Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Computere og Internet Hackers Macintosh Mactopia Resources Technology

“Apple relateret psykose” – og hvad jeg hører mellem rillerne

Macnyt T-Shirt - BOOM

Disclaimer: jeg er ikke fan-boi (længere), i 2005 var jeg dog nok blevet så begejstret for Apple at man måske kunne kalde den psykose jeg fik for “Apple relateret psykose”, en diagnose jeg har på fornemmelsen rent faktisk findes. Den gang slog jeg mine folder på en side der hedder Macnyt, og vi lavede sågar en T-Shirt konkurrence, et af mine forslag var det der vises her med, en med gode gamle Steve Jobs klichér.

Jeg kan i øvrigt anbefale denne kur mod “Apple relateret psykose”.

Ellers er det ret længe siden jeg har skrevet noget i forbindelse med en Apple præsentation, det var ellers noget jeg nød at gøre før det blev populært, men da f.eks. min mor havde hørt om iPhone før mig kunne jeg godt se hvor det bar hen.

Dette opslag, som i øvrigt nu til dags, faktisk er teknologijournalisternes gamle plade, har dog fået mig ud af fjererne.

KOMMENTAR Spil en ny plade, Apple | Viden | DR

I 2005, da jeg købte min første Apple computer var der ingen der anede hvem Steve Jobs var, jeg var blevet tillokket af en ny række lækre produkter som Mac Mini og iPod Shuffle.

På arbejdet, et mobilselskab, gik jeg rundt og forestillede mig at de borde der var fyldt med Nokia telefoner, pludselig var fyldt med Apple produkter, og folk grinede af mig, måske min ulykke at jeg aldrig har været i stand til at kapitalisere mine evner til at spå om fremtiden, men der kom da “Æbletræet.dk” ud af det. De andre fra Macnyt ville skrive en bog, men jeg synes da at vi skulle lave en åben og fri Wiki…

Mht. til gårsdagens præsentation, så synes jeg faktisk der var rigtig mange nye plader, man skal bare lytte mellem rillerne, og se den langsigtede strategi, som er en hidtil uset markedsdominans i distributionsledet af digitalt indhold.

Jeg føler at vi har vist ikke set den samme præsentation, og jeg synes måske at journalisterne skulle tie stille og rent faktisk se præsentationen, eller bedre, ignorere det.

Men de ved jo at Apple trækker klik, og jeg vil blot henvise til at alle danske teknologijournalister dømte iPad ude efter præsentationen i 2010.

Teknologijournalister har jo som regel iPhones, og er de første i køen til at købe en ny selv, men det giver måske street cred at se ud som man går i mod en strøm.

Lyt mellem rillerne

I går var der faktisk mere nyt end længe set, TV synes jeg faktisk er en ny plade, og det at give iPad en stylus er et direkte brud med et Steve Jobs dogme “if it has a stylus, it has failed”.

Nu er den tåbeligt navngivne Pencil jo noget ganske andet end en stylus, men alligevel er det overraskende og fornuftigt og iPad med en Lightning port? Og så ægte multitasking, det er altså første gang iOS får det, og det giver først rigtig mening nu, og efter min mening noget af det sidste der gjorde at jeg f.eks. ikke kunne skrotte pcen.

Og hov HVAD var det! Microsoft var på scenen som dem der vidste mest om produktivitetssoftware? Og jeg synes det lignede “Information at your fingertips” mere end Microsoft nogensinde har leveret før.

Hvis ikke det er relativt nyt (eller rettere gammelt – 1997), så ved jeg ikke hvad er.

Den gang udtalte Steve Jobs:

“The era of competition between Apple and Microsoft is over as far as I’m concerned,” Jobs announced. “This is about getting Apple healthy, this is about Apple being able to make incredibly great contributions to the industry and to prosper again.”

Der kom så en krig igen, men efter Steve Jobs døde, og forbrugerelektronik, ikke computere, blev fokuspunktet for Apple, så er krigen slut, igen.

Det der er det nye er at Tim Cook gør det meget bedre end jeg havde fantasi til at forestille mig.

Det jeg hører mellem rillerne er partnerskaber og en uhørt grad af venlig, produktiv, kappestrid. Apple producerer ikke ret meget indhold selv, men leverer et sammenhængende økosystem der giver indholdsleverandører tryghed.

I den tid hvor krigen rasede sørgede Steve Jobs for at lave aftaler med indholdsleverandørerne, det gør Apple fortsat, og baseret på iTunes succes er de allesammen nu klar til at gå digitalt, og at de kan synliggøre deres varemærke gennem apps betyder mere end man forestiller sig.

Hvorfor skal man sælge sit indhold til nationale TV-kanaler, når man har direkte adgang til stuerne, og det uden reklamer.

“Tilbage til fremtiden”.

ps. Kære DR journalist, du må nok til at kigge dig om efter et nyt job, det kunne jo f.eks. være som tvOS app-udvikler, DR og TV2 mangler en.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *