I år tæller jeg ned til jul, ved at løfte sløret for et projekt jeg har arbejdet med i 4-5 år, nemlig at gøre Statens Museum for Kunsts digitale, public domain, billeder tilgængelige på Wikimedia Commons.
Første lys er Pantheon i Rom
Pantheon i Rom er en af verdens smukkeste bygninger, bygget i det første århundrede CE, stadig den største uarmerede betonkuppel i verden. Når man ser Pantheon på Roms skyline, ligner den noget fra fremtiden.
Man kan prøve at beskrive og fotografere Pantheon, det har jeg selv prøvet, men den skal opleves selv, det er en helt fantastisk oplevelse, og jeg kan anbefale at deltage i Gudstjeneste i Pantheon, det efterlod et dybt aftryk i min kortex at gøre det. PACE!
Statens Museum for Kunst har en gravering af Det indre af Pantheons, udført af Giovanni Battista Piranesi, og han gør et fantastisk job med at formidle de følelser det giver at stå i Templet og betragte Pantheons okulus
Wikimedia Commons, Statens Museum for Kunst og Wiki Labs Kultur
Graveringen af Det indre af Pantheon er kommet på Wikipedia Commons ved at konvertere data direkte fra Statens Museum for Kunst til Wikipedias Wikitext format.
Det er sket i regi af Wiki Labs Kultur, et samarbejde mellem
- Den Hirschsprungske Samling
- Det Danske Filminstitut
- AU Library Emdrup (Aarhus Universitet/KB)
- Københavns Stadsarkiv
- Thorvaldsens Museum
- Statens Værksteder for Kunst (2017-18)
- Wikimedia Danmark
Jeg har udviklet Python-kode der kan konvertere data leveret fra Statens Museum for Kunsts API, et API er typisk en grænseflade hvorigennem programmer kan læse og konvertere data fra digitale arkiver, fra det oprindelige format til andre formater.
I dette tilfælde konverteres data fra SMKs API fra SMKs JSON format til Wikipedias dataformat (Wikitext), således det kan anvendes til masseupload af data til Wikimedia Commons.
Python-koden har sådan set været klar i flere år, men der manglede lige det sidste.
I løbet af december bliver vi klar til at frigive det, og jeg vil hermed præsentere det første eksempel genereret af en release kandidat, Piranesis Det indre af Pantheon.
Det meste af Wikikoden er genereret af Python-programmet, og tilrettet manuelt, for at kunne forbedre konverteringen, og se om Wikimedia Commons fællesskabet har nogle gode idéer.
Metode
JSON fra SMKs API
Pythonkode
Wikitext dannet af Pythonkode
Resultatet
Chi Rho
Dedikeret til Merete Sanderhoff fra SMK