Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Open Source Technology

‘Format Wars’: Computerworld – Politikere fristede af OpenDocument

Computerworld – Politikere fristede af OpenDocument

Rambøll er barslet med en rapport der forsøger at estimere omkostningerne ved at indføre Office Open XML og Open Document Format i centraladministrationen.

Link til rapporten: Estimering af omkostningerne ved indføre Office Open XML og Open Document Format i centraladministrationen

Citat fra Computerworlds artikel.

Flere partier ser positivt på mulighederne for at hente millioner i besparelser ved at fravælge Microsofts kontorpakke i det offentlige. Det sker dagen før regeringen præsenterer et forslag til finansloven for 2007.

Først vil jeg bemærke at det er en klassisk fejl at fokusere på økonomiske besparelser når der skal indføres åbne standarder, det er ikke kun derfor man skal indføre dem, selv om det da også er et godt argument – men “the beer isn’t free!” husk det nu!

Derudover er det underligt at det ikke fremgår hvem der er opdragsgiveren i selve rapporten, det er jo næppe noget Rambøll har lavet gratis (sådan plejer de ikke at arbejde). Men det fremgår af Computerworld at det er OSL (Foreningen af Open Source Leverandører) der står bag.

Som sådan fremstår rapporten desværre som bestillingsarbejde.

Personligt syntes jeg det er visionsløst kun at foretage en sammenligning mellem to stort set identiske teknologier, der fundamentalt er baseret på forældet teknologi, hvor man i alt for høj grad blander indhold og layout. Der burde skiftes til en centraliseret model, så vi kan slippe af med den latterlige anakronisme, desktop computeren, og begynde at anvende tynde klienter.

Der er rigeligt med open source software der kunne anvendes til formålet, f.eks. MediaWiki.

Den største udfordring er, i øvrigt, alle de egenudviklede Excel makroer, samt de indlejerede binære formater, der findes overalt.

Når det er sagt så håber jeg at politikerne, med denne rapport i hånden, kan se at de ihvertfald skal springe opgraderingen til Microsoft Office 2007 over.

Det skal ganske enkelt forbydes central administrationen at opgradere til Microsoft Office 2007, og der skal laves standarder for hvordan man undgår de kompatibilitets problemer der altid vil plage os.

Her er et par forslag til retningslinier, stjæl gerne ideerne kære politikere:

  • Der må ikke anvendes indlejrede dokumenter og/eller grafik, alt skal være henvisninger
  • Det skal sikres at henvisninger ikke bliver brudt gennem en PURL (persistent URL) system
  • Alt skal kunne nås gennem URLer og kunne vises i en standard browser uden behov for ekstra programmer (der skal altid findes en XHTML version af et dokument)
  • Programmering (læs Excel udvikling) skal “godkendes” af en central IT funktion, så man undgår “ad-hoceriet”
  • Der skal laves et centralt erfarings udvekslings fællesskab, så løsninger kan deles, dette for at undgå at den centrale godkendelse af “programmering” bliver for stiv
  • Så lidt layout som muligt
  • Dokumenter skal være struktureret ensartet, stærk brug af “outline” og “levels”

Har I flere ideer?

6 replies on “‘Format Wars’: Computerworld – Politikere fristede af OpenDocument”

Den bedste artikel jeg endnu har læst på din blog – du har ikke brug for en blog, men riskovillig kapital! Det er måske en ide at oversætte den til engelsk

Tak Esben,

Endelig en kommentar fra dig 😉

Den er jo sådan set adresseret til de danske politikere, og vores “klynkende” IT leverandører, og jeg skriver som du nok har bemærket I en blanding af Dansk og Engelsk, jeg kan ikke helt sige hvornår jeg syntes det er passende at bruge det ene eller det andet.

Og så fik jeg forøvrigt ikke det job som Arkitekt i IT og Telestyrelsen, jeg har jo ingen uddannelse.

Men point taken! So to speak! Vil overveje det. Et sted hvor der foregår en virkelig god debat om emnet er på Groklaw.net.

Kender og kender…Det er nok så meget sagt, men jeg har set hans præsentation på Linuxforum. Yderst inspirerende. Virkelig hands-on.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *