På Facebook mindede Søren Johannesen mig om at det lørdag 18. juli 2020, var 40 år siden albummet Closer af Joy Division udkom, og så måtte jeg jo kigge i min kasse med vinyler, for den har jeg da.
Closer var blandt de første plader jeg købte, jeg husker også hvor, det var hos Pladehøkeren i Peder Hvidtfeldts Stræde til kr. 50, det var ikke så voldsomt lang tid efter den var udkommet, og det var billigt. Dengang var det svært at finde alternativ musik, så det var et fund. Jeg tror min kopi var brugt, men det er uvist. Mere om Pladehøkeren og pladebutikker generelt senere.
Closer har et gennemført minimalistisk cover-design, selv om min kopi har fået et par kaffepletter, jeg tvivler på Peter Saville ville bryde sig om.
Det fremgår i øvrigt ikke klart hvad der er A og B-siden. Hvis man gransker indgraveringen fra masteren, står der på den ene side OLD BLUE? FACT 25 og noget der ligner et A, på den anden side står der FACT 25 og noget der mere klart ligner et B. Nu da jeg lytter til den igen aner jeg ikke hvilken rækkefølge jeg plejede at høre den i, et nummer der hedder “A MEANS TO AN END” der lukker det der vist nok er A-siden, lyder jo som en udgangsbøn.
Joy Division blev jo til New Order, og da de besøgte Saltlageret i maj 1981, var der ingen referencer til fortiden og intet bagkatalog, noget en stor del af de fremmødte ikke var helt tilfredse med.
“Closer” var et gravskrift og et monument.
SAM Import
En lidt pudsig ting var at der lå et reklame-ark for SAM Import inden i pladehylsteret, det peger måske i retning af at min plade var et anmeldereksemplar.
SAM Import stod for import og distribution af plader der ellers ikke fandt vej til pladehylderne fra alternative pladeselskaber, i dette tilfælde Crass, Rough Trade og MUTE. SAM Import var f.eks. leverandør til musikbiblioteket i Hvidovre, og jeg vidste at de altid fik nye forsyninger om torsdagen, så det var der man kunne finde mig.
På reklamearket står der f.eks. om Deutsch Amerikanische Freundschaft (DAF) at det kun er for hjernemuterede mennesker 🙂
Pladebutikker er musikoaser
Pladehøkeren var en oase, der solgte en uvis blanding af brugt og nyt i alle mulige stilarter, at jeg fandt Closer var klart et lykketræf. Indehaveren Andreas skabte et fællesskab omkring sin butik, noget der kendetegner gode pladebutikker, og vi hang ud så tit vi kunne, jeg synes at erindre at det typisk var om fredagen.
Modsat os, var Andreas glødende Bruce Springsteen fan, noget Michael Falch skriver om på sin blog, jeg husker tydeligt at Andreas var vild med hvor lang koncerten i København var, og han udstillede billetten prominent i forretningen.
Andreas var også kendt fra nærradioen Radio Sokkelund, her husker jeg f.eks. hans kommentar: “Nej, Jens Rugsted du får IKKE lov til at købe min bas”, men også en legendarisk nytårs-udsendelse hvor folk blev mere og mere stive for åbne mikrofoner.
Der er heldigvis nogle der fører pladebutik-traditionerne videre, f.eks. Sort Kaffe & Vinyl som også har været en oase for mig, og det er en gammel drøm at have sådan et sted.
Drømmen om at have en pladebutik kom jeg tæt på, da Mikkel fra ÆTER i Jægersborggade for en 10 års tid siden gav mig lov til at passe hans butik.
Jeg havde ikke mødt Mikkel før han, efter at have annonceret efter en vikar på Facebook, overlod nøglerne til mig. Se det var tillid og alene den elsker jeg ham for.
ÆTER var et dejligt fællesskab med mange små koncerter og fester som jeg elskede, og så var det stedet at lære ny musik at kende, hvilket er en af de væsentligste årsager til at jeg elsker disse oaser.
Eksterne henvisninger