Som en lille purk kom jeg tit i Jordbærkælderen der lå på Strøget i en kælder direkte overfor Helligåndskirken. Jordbærkælderen står for mig som indbegrebet af et København der ikke længere eksisterer.
Ingen Københavnertur var komplet uden en tur i Jordbærkælderen. For mig var hittet gulerodssaft, men de var specialister i alle former for grøntsagsdrikke, og som sådan vel egentlig en forløber for de trendige caféer der dukkede op i 1980’erne.
Jordbærkælderen prøvede at holde stand med en uændret stil, og jeg må med skam erkende at jeg ikke gav dem den støtte de fortjente. Jeg trøster mig med at de nok havde bukket under for konkurrencen fra la-lat-barer, burger-barer og hjemme-grøntsagspresseren, men jeg føler mig alligevel med-ansvarlig.
Man blev hensat i en helt bestemt stemning når man trådte ned i Jordbærkælderen. Rummet var aflangt og smalt med spejle på væggene, der fik det til at virke meget større end det rent faktisk var.
Møblerne var i rødt imiteret læder og væggene havde den obligatoriske nikotin-patina. Der var noget ubeskriveligt tidløst over stedet, der gjorde at man fik en fornemmelse af at man var trådt ind i en helt anden dimension.
Det første man bemærkede var grønssagspresseren, et stort metal-monster der lavede en vidunderlig larm, og var placeret ved en speciel skranke. Mens man ventede på sin drik, kunne man kigge op på strøget, hvor man kun kunne se folks sko.
I dag er der kun een ting der hensætter mig i den samme stemning, nemlig synet af den gamle skopudser stol på Hovedbanegården. Stolen var faktisk fjernet en kort periode, men den er nu tilbage – tak for det.
Min barndoms Københavnertur kan opsumeres på følgende måde:
- Forsædet i et af de gamle S-toge – Der fandtes et sæde i de gamle S-toge der var placeret ved siden af styrehuset hvor man kunne kigge ud af forruden og se sporet. Det var stort
- Magasin du Nord – Icecreamsoda i det gamle cafeteria
- Jordbærkælderen – Et glas gulerodssaft eller to
Som teenager kom min mor ofte i Jordbærkælderen da hun var under uddannelse.
Min mor fortæller:
Den første gang jeg var i Jordbærkælderen var i 1952. Det bedste man kunne få var noget så eksotisk som tykmælk med puddersukker til 80 øre. Dengang kendte man kun tykmælk, som det der var på toppen af en for gammel mælk.
Jeg var så glad for tykmælk med puddersukker, at jeg engang gik fra Rådhuspladsen til Jordbærkælderen med en sut i munden for at få en portion, en anden gang var det med en uattraktiv stikhue trukket langt ned over ørene, noget af en bedrift af modebevidst frisør-elev.
Jordbærkælderen førte et bredt sortiment af mælkedrikke og is, det mest ekstravagante var en banana-split til 2 kr., det var “hundedyrt”.
Min mor mener at det var familien Sømod, måske dem med bolcherne, der ejede Jordbærkælderen. Der vist basis for lidt research, det kommer i næste version.
Opdatering 24. oktober 2015
På “Den Gamle Fabriks” hjemmeside er der en side om deres historie, hvor det fremgår at de har deres rødder i “Jordbærkælderen”, deres prosa synes “lettere” inspireret af den artikel du læser lige nu…
- Jordbærkælderen – Den Gamle Fabrik (Hentet 24. oktober 2015)
Oprindelig udgivet på http://www.pinkdild.org, et site som nok ikke kommer op igen, hvergang jeg hører ordet “portal” spænder jeg hanen på min høne
32 replies on “Det tabte København: Jordbærkælderen”
Åhja – forsædet i de rigtig gamle S-tog, hvor man kunne lege elektrofører. Men man er gammel, når de gamle S-tog er de brune S-tog. 🙂
Metroen har lidt af den samme feeling, men det er altså ikke det samme med førerløse tog, altså jeg mener, hvorfor ikke lade det gå på omgang, og så får man turen gratis for det arbejde man udførte 🙂
Forstår altså ikke det med sut og strikhue..?:)
Ja, man skulle nok have været der, så vidt jeg har forstået, så var det den måde min mor fik sig en gratis portion tykmælk på. <3 min mor :-). Jeg har opdateret indlægget så det er mere klart at det er noget min mor fortæller, tak for hjælpen min kære veninde!
Av, Jordbærkælderen, den havde jeg glemt. Men hvor kom jeg der tit med min mormor – hver eneste gang vi var inde og “gå Strøgtur”, som hun kaldte det. Hun var gammel Københavner (sagde Bre’gade), der var flyttet til Lyngby. Min favorit var også gulerodssaft – det er det stadig. Hun skulle altid have tykmælk med deres hjemmelavede rugbrødsdrys.
Ak ja, det er sandt, man er gammel, når man kan huske Jordbærkælderen og de brune S-tog…
Tak, tak, TAK for den beskrivelse. Jeg sad netop og så “Mad Men” og drømte mig pludselig tilbage til den lille, store jordbærkælder.
Dér hvor jeg altid kom med min mor og min storesøster. Hvor jeg med store blå barneøjne sad og kiggede på loftet, mens min mor forklarede, at sådan så lofter ud i gamle dage: Med fine plader kantet med lister og en metallisk “knap” i midten.
Dér fik jeg Hollywood-is, som var det største i verden: Et højt, højt glas, der var smalt forneden og som indeholdt is med frugt og et kirsebær på toppen.
Dér fik jeg min første kaffe-is.
Og dér bor en masse af mine skønne minder om min helt igennem skønne mor, som i dag bor hos stjernerne – og som ifølge min 4-årige søn formentligt drikker te med John Lennon, “for mor han bor jo også hos stjernerne.” Jeg håber de får sig en Hollywood med det hele og verdens meste interessante samtale.
Ja, gamle København går ikke længere tilbage end til 70erne for mig – men jeg jeg genkender fornemmelsen, følelsen af gamle København. Til nød kan man gå på La Glace (der ser loftet næsten ud på samme måde). Og skal man høre gode toner af Jazz, så er der La Fontaine. Men stederne bliver færre og færre. Sådan er det. Men derfor kan man godt drømme sig tilbage.
Tak for et herligt indlæg!
Et af mine hyggeligste barndomsminder inkluderer også jordbærkælderen,den forventning når jeg var med min mor på Københavnertur.Vor tur var Illum så den store legetøjs forretning som lå på Strøget,jeg kan desværre ikke huske navnet,og så jordbærkælderen. Jeg husker ikke hvad jeg drak, kun at det var meget lækkert.Tak for indslaget jeg er pludselig 60 år tilbage i tiden.
Hej Rikke,
Tak for din kommentar, og jeg er glad for at du kunne lide indslaget.
Legetøjsforretningen mener jeg hed Thorngren, mener først den lukkede sent i 70erne. 4 etagers Paradis for en knægt.
Venlig hilsen
Kim
Ikke at jeg kan huske Jordbærkælderen (jeg er vist for ung), men jeg ved at det med Søemod ikke er helt forkert. Det var grene af samme familie der havde både Jordbærkælderen, Søemod Bolcher og ikke mindst marmeladen “Den Gamle Fabrik” som egentlig slet ikke er så gammel. Den blev i sin nuværende form vist etableret 35-40 år siden men fordi det var i familien og fordi man havde haft marmeladeproduktion tidligere kunne de skrive “Grundlagt 1834”,
http://www.dengamlefabrik.dk/VidenOm.aspx?intMenuID=5
Mvh,
Jens
tak for kommentaren Jens . Mht. “Den Gamle Fabrik” så husker jeg den heller ikke fra min barndom, i 70erne stod den på Irmas “marmelade-spande”. “Den Gamle Fabrik” minder mig om det franske mærke “Bonne Maman”
Åhh jahh Jordbærkælderen – Det var tider 😀 Hvorfor har vi ik sådan noget mere? Tak fordi du sendte mig tilbage til min barndom .
Mvh. Lene
Tak for kommentaren Lene, det var bestemt tider 🙂
En kommentar fra endnu en gammel københavner, som husker Jordbærkælderen tilbage fra 50´erne, når min mor trak afsted med min bror og mig på strøgtur – især op imod jul, hvor vi stod i kø og hundefrøs foran de store juleudstillingsvinduer (Illum og Magasin) med “levende” nisser og mekanik. Så var det godt med en pause fra hurlumhejet på gaden, og vi havnede altid i Jordbærkælderen, hvor vi først spiste tykmælk (eller var det ymer?) med revet rugbrød og puddersukker. Bagefter fik vi ischokolade med flødeskum i høje glas…. og kunne herefter overhovedet ikke rokke med ørerne af mæthed…..
Husker også de brune S-tog med brune lædersæder og legetøjsforretningen Thorngreen på Strøget. For ikke at tale om Otto Sigvaldi, som solgte digtsamlingen “Hindbærbrus og kragetæer” fra barnevognen, som han trak op og ned ad Strøget. Men det var først senere…. i 60´erne.
Og nu vi er ved 60´erne, hvem husker så ikke det store, stygge Storkespringvand…. og meget, meget mere. Men nu bevæger jeg mig vist lidt for langt væk fra emnet…. Jordbærkælderen.
Tak for kommentaren Gitte,
Er født i 60erne og husker også Otto Sigvaldi, typer byen mangler i dag.
Var min elskede mormors Viola Søemods forretning, til hun blev 80 år! Vi fejrede hende i Jordbærkælderen med en kæmpe kage med 80 lys i. Når jeg kom der fik jeg is og jordbær. Har altid drømt om, at jeg kunne have kørt forretningen videre, hvis jeg ikke bare havde været en lille pige, dengang da den blev solgt. Ikke nogen særlig realistisk drøm 🙂 Anja
Tak for din kommentar Anja. En dejlig drøm som jeg deler 🙂
Ak, ja.. jeg er født i ’74, men husker også tydeligt Jordbærkælderen.
Ganske, som flere andre skriver ovenfor: Min mor tog også altid mig derned, når vi var på Strøg-tur 🙂
Pludselig var den væk.
Et andet sted, jeg husker fra min barndoms Strøg-ture, var et meget fint konditori. Det var IKKE La Glace. Jeg synes, det lå oppe på 1. sal i nærheden af Amager Torv. Men jeg er ikke helt sikker på lokationen.
Det var næsten som at komme i teatret!
Der var fine hatte-damer. Tjenerne havde hvide handsker på, når de tildelte mig det overdådige stykke kage, jeg højtideligt havde udpeget på kagebuffeen.
Ved du mon, hvad det er for et sted, jeg tænker på?
Jeg har prøvet at lede, men jeg tror ikke, det eksisterer længere. Jeg kan i hvertfald ikke finde det, og husker som sagt ikke hverken navn eller præcis adresse.
Tusinde tak for din kommentar, utrolig godt husket, du kan da ikke have været ret gammel da Jorbærkælderen lukkede.
Jeg ved desværre ikke hvilket sted du taler om, men det lyder dejligt, selv var jeg meget glad for Magasins Cafeteria, specielt deres icecream soda, jeg kan smage den nu :-). Husker også Daells Varehus’ Cafeteria som et spændende sted, på første sal.
Appropos Daells Varehus, så har Det Kongelige Bibliotek skannet alle deres kataloger og lagt dem online, det er virkelig tidstypisk http://www.kb.dk/pamphlets/dasmaa/2008/feb/daellsvarehus/da/. Sidste år lavede jeg iøvrigt et lille spil i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek baseret på katalogerne, vi kaldte det fasHISTOnista, du kan man finde her http://hack4dk.kimbach.org/. Spillet er ikke færdigudviklet, det kunne være sjovt at optimere det til mobiltelefoner. Det var iøvrigt noget jeg udviklede på mindre end 24 timer til et arrangement – et såkaldt hack-a-thon hvor vi arbejdede med kulturarvsdata. Arrangementet hedder #HACK4DK. Jeg har desværre ikke haft overskud til at kigge på fasHISTOnista siden.
Som en afsluttende bemærkning, så var den første fine restaurant jeg var på var Hotel Nyborg Strand, det må have været omkring 1970. Jeg var lige så imponeret af tjenernes hvide handsker, og den måde man blev vartet op på, som du var. Det bedste, eller mest overraskende, var at min far sagde at man ikke behøvede at spise op, det skulle man altid derhjemme.
