Sådan går du offline i din ferie selv om du har en smart phone, og stadig ønsker smart phone funktionalitet.
Det kræver kun at du downloader indhold før du tager på ferie.
Overselsprocessen foretages af et program, eller wikibot, kaldet WLKBot (Wiki Labs Kultur Bot), men processen er semi-automatiseret, så jeg følger med i fremdriften, og her sker det ofte at jeg opdager kunstnere, som jeg ikke kendte i forvejen, og som jeg bliver ganske vild med.
Det seneste eksempel på en kunstner, jeg har opdaget ved at overvåge WLKBot, er kunstneren Frans Schwarts og hans fantastiske raderinger, som f.eks. denne:
Og så er Schwartz blevet portrætteret af selveste P. S. Krøyer
Belønning
Der er så meget at opdage i SMKs samlinger, og mange, ja vel de fleste, af værkerne i Kobberstikssamlingen, som Kristus i Gethsemane, er ikke udstillet, men nu bliver de gjort tilgængelig for alle, hvilket det er fantastisk at have været en del af at gøre muligt,
Bedst af alt så er jeg blevet belønnet, ved at have opdaget så utrolig mange fantastiske kunstnere og kunstværker.
Es ist das Schicksal jedes Fanatismus, daß er sich selbst überspielt. Die Vernunft, sie, die ewige und still geduldige, kann warten und beharren. Manchmal, wenn die anderen trunken toben, muß sie schweigen und verstummen. Aber ihre Zeit kommt, immer kommt sie wieder.
Fanaticism is fated to overreach its own powers. Reason is eternal and patient, and can afford to bide its time. Often, while the drunken orgy is at its highest, she needs must lie still and mute. But her day dawns, and ever and again she comes into her own anew.
Stefan Zweig, 60, Austrian-born novelist, biographer, essayist (Amok, Adepts in Self-Portraiture, Marie Antoinette), and his wife, Elizabeth; by poison; in Petropolis, Brazil. Born into a wealthy Jewish family in Vienna, Zweig turned from casual globe-trotting to literature after World War I, wrote prolifically, smoothly, successfully in many forms. His books banned by the Nazis, he fled to Britain in 1938 with the arrival of German troops, became a British subject in 1940, moved to the U.S. the same year, to Brazil the next. He was never outspoken against Naziism, believed artists and writers should be independent of politics. Friends in Brazil said he left a suicide note explaining that he was old, a man without a country, too weary to begin a new life. His last book: Brazil: Land of the Future
Om koden er lige så velsmagende som en portion frutti di mare ved jeg ikke, men det er i hvert spaghetti.
30. november 2022 fik vi en tilladelse til at genneføre en ny testkørsel af vores kode til masseupload af billeder fra Statens Museum for Kunst til Wikimedia Commons, 3. december 2022 testede vi med 20 billeder, genereret af vores første release candidate af koden, dvs. kode der er tæt på at være klar til produktion.
Det første billede blev dette:
Vi tager de resultater Statens Museum for Kunst returnerer gennem deres API fra toppen, så Antonio da Trento, Augustus og den tiburtinske sibylle blev tilfældigvis det første billede vi uploadede i den nye testkørsel.
Jeg kendte ikke til den profetiske præstinde Den Tiburtinske Sibylle og mødet med Kejser Augustus, hvor han, ifølge myten, adspurgte den Tiburtinske Sibylle om han skulle tilbedes som en Gud, før SMK “valgte” at det skulle blive vores første testbillede, men træsnittet afbilleder en meget central myte inden for kristendommen:
Augustus spurgte Sibyllen om hvorvidt han skulle tilbedes som en Gud, som det var beordret af det Romerske Senat. Hun svarede ved at fremmane et billede af en ung kvinde med en nyfødt dreng siddende højt på himlen, mens en stemme fra fra oven sagde: “Dette er den jomfru der skal føde verdens frelser, som kommer til at overstråle samtlige romerske guder.
ps. med hensyn til tilfældighederne så var der også en vis portion determinisme i valget af den “tiburtinske sibylle”.
Jeg tilføjede nemlig kunstneren bag Augustus og den tiburtanske sibylle, Antonio da Trento til min algortimes matching af kunstnere med wikidata-emner, med kunstnere der har værker på Statens Museum for Kunst, manuelt…som den eneste…de første skal blive de første
I år tæller jeg ned til jul, ved at løfte sløret for et projekt jeg har arbejdet med i 4-5 år, nemlig at gøre Statens Museum for Kunsts digitale, public domain, billeder tilgængelige på Wikimedia Commons.
Første lys er Pantheon i Rom
Pantheon i Rom er en af verdens smukkeste bygninger, bygget i det første århundrede CE, stadig den største uarmerede betonkuppel i verden. Når man ser Pantheon på Roms skyline, ligner den noget fra fremtiden.
Man kan prøve at beskrive og fotografere Pantheon, det har jeg selv prøvet, men den skal opleves selv, det er en helt fantastisk oplevelse, og jeg kan anbefale at deltage i Gudstjeneste i Pantheon, det efterlod et dybt aftryk i min kortex at gøre det. PACE!
Statens Museum for Kunst har en gravering af Det indre af Pantheons, udført af Giovanni Battista Piranesi, og han gør et fantastisk job med at formidle de følelser det giver at stå i Templet og betragte Pantheons okulus
Wikimedia Commons, Statens Museum for Kunst og Wiki Labs Kultur
Graveringen af Det indre af Pantheon er kommet på Wikipedia Commons ved at konvertere data direkte fra Statens Museum for Kunst til Wikipedias Wikitext format.
Jeg har udviklet Python-kode der kan konvertere data leveret fra Statens Museum for Kunsts API, et API er typisk en grænseflade hvorigennem programmer kan læse og konvertere data fra digitale arkiver, fra det oprindelige format til andre formater.
I dette tilfælde konverteres data fra SMKs API fra SMKs JSON format til Wikipedias dataformat (Wikitext), således det kan anvendes til masseupload af data til Wikimedia Commons.
Python-koden har sådan set været klar i flere år, men der manglede lige det sidste.
I løbet af december bliver vi klar til at frigive det, og jeg vil hermed præsentere det første eksempel genereret af en release kandidat, Piranesis Det indre af Pantheon.
Det meste af Wikikoden er genereret af Python-programmet, og tilrettet manuelt, for at kunne forbedre konverteringen, og se om Wikimedia Commons fællesskabet har nogle gode idéer.
Filmen er lavet af sammenklippede billeder, der er taget fra den samme vinkel, over en periode på 18 måneder.
På nudansk hedder det time lapse fotografering, men jeg kan godt lide det svenske intervallfotografering.
Filmen gjorde et stort indtryk på mig da jeg så den i min ungdom, det var bare fascinerende.
Siden 1977 er der sket en del, og nu kan der tilføjes et nyt billede til filmen, Fugleøen anno 2022, billedet er forsøgt taget i samme retning som Lejf Marcussens billeder.
Skarven har indtaget øen, og hvis man skal tro eksperterne, er det den der har forvandlet øen til noget der mest af alt ligner en slagmark fra 1. verdenskrig, eller måske en postapokalyptisk verden efter en klimakatastrofe, hvor Hitchcocks fugle er Konger af det synkende Titanic.
Hvor underligt det end er, så er det en god metafor.
Kommunen og borgerne på Østerbro begræder naturligvis tabet af den anlagte natur fra 1917, og har prøvet at gøre noget ved det.
Allerede i 2003 forudså kommunen udviklingen, og ønskede at vende den, ved at prøve at skræmme skarven væk.
Forvaltningen kan foreslå følgende metoder til regulering af skarven:[1]
Fjerne eller ødelægge reder
Fjerne æg
Prikke eller sprøjte æggene så ungerne ikke overlever
Skræmmeskud, hylere eller andre akustiske skræmmemiddler
Skydning af skarven med lyddæmpet våben
Skydning af skarven med lasergevær
Permanent etablering af trådnet over og delvist rundt om øen
Kommunen troede nu heller ikke rigtig på det selv, først konstateres dette:
Skarven er en national ansvarsart, hvilket her betyder at mere end 20% af bestanden regelmæssigt befinder sig indenfor Danmark. I år 2000 skønnedes det, at 30% af den europæiske ynglebestand ynglede i Danmark. Dette betyder, at Danmark er kerneudbredelsesområdet for skarven i Europa.[1]
og følgende bemærkning opsummerer det meget fint:
Uanset hvilken metode der anvendes, bør det nævnes, at fugle normalt ikke anses som et skadedyr, hvorfor de normalt ikke reguleres. Hvis skarven bliver reguleret, kan vi sende et uheldigt signal, som giver borgere forventninger om regulering af andre uønskede fugle.[1]
En ansøgning om dispensation til at genere den fredede fugl, blev i 2005 underkendt af Naturklagenævnet:
»Naturklagenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at de af kommunen anførte æstetiske og rekreative hensyn udgør en tilstrækkelig begrundelse for at gøre indgreb i en tilstand, der har indfundet sig naturligt, og som ud fra en faglig vurdering må anses som gunstig for vandkvaliteten i søen,«
I 2020 kom kommunens forvaltning til den konklusion at de intet kunne stille noget op med skarvens dominans.[2]
Og sådan blev anlagt natur til naturlig natur, og Fugleøen blev til Fuglenes Ø.
