Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Computere og Internet Computerspil Hackers Kunst

Kommentar: Pokémon Go er fint udført, er vild med Pokéstops, men…

Udvidet svar til Ingeniørens Leder den 19. august 2016 (https://ing.dk/artikel/leder-nar-pokemon-dor-lever-anden-videre-186122)

Pokéstop - Afrodite og Den Døende Adonis

Som kulturarvsnørd er det fantastisk at se kunstværker i det offentlige rum dukke op på stribe som Pokéstops, jeg vil tro at de unge mennesker slet ikke har ænset kunstværkerne før.

Og så er det sjovt at møde andre spillere, der lige skal se hvor mange man har fanget.

Men ellers er det bla. en falliterklæring for de mange kultursarvs applikationer der findes, som f.eks. 1001 fortællinger http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/, til at udforske kunst i det offentlige rum.

De har slet ikke har det spilelement som Pokémon Go har, 1001 fortællinger fokuserer f.eks. på at folk selv kan bidrage med historier og billeder, det er da et spilelement, men ikke just enkelt og sexet som Pokémon Go.

OpenStreetMap/maps.me - Afrodite og Den Døende Adonis - Detaljer

Selv har jeg fokuseret på at registrere kunst i OpenStreetMap, og anser det for muligt at jeg dermed har inspireret til nogle af de Pokéstops der findes, selv om Pokémon Go ikke krediterer nogle åbne databaser, der gisnes bla. om at mange data kommer Google Ingres.

Og så har jeg også registreret en del i Foursquare og Mapillary, i det hele taget er det sjovt at se de teknologier, jeg har anvendt dagligt i årevis, blive hver mands eje på ingen tid, og jeg har da fået kommentarer fra folk, der tror at jeg spille Pokémon Go, når jeg bare gør hvad jeg har gjort i årevis 🙂

Men lidt malurt, for jeg undres da over at denne leder slet ikke nævner de potientielle problemer der er med den slags applikationer, problemer det også gælder almindelig online GPS, nemlig hvad de data, som i høj grad vores børn bruger, kan anvendes til.

Og så har jeg da forventet rapporter om høje dataforbrugsafgifter og ekstraregninger for tilkøb i applikationen, men dem har jeg ikke set endnu, udover at salget af ekstrabatterier angiveliget er steget voldsomt.

For ikke at tale om at ingen tilsyneladende har kurateret Pokéstops, en del findes på private eller halvoffentlige ejendomme, som f.eks. i institutioners haver.

Nå, nok malurt, Pokémon Go er en STOR inspiration til at bringe spilelementer ind i kultursarvsapplikationer, og mon ikke der kommer nogle ideer på bordet til næste #HACK4DK https://hack4.dk/, vi har data og sådan så det ud sidste år https://hackdash.org/dashboards/hack4dk!

Har også tænkt på hvor langtidsholdbart Pokémon Go er, og jeg tror det lever længere end jeg lige ville tro, enkelt, sjovt og en god forretning for dem der har udviklet det, bla. i potientielt salg af indsamlede data og af mulighederne for salg af Pokéstops.

One reply on “Kommentar: Pokémon Go er fint udført, er vild med Pokéstops, men…”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *