Den 7-Nov-2005 blev jeg interviewet af 3 psykologi studerende, der er ved at skrive en rapport om frivillig arbejde, og de havde så valgt at skrive om lektiehjælp.
Hvis de var på udkig efter en “typisk” lektiehjælper, så var det nok ikke mig de skulle have talt med, da mit engagement går udover det der “kræves” af en “normal” lektiehjælper. Vi kræver at en lektiehjælper bruger mindst 2 timer om ugen, og jeg ligger vel i snit på 5 timer om ugen. Jeg ved at de også har interviewet en af mine “kollegaer”, og hun er bestemt heller ikke “typisk”.
Selve interviewet var berammet til at tage 45 minutter, men jeg snakker jo meget, så det tog ca. 1,5 time.
Det bliver spændende at se hvad de får ud af det, jeg kunne måske nok fornemme hvad de var “ude på”.
Det var også interessant for mig, fordi de stillede nogle spørgsmål jeg ikke umiddelbart kunne besvare, bla. spørgsmål som: hvad er børnenes forventninger, og hvordan ser de på lektiehjælperne. Det er faktisk meget væsentlige spørgsmål, som jeg ikke selv havde tænkt over før, og jeg har da tænkt mig at spørge børnene.
Noget andet…Vores samarbejde med fædregruppen fra Sjakket i 36 har aldrig været bedre . I de kommende weekender har vi arrangeret udflugter til Zoo for børnene, og det har vi høstet stor ros for fra Sjakket. En ros jeg syntes skal gå videre til den ildsjæl i lektiehjælpen, der har lagt rigtig meget arbejde i det.