Den 30. oktober 2021 var det min fødselsdag, det var en dejlig dag, som blev tilbragt sammen med den nærmeste familie, noget jeg har haft bedre muligheder for end længe, de seneste par uger.
Jeg nød det privilegium, ved flere lejligheder, at være med til at undervise de nye sygeplejersker i Region H Psykiatri på kurserne “Rational medicinhåndtering” og “Godt på vej i psykiatrien”, sammen med Bertel.
Bertels stærke holdninger til, store viden om og visioner om en bedre psykiatri, var med til at ændre min opfattelse af mig selv, f.eks. om hvorvidt jeg havde været udsat for tvang, det fik han mig til at indse at jeg rent faktisk havde været.
Bertel fik mig også til at stoppe med at anvende, og til at stille spørgsmålstegn ved, nogle udbredte metaforer i mine oplæg, herunder at sammenligne psykisk sygdom med diabetes, fordi den er kronisk, at psykisk sygdom skyldes kemiske ubalancer i hjernen, og så gav han mig de første forklaringer på hvorledes den psykofarmaka, jeg selv tager, virker og hvordan den gør det, han fik mig til at gøre op med nogle myter. Han fik mig til at gå mere i dybden og at strenge mig mere an.
At stille spørgsmålstegn ved den officielle opfattelse af psykiatri, og specielt brugen af medicin, i forbindelse med undervisningen af sundhedsprofessionelle, var ganske enkelt stærkt, og vel nærmest chokerende for dem, de havde jo netop hørt noget ganske andet fra en læge.
Vi var ikke enige om alt, men pointen på den del af kurset vi deltog i, var jo netop at præsentere flere synspunkter.
Men som Bertel sagde, “medicinen virker for dig, det er dejligt”.
I øvrigt var det modigt og vigtigt, at psykiatrien inviterede dig ind, og omfavnede og støttede op om dine synspunkter, det var en stor sejr.
Tak for inspirationen, engagementet og dit dejlige positive og venlige væsen, Bertel. Du gjorde en kæmpe forskel, og selv om vi med dig, har mistet en af peer-arbejdets stærkeste kræfter, så vil arbejdet fortsætte i din ånd.
Det sidste billede jeg har af dig, var da du kørte mig til Ørestad, efter det sidste oplæg vi holdt, det står helt tydeligt og vil altid gøre det.
Processen startede med 4 workshops der blev faciliteret af selvhjælpsgruppen “Bipolargruppen“, herefter blev bogen skrevet i et samarbejde mellem bidragyderne i løbet af 2020 og 2021, her var Google Docs helt uundværlig, ikke mindst pga. COVID-19 nedlukningen, der umuliggjorde skriveworkshops, heldigvis havde vi afviklet alle 4 workshops inden der blev lukket ned.
I det hele taget er tilblivelsesprocessen noget af det mest interessante og lærerige ved bogen, og det vil jeg vende tilbage til i kommende blogindlæg.
Som det nok er bekendt for de fleste har jeg selv diagnosen, og jeg er stolt over at være blandt bidragyderne til bogen, der bla. har min viv Guðmunda Sirrý Arnardóttir aka. Mynte som medforfatter.
“Det skal nok blive vel modtaget i forsvaret, hvor raske Jenser og deres oberster fremover skal gnaske sig igennem selleribøffer to gange om ugen…!”
Jeg foretrækker at folk selv kan vælge, og brugerundersøgelser viser at Messerschmidt sagtens kan have ret: vores kantine i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse/KAKI er i hvert fald blevet mindre vegetarisk de sidste par år.
Det hænger måske sammen med brugerundersøgelser, hvor der har været et udtalt ønske om flere kødretter, og mange udtrykker utilfredshed med vores kantine. Jeg er ikke en af dem, og jeg kan også finde ud af at lave en madpakke, hvis jeg er utilfreds med udvalget i kantinen.
Det generende ved Messerschmidts kommentar, er at han har den tror at veganermad består af “selleribøffer”.
Det ville igen veganer eller vegetar lade sig spise af med, og det ved kantinen godt.
Det er naturligvis også en typisk og fordomsfuld beskrivelse af forsvarets ansatte.
At Morten Messerschmidt så heller ikke har forstået at der er forskel på vegansk og vegetarisk diæt, at han ikke kan skelne, kommer næppe bag på nogen, og han er jo nok ligeglad.
