Er det en god idé at have afgifter på tobak?

Debatten om hvorvidt der skal indføres højere afgifter på cigaretter er dukket op igen i Danmark, fordi en undersøgelser viser at forbruget af tobak ikke er faldet de sidste 6 år.^[1][2].

Der er mange grunde til at det er ønskværdigt med et lavere tobaksforbrug. På et tidspunkt koster det f.eks. sundhedssystemet penge, de amerikanske sundhedsmyndigheder (Centers For Disease Control) angiver at rygning koster USA, ikke kun det offentlige, $300 mia. årligt,^[3].

I Danmark er det blevet vurderet at de direkte omkostninger for en ryger beregnet over en livstid, defineret som udgifter ved brug af sundhedsydelser som hospitalsindlæggelser, praktiserende læge, medicin, m.m., er ca. 70% højere end for en aldrig-ryger.^[4]

Men det giver ikke rigtig mening at kigge samfundsøkonomisk på det, der skal i stedet fokuseres på de menneskelige omkostninger.

At højere afgifter virker, er der masser af forskning der peger på, den er dog svær at gøre objektiv, i høj grad fordi der er tale om empiri.

Ifølge en WHO manual med titlen “WHO Technical Manual on Tobacco Tax Administration”, der indeholder råd til hvordan regeringer kan indføre afgifter på tobak, argumenterede selveste Adam Smith i 1776 for at afgifter på varer der ikke er nødvendige for opretholdelsen af livet (f.eks. sukker, rom og tobak), er perfekte til beskatning, og at indtægterne kan bruges til at sænke afgifter på produkter der er nødvendige, for hvilke efterspørgslen så ville stige og skabe flere job, hvor der produceres noget der er nødvendigt for livets opretholdelse, ikke mindst for de mindrebemidlede. Frit efter Adam Smith: An Inquiry into the Nature and Causes of The Wealth of Nations, Book V, Chapter III, side 474-476, 1776; redigeret af Edwin Canaan, 1976

Det er naturligvis taget ud af en sammenhæng og kan ses som et forsøg på at manipulere, men et interessant argument, ikke mindst når det kommer fra en af grundlæggerne af den frie markedsøkonomi.

WHO manualen indledes med dette:

Studies consistently show that raising taxes on tobacco is the most cost-effective measure for reducing tobacco use.

WHO Technical Manual on Tobacco Tax Administration.^[5]

Spørgsmålet er nu hvordan man implementerer det, og det er der mange bud på i WHOs manual, f.eks. er anbefalingen at afgifterne skal udgøre mindst 70% af prisen.

WHO angiver i manualen at 5 millioner årligt dør, på globalt plan, som et resultat af tobaksrygning, altså af årsager der kunne være undgået.

Mht. afgifter, så er beregningen af tobaksafgift i Danmark ikke helt triviel, med de aktuelle afgifter (2018) udgør tobaksafgiften 24,10 kr. for en 20 stk. pakke der koster 45 kr (20 stk. af 118,25 øre + 1% af 45 kr) svarende til 53%.^[6]

Derudover har de danske cigaretpriser siden 2002 langsomt, men sikkert, nærmet sig de tyske. I 2002 var cigaretter kr. 11,98 dyrere i Danmark men i 2012 var de kun 65 øre dyrere i Danmark.^[7] Afgifterne er i øvrigt blevet løbende omlagt, og for nylig således at stykafgiften nu udgør størstedelen, og da tobaksafgiften fastsættes ved lov, vil dens størrelse næppe følge den almindelige prisudvikling.

Cigaretter er reelt blevet billigere i Danmark de sidste 15 år.

Øgede afgifter er det der virker bedst, og jeg ser gerne at afgifterne bliver øremærket til forebyggelse, f.eks. ved at det offentlige tilbyder rygestopkurser og medicin. Så vidt jeg ved er det ikke tilfældet i Danmark, selv om det er det i mange andre lande. I Danmark indgår skatter og afgifter typisk bare i statens finanser.

Det er kontroversielt hvis det offentlige tilbyder rygestopkurser og medicin, og der har bla. været fremført kritik fra CEPOS af dette,^[8] men rygestopkurser og medicin virker. Et forsøgsprojekt viste at når tilbuddet om gratis rygestopmedicin kombineres med et rådgivningsforløb, var 52 pct. af ca 1.000 deltagere fortsat var røgfri efter seks måneder mod 36 pct. i de sædvanlige forløb uden tilskud.^[9]

Så vi ved hvad der kan gøres for at få flere til at kvitte cigaretterne, højere afgifter kombineret med rygestopkurser og medicin, tiltag som tobaksafgifterne passende kan finansiere.

Kilder

• [1] Sundhedsstyrelsen: Danskernes Rygevaner 2017 (Hentet 6. januar 2018)
• [2] DR.DK: Antallet af rygere står bomstille på sjette år (Hentet 6. januar 2018)
• [3] CDC – Fact Sheet – Fast Facts – Smoking & Tobacco Use (Hentet 6. januar 2018)
• [4] Sundhedsstyrelsen: Tobaksrygning og rygestop: Konsekvenser for sundheden (2004) (Hentet 6. januar 2018)
• [5] WHO Technical Manual on Tobacco Tax Administration (Hentet 6. januar 2018)
• [6] SKAT: E.A.10.1.5 (Tobaks)afgiftens størrelse og beregning (Hentet 6. januar 2018)
• [7] Vidensråd for forebyggelse: Forhøjede tobaksafgifter – Påvirkning af tobaksforbrug, grænsehandel samt Statens provenu (Hentet 6. januar 2018)
• [8] Berlingske – »Det må være op til rygerne selv at betale deres rygestop« (Hentet 7. januar 2018)
• [9] Berlingske – Staten vil give rygere penge til nikotin-tyggegummi (Hentet 7. januar 2018)

Eksterne henvisninger

• Stoplinien: Find et rygestoptilbud nær dig (Hentet 7. januar 2018
• The Tobacco Atlas:Cigarette Use Globally (Hentet 6. januar 2018)

Facebook diskussion