Min mor skriver:
Jeg har lige spurgt MIN mor 😉
Det VAR ovenpå Royal Copenhagen. Den er der desværre ikke længere.
Jo, jeg kan også huske Dalle Valle 🙂
Det lyder interessant med de spil, du har udviklet 🙂
Det må jeg se på en dag.
Fantastisk Sidsel <3
Åhh kan meget svagt huske både Jordbærkælderen og Thorngren. Og Dalle Valle. Var fantastiske steder.
Kom også meget med min mor i Den grønne kat på Vesterbrogade.
Er nu trist at de steder ikke eksisterer mere
Tak for din kommentar.
Den Grønne Kat? Den kan jeg ikke mindes. Det var nu også meget sjældent at vi kom udenfor indre by, når den stod på københavnertur, som børn.
Den Grønne kat – Min afdøde mor var indehaver. hun var smørebrøds jumfru.
den var amerikaner inspireret, hun samlede på Coka Cola flasker fra hele verden, som hun fik af gæsterne og de stod som udstilling.
hun har fortalt at når butikken var lukket, var der blandt gæsterne nogle HA med motorcykler, som gerne hjalp hende over til bankens døgnboks med dagens omsætning – for der skulle ikke ske hende noget – Det var dengang.
Der kom en masse fra Østerbro kasserne, bla. en ung Løjtnant – Han blev min far. Da de mødtes solgte hun den, og flyttede sammen med min Far.
Jeg var heldig den stadig var åben engang i 70erne – og så den, som hun sagde , den ligner sig selv, men der var ikke så mange gæster, få år efter lukkede den.
Tusinde tak for din fine historie Jimmy.
Jeg boede i Læsøgade fra ca.1959 til 1964,(jeg er født i 1957)og mit København er da også,Magasin,Ilum og så Jordbærkælderen,jeg husker det så tydeligt,ned ad trappen og så ind i den lange butik.Altid sammen med min mor,hun fik en grøntsags juice,jeg fik nok kun en dejlig is,alså en skål med noget dejligt is,mener jeg,men jeg kan stadig høre disse dejlige maskiner,når de puttede noget ned i dem,så gik de ligesom lidt ned i omdrejninger,
En herlig lyd.Det som jeg er ude efter er de orginale opskrifter fra denne butik ? Hvem har dem ? Venlig Hilsen Lars Kallesø (Læsøgade 5/1959)
Tak for din dejlige kommentar Lars, uh ja, lyden <3.
Opskrifter? God idé! Jeg prøver at spørge min mor.
Åh var netop i Den gamle by i Århus i påsken. Her var vi på konditori – 1974 området – og jeg talte netop med vores venner om den helt vidunderlige jordbærkælder – udover min mors grøntsagsjuice og min bananasplit husker jeg også interiøret og meget tydeligt det helt vidunderlige loft som jeg kunne se på i timevis. Herlige barndomsminder, et stort savn at jeg aldrig kunne nå at vise det til – og komme der – med min søn. Er der billeder af loftet nogetsteds? Årgang 1955
Tak for din kommentar Lisa. Jeg har ikke set nogle billeder, men de må jo findes, går på jagt ved lejlighed
Jeg kom også som barn i Jordbærkælderen med min mor. Min mor var så fast en kunde at servitricen hilste på hende. Jeg husker livagtigt lyden af grøntsagspresseren. Vi fik altid tykmælk med tyk flødeskorpe med drys af rugbrød og puddersukker. Dessert hver gang: Is med chokoladesovs.
Tak for kommentaren Tinna, det var et specielt sted, kigger altid i den retning når jeg går forbi på Strøget, og det er dejligt at høre dine minder. Venlig hilsen Kim
Så vidt jeg husker, lå den Den Grønne Kat på Vesterbrogade lige ved siden af Vester Bio. Og det er også korrekt, at der holdt en del læderjakker (som borgerskabet kaldte dem) til på stedet. De rykkede på et tidspunkt til Slap Af i Danmarksgade, en sidegade til Gammel Kongevej på grænsen mellem Vesterbro og Frederiksberg som nu også for længst er forsvundet. Jeg tror, at motorcykel drengene derefter rykkede ud på Godthåbsvej lige ved siden af Roxy biografen til et lille sted, som jeg desværre ikke husker navnet på.