Hvor er det dog åndssvagt! Nu vil regeringen tvinge alle offentlige kantiner til veganermad to gange om ugen..!
The first cultured hamburger, ready to be fried on 5 August 2013.
World Economic Forum, CC BY 3.0 , via Wikimedia Commons
I fremtiden, måske endog den nære, slipper vi måske for den slags kommentarer. For at citere Commander Riker fra Star Trek (egentlig Gene Roddenberry), henvendt til ambassadører fra Antican-civilisationen, der krævede nyslagtet dyrekød.
Men anticanerne undrer sig, da det har set mennesker spise kød på stjerneskibet Enterrpise. Forklaringen er at mad, herunder kød, bliver kunstigt fremstillet på et stjerneskib, og sikkert også på Jorden, i det 24’ende århundrede.
Anticanerne anser idéen om at spise kunstigt fremstillet kød for “barbarisk”.
Konsekvensen var at en ambassadør, fra den race anticanerne var i fredsforhandlinger med, efterfølgende “forsvandt”…
Star Trek foregår i det 24’ende århundrede, og det er måske først til den tid, vi når det bevidsthedsniveau.
Genrelt elsker jeg Star Trek for den slags visioner, om en anderledes fremtid, en fremtid hvor der ikke findes knaphed.
World Economic Forum (WEF) interesserer sig for kunstigt fremstillet kød, så det er måske ikke helt science fiction.
Lecture The Meat Revolution at the World Economic Forum by Mark Post of the University of Maastricht about in vitro meat.
World Economic Forum, CC BY 3.0 , via Wikimedia Commons
Jeg er nok ikke den helt store fan af WEF, men deres medlemmer er meget indflydelsesrige, specielt rige, gode til at investere deres penge og er ofte velmenende.
Tiden arbejdet for at vi begrænser vores forbrug af kød.
Er kunstigt kød barbarisk? Måske! Men jeg synes det er let at forstå, at det er yderst problematisk, ja barbarisk, at vi holder dyr i slaveri, specielt når det sker på den måde det foregår i dag.
Som det turde være de fleste bekendt, så brød forhandlingerne mellem YouTube og Koda, der repræsenterer de fleste danske musikere omkring betaling for musik, sammen.
Det blev i danske medier præsenteret som at YouTube havde blokeret dansk indhold, men det stikker en del dybere, her er hvad Koda skriver på deres hjemmeside:
Hvilken musik bliver blokeret på YouTube?
YouTube har meddelt, at de vil blokere den musik, som Koda repræsenterer, fra den danske del af alle YouTubes tjenester. Koda repræsenterer stort set al dansk musik på YouTube, så det er primært den musik, som YouTube nu blokerer fra den danske del af YouTube. Internationale sange risikerer dog også at blive blokeret fra den danske del af YouTube, hvis der er et Koda-medlem, som har en andel på en international sang. Endelig vil der være sange, hvor det er et udenlandsk forvaltningsselskab, der har bedt Koda om at repræsentere deres rettigheder i Danmark, som vil kunne blive blokeret fra den danske del af YouTube – det gælder fx musik fra Norge, Finland og Island. Vi kan dog ikke garantere, at der ikke bliver blokeret mere end dette. Det er YouTube, der på teknisk niveau styrer hvilket indhold, der blokeres, og hvornår.
Som jeg nu vil dokumentere er der også tale er om at YouTube, men også rettighedshaverne, udøver decideret hærværk på kunstværker.
Hovedproblemet er at der tales om sange og ikke samlede værker, og at et samlet værk ikke nødvendigvis fremstår sådan rettighedsmæssigt, selv om det er blevet udgivet som et samlet værk, også digitalt.
Jeg er klar over at dette skyldes komplicerede problemer med at få sikret – clearet som det hedder – rettighederne, f.eks. når det handler om brug af sampling, men lad og kigge på detaljerne.
Jeg har længe abonneret på Google Play Music, og har været ret tilfreds med det, f.eks. synes jeg tjenesten virker rigtig godt til at finde ny musik til mig, herunder anbefalinger baseret på live koncerter i nærheden, med i pakken fik jeg YouTube Music, en tjeneste der ikke har musik som sit eneste område, men blander det hele sammen til en stor pærevælling, jeg er ikke rigtig interesseret i musikvideoer når jeg vil lytte til hele albums.
Google har nu, i deres visdom, besluttet at migrere Google Music Play, der havde samme musikbibliotek som de andre tjenester som Spotify, youSee Music og Apple Music, til YouTube Music.
