Categories
Blogs Manic Panic

Dilemma

Her er mit dilemma – Nogle gange er jeg bekymret for hvad jeg skal leve af – kan jeg i det hele taget noget som helst – jeg tror at jeg hader business applikationer.

Jeg syntes jeg vader i bizapps, jeg er ved at blive skør!
Og jeg hader alle de bizapps der skader mit humør!

Det hjælper heller ikke at jeg sådan set bare sidder og venter på at
det jeg har arbejdet med i 4 år bliver revet ned og erstattet af noget
helt andet.

øv, jeg sidder faktisk dagligt og mediterer på “Gør det du er bedst
til”. Hvad fanden er det nu lige det er! Det må skyldes den
fremskredne alderdom.

Jeg ved hvad jeg IKKE er god til…At slamdunke ting, gøre dem
færdige, jeg er vist doven! Og så kan jeg gøre små problemer til meget
store problemer, og så er jeg IKKE ret god til at bede om hjælp.

Det er sjovt at rode med ting som WordPress, læse hvad andre roder
med, det er sjovt at lave meget kreative ting, som f.eks. den der
lille plakat jeg strikkede sammen, eller tage billeder og video, havde
næsten en dokumentar film klar til en konkurrence om venuspassagem –
jeg tror jeg havde vundet hvis jeg ellers havde fået fingeren ud!

Det kunne være sjovt at arbejde med 3D, lave spil og den slags, mest
rettet mod undervisning. Så nogle programmer der er indkøbt i
Mjølnerparken jeg er IKKE imponeret, der skal meget mere action i dem,
så spiller børnene, det skal være sejt, og det er det ikke. Hvad med
et edutainment program: “Nydansk med Bikstok – kan du grave vores
røgsystem?” Det ville jeg gerne se. Edutainment i det hele taget jeg
er vild med historie og især videnskabshistorie (James Burke og hans
Connections er fascinerende – han har sit eget projekt der IKKE rigtig
rykker http://www.k-web.org/) – sidste år søgte vi om nogle midler
gennem Lektiehjælpen til edutainment, måske jeg skulle høre Maria om
hun stadig brænder for det. Jeg har endnu et manifest på en af mine
blogs.

Såeh jeg har da masser af ideer, de skal bare konkretiseres, er der nogle der kender en super formalist?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *