I 1977 udgav instruktøren Lejf Marcussen kortfilmen “ET BILLEDE”, en 4 minutter lang film, der viser årstidernes gang på Fugleøen i Sortedams Sø.
Filmen er lavet af sammenklippede billeder, der er taget fra den samme vinkel, over en periode på 18 måneder.
På nudansk hedder det time lapse fotografering, men jeg kan godt lide det svenske intervallfotografering.
Filmen gjorde et stort indtryk på mig da jeg så den i min ungdom, det var bare fascinerende.
Siden 1977 er der sket en del, og nu kan der tilføjes et nyt billede til filmen, Fugleøen anno 2022, billedet er forsøgt taget i samme retning som Lejf Marcussens billeder.
Skarven har indtaget øen, og hvis man skal tro eksperterne, er det den der har forvandlet øen til noget der mest af alt ligner en slagmark fra 1. verdenskrig, eller måske en postapokalyptisk verden efter en klimakatastrofe, hvor Hitchcocks fugle er Konger af det synkende Titanic.
Hvor underligt det end er, så er det en god metafor.
Kommunen og borgerne på Østerbro begræder naturligvis tabet af den anlagte natur fra 1917, og har prøvet at gøre noget ved det.
Allerede i 2003 forudså kommunen udviklingen, og ønskede at vende den, ved at prøve at skræmme skarven væk.
Forvaltningen kan foreslå følgende metoder til regulering af skarven:[1]
- Fjerne eller ødelægge reder
- Fjerne æg
- Prikke eller sprøjte æggene så ungerne ikke overlever
- Skræmmeskud, hylere eller andre akustiske skræmmemiddler
- Skydning af skarven med lyddæmpet våben
- Skydning af skarven med lasergevær
- Permanent etablering af trådnet over og delvist rundt om øen
Kommunen troede nu heller ikke rigtig på det selv, først konstateres dette:
Skarven er en national ansvarsart, hvilket her betyder at mere end 20% af bestanden regelmæssigt befinder sig indenfor Danmark. I år 2000 skønnedes det, at 30% af den europæiske ynglebestand ynglede i Danmark. Dette betyder, at Danmark er kerneudbredelsesområdet for skarven i Europa.[1]
og følgende bemærkning opsummerer det meget fint:
Uanset hvilken metode der anvendes, bør det nævnes, at fugle normalt ikke anses som et skadedyr, hvorfor de normalt ikke reguleres. Hvis skarven bliver reguleret, kan vi sende et uheldigt signal, som giver borgere forventninger om regulering af andre uønskede fugle.[1]
En ansøgning om dispensation til at genere den fredede fugl, blev i 2005 underkendt af Naturklagenævnet:
»Naturklagenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at de af kommunen anførte æstetiske og rekreative hensyn udgør en tilstrækkelig begrundelse for at gøre indgreb i en tilstand, der har indfundet sig naturligt, og som ud fra en faglig vurdering må anses som gunstig for vandkvaliteten i søen,«
I 2020 kom kommunens forvaltning til den konklusion at de intet kunne stille noget op med skarvens dominans.[2]
Og sådan blev anlagt natur til naturlig natur, og Fugleøen blev til Fuglenes Ø.
Jeg er fan!
Fugleøens udvikling
Eksterne henvisninger
- Kim Bach, “Hvis du troede at dinosaurerne uddøde, så har du ikke set Fugleøen for nylig, jeg ville foreslå den som location til Fuglene 2, ren terrorisme. Jeg spår at dinosaurerne overlever os”, Facebook, 17. juni 2022 (hentet 18. juni 2022)
- “Lejf Marcussen”, Filmdatabasen (hentet 18. juni 2022)
- Lejf Marcussen, “kortfilmen “ET BILLEDE””, Filmdatabasen (hentet 18. juni 2022)
- Wikipedia bidragydere, “Fugleøen i Sortedams Sø” (hentet 18. juni 2022).
Kilder
- Ole Bach, “Skarv på Fugleøen i Sortedams Sø”, Københavns Kommune Teknikudvalget, 15. januar 2003, (hentet 18. juni 2022)
- Thomas Frederiksen, “Skarven har atter sat sig på Fugleøen”, Ugeavisen Østerbro, 22. maj 2020 (hentet 18. juni 2022)