Man kan stadig bede om afspille hele albums fra bestemte kunstnere, eller det troede jeg da, indtil jeg ville lytte til Beastie Boys’ album Paul’s Boutique fra 1989 på YouTube Music.
Det så sådan ud:
Bemærk (!) tegnene og at titlerne “Hey Ladies” og “5-Piece Chicken Dinner” ikke kan vælges.
Det var da underligt, så jeg tjekkede lige Google Music Play:
Som forventet ingen problemer.
Her er det at det går op for mig at Google har gang i et sololøb her, ved at migrere Google Play Music til YouTube Music, der følger samme regler som YouTube, også selv om man betaler de samme 99 kr./md for YouTube Music som for Google Play Music.
Og det bliver jo ikke bedre af at man da sagtens kan finde Hey Ladies på YouTube, hvis man søger lidt dybere, men det kan algoritmerne jo nok også finde ud af med tiden:
YouTube kan altså fortsætte med at præsentere ulovligt indhold, når brugerne selv har lagt det op, her snyder det nok også algoritmerne, at denne upload kommer fra et opsamlingsalbum.
Musikvideoen lader de dog til at have luget ud, det skyldes nok også at vevo længe har været med til at fjerne ukrudtet.
Men man skal jo ikke længere end til Vimeo for at finde en frisk piratkopi:
Hvad betyder dette? Jo, det betyder at man som musikelsker, der betragter musikalbums som samlede værk, ikke kan stole på streaming-tjenesterne, der har en “sange” betragtning, som om alting blev udgivet som singler, men også at musikvideoer, der både er kunstværker men måske mest reklamer, også forsvinder.
Hvad er problemet egentlig i dette tilfælde, hvorfor er det kun nogle få sange på albummet der er blokeret?
Hvilke, en eller sandsynligvis flere, af de 17 sange der repræsenteres af Koda eller deres internationale samarbejdspartnere, vil jeg ikke gisne om, men f.eks. er James Brown, The Sweet og Deep Purple er blandt de samplede kunstnere.
Det er da meget muligt at det for flertallet at forbrugerne ikke betyder noget, men mange musikere og musikelskere vil nok være af en anden opfattelse, og personligt ville jeg foretrække at hele albummet blev fjernet, da det må være ulovligt som et samlet værk.
Nå, det er da godt at jeg har rippet min musiksamling:
Hvis du vil høre Paul’s Boutique, hvilket jeg kun kan anbefale, så prøv på dit bibliotek, eller brug disse oplysninger når du bestiller din fysiske kopi eller download:
Titel:
Paul’s boutique
Af:
Beastie Boys
Bidrag:
Beastie Boys; Adam Yauch; Michael Diamond; Adam Horovitz. Beastie Boys (Mikey D, MCA, Ad-Rock)
Udgiver:
Capitol
Id:
Capitol, CDP 7917432
Opstilling i folkebiblioteker:
Rock
DK5:
78.794: 5
Konklusion
Anbefalingen herfra er at man sikrer sig en lokal kopi af sin musiksamling, det sker nok bedst ved at købe fysiske medier i en pladebutik, direkte fra kunstneren eller pladeselskabet, og så rippe dem, alternativt at låne CDen på biblioteket, det er muligvis også mere fair trade, selv om det er umuligt at regne sig frem til bundlinjen.
Hvordan ender dette? Flertallet af forbrugerne må antages at være ret ligeglade, så Koda har næppe andre muligheder end at lave en ny aftale med YouTube, men jeg forestiller mig at de danske musikere bliver YouTubere i stedet, og det er alt andet end fair trade.
Personligt håber jeg da at Koda holder fast, uanset hvor meget jeg mener de har sovet i timen, jeg håber også at de vil være med til at give forbrugerne et reelt valg for at kunne handle fair trade.
Jeg kunne også godt tænke mig at høre Koda og musikernes holdning til, at der bliver “skudt huller” i deres værker på den måde på YouTube Music, og at de egentlig også selv er med til det.
Dette er jo en af de store problemer digitaliseringen, ingen opdager når noget forsvinder, eller ændres, drypvis.
YouTube, og i en vis grad også rettighedshaverne, har tilsyneladende ingen forstand på, eller respekt for, musik!
One more thing
Alt dette startede måske med at Apple solgte musikbranchen på at man kunne sælge musik digitalt på en måde der mindede om fysiske køb, gennem iTunes, med priser der var sammenlignelige med prisen på en fysisk CD, tilsat muligheden for at sælge enkelt-sange.
Vejen var brolagt for streaming og pay-per-play modellen.