I toget talte jeg i telefon med Padawan. Opdagede at der lå en seddel på sædet:
“Gud er virkelig. Gud elsker dig”
Denne seddel er til dig
Det har jeg aldrig oplevet før! Skulle sunde mig.
Var nu på perronen på Nørreport Metro Station, jeg opdagede at der var gratis smagsprøver på kaffe/te fra en af de der “kapselmaskiner”. Køen var lang, og da folk havde voldsomt travlt med at komme med Metroen – jungleloven gjaldt – så jeg stillede mig i kø. Det var meget afslappende. “Penge er en kontrolmekanisme” fortalte jeg Padawan.
Mens jeg stod i køen, var der en der prikkede til mig, jeg spurgte ham om han havde travlt. Nej, nej, han ville bare sige at det var min tur, det var da også rigtigt, og jeg afsluttede telefonsamtalen med Padawan.
“Chai Latte” bestilte jeg. Viste den unge kvinde der betjente mig, sedlen jeg fandt i toget: “Gud er jo ikke en mand med stort skæg” sagde jeg, hun svarede at hun godt kunne lide tanken om en Gud med stort skæg, da hun var barn: “Det er nemt at forholde sig til ulig et abstrakt begreb”. Hun var en smuk blondine med langt hår, vel ca. 20 år gammel, hun virkede ret overrasket over samtalens drejning, men det lod til at hun kunne lide det.
Af en eller anden grund kom vi til at tale om døden, herunder Jonas, jeg fortalte om den smukke grav på Assistensen – “den er tæt på den centrale Allé, et pænt stykke nede” sagde jeg, hun brød sig ikke om kirkegårde. “Den sidste begravelse jeg har været til, var min fasters.”, sagde jeg, “hendes børnebørn blæste sæbebobler omkring kisten, og jeg fik sagt farvel ved at lægge min hånd på kisten, det var meget smukt. Det var dog for grænseoverskridende for min far, han var også utryg ved at begravelsen ikke skete fra en kirke, men hospitalets kapel – ‘mine forældre må rotere i graven’ sagde min far”.
Fandt til sidst ud af at den unge kvinde havde prøvet at miste, desværre fik jeg ikke den historie. Var det fordi jeg var for dårlig til at lytte, eller var det fordi det var for privat?
En Chai Latte tilberedt på en “kapselmaskine” er ikke noget at råbe hurra for, men det var dejligt at tale med hende.
Da jeg gik, stod manden der havde prikket til mig, stadig pâ perronen, det så ud til at han havde mindre travlt nu. Vi ønskede hinanden en god dag, han smilte bredt.
Senere, i aftenens Natkirke, trak jeg som bibelord, det der nok er kristendommens vigtigste budskab:
“Du skal elske din næste som dig selv.” Matt.19 v 19
Det har jeg jo ufatteligt nemt ved…men…der er jo den “lille” krølle, at man skal elske sig selv før man kan elske andre…det har jeg så ufatteligt svært ved. Det skal ikke være let.
Hmm…Der var kun et bibelord i skålen…”Nogle” laver vist numre med mig.
“Næsten” åbenbarede sig som en dejlig mørkhåret, slank kvinde på min egen alder, hun havde ikke den store lyst til at stige af toget i Høje-Taastrup, hun var så fuld hun ikke kunne gå, så Jeg eskorterede hende til en taxa. “I fremtiden, som jeg kommer fra, passer vi på hinanden”. “Kom godt hjem”. Taxaen kørte.
Jeg elsker hende.
comments