Categories
'i dag' (Danish) Blogs Kim Blog (English) Kunst Livet Music Musik

(Keep Feeling) Sons and Just Fascination…How Fascinating!

David Bowie – Fascination

Simple Minds – Sons and Fascination

Cabaret Voltaire – Just Fascination

The Human League – (Keep Feeling) Fascination

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Historier/Stories Kim Blog (English) Livet

Gerda

Gerda

* 27 May 1963 + 20 November 2015

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Computere og Internet Design Hackers Historier/Stories Macintosh Mactopia Technology Udfordring

Tillykke med de 30 år Windows, du er ikke en pebersvend/mø

Kære Windows,

Tillykke med de 30 år, du er ikke en pebersvend/mø, dertil har du for mange faste forhold.

Selv har jeg anvendt Windows siden 1986 og udviklet programmer til Windows siden 1987, så jeg har været med næsten fra starten.

My first copy of Windows 1.01

Historien om hvordan jeg blev Windows udvikler startede da jeg i 1986 lånte en Mac Plus, det var en fantastisk computer, og den viste mig fremtiden for brugergrænseflader, der indtil da var meget forskellig fra program til program, i VisiCalc skulle man anvende / for at tilgå en menu, i Lotus 1-2-3 var det F10, og moden skiftede hele tiden.

Min far arbejdede i LK, en producent af elektrisk udstyr, og han og jeg så en mulighed for at digitalisere forkalkulationen af elektriske fordelingsanlæg, også kendt som el-tavler, således at man udfra en forsidetegning kunne danne en stykliste og sende den direkte til LK.

Vi lavede et hurtigt mock-up.

LKad mock-up

Desværre lå landet sådan at ingen af mine kunder have Mac computere, så jeg gik i gang med en analyse af markedet for standard pc-programmel, hvor jeg havde kig på AutoCAD, AutoCAD LT og GEM Draw.

Problemet med disse programmer var at de ville kræve indkøb af licenser hvis man ville give programmerne gratis væk, og i øvrigt var det svært at lave integration med standardprogrammerne.

I de dage var det kotume at skrive alting selv, men allerede på det tidspunkt var der så mange forskellige eksterne enheder i form af mus, printere og grafikkort, at det var en uoverkommelig opgave, så nu koncentrerede jeg mig om standard grafiske brugerflader, specielt GEM og Windows.

Valget faldt på Windows, mest fordi det allerede var anbefalet som en genvej til det kommende OS/2.

Why I recommended developing for Windows

Jeg udarbejdede et tilbud og en analyse under navnet LKad:

Cover of LKad proposal

Jeg opstillede et budget.

LKad budget

Kunden accepterede og min virksomhed SmoothWare havde fået sin første ordre på kr. 80.000, en veritabel formue for en studerende i 1987.

Udvikling til Windows var svært det var en ganske anden arkitektur end man kendte fra MS/PC-DOS, og dengang var der ikke Google, udviklingsværktøjerne var rasende dyre og symbolsk debugging med det allerede dengang fremragende CodeView var egentlig kun mulig hvis man havde to computere, noget ingen havde dengang hvor den billigste computer kostede ca. 30.000.

Efter en hård kamp lykkedes det at levere et færdigt produkt med navnet LKTegn.

Actual LKTegn drawing

Actual LKTegn parts list

Det næste store problem var at Windows ikke var særlig udbredt, en licens kostede ca. 1.200 kr, og da der ikke fandtes ret mange programmer til Windows, var der intet marked.

Microsoft havde dog åbnet muligheden for at man kunne redistribuere Windows med sit program, under den forudsætning at der kun kunne køres et program af gangen.

I 1987 havde Microsoft ingen repræsentation i Danmark, så jeg måtte kontakte Microsoft Sverige, der undrende spurgte hvad jeg dog skulle bruge det til???

Nå jeg modtog ca. 50 siders jura, og fik min redistributions licens.

Herefter skulle programmet rulles ud til samtlige el-installatører i Danmark, det foregik på den måde at de fik et besøg af produktchefen, som var min far hvor han installerede LKTegn, sørgede for at det virkede og gav lidt undervisning.

LKTegn installation disks, including Windows 1.04 redistributables

Jeg arbejdede med videreudvikling af LKTegn frem til 2005, under navne som Swift og DACS, hvor jeg slap tøjlerne.

Jeg vil tro at mit arbejde som Windows udvikler har skaffet mig indtægter på mindst 10 millioner og Microsoft ca. det 10-dobbelte i licenser, økonomi er noget underligt noget.

Tak til Microsoft for med Windows at have skabt et kolossalt økosystem der ikke var bundet til bestemt hardware.

I dag er Windows under det største pres siden lanceringen af Windows 3.0, det bliver spændende om det overhovedet giver mening at tale om et traditionelt (desktop)operativsystem i fremtiden, det vil blive leveret over Internettet, mon Windows vil være her om 30 år? Næppe som vi kender det, men mon ikke LKTegn vil kunne afvikles alligevel i en eller anden virtuel maskine.