Kim Bach . OrgMødte et par tyske turister på Kastrup Station, der så ud til at være lidt på udebane.
“No no, we’re just looking for the Park Inn Hotel, they told us it was one stop from the airport”.
“No, it’s the next stop. I’m pretty sure about this, since I provided the photo for the wikipedia page.”
By Kim Bach (Own work), via Wikimedia Commons
Wikimedia Foundation [CC BY-SA 3.0 or CC BY-SA 3.0], via Wikimedia Commons
I 2017 engagerede jeg mere mere i dansk wikipedia end tidligere, specielt glad var jeg for at være med til at arrangere dansk wikipedias 15’års jubilæum, hvor jeg mødte mange af de garvede wikipedianere, som jeg ikke havde mødt før.
Se billeder fra begivenheden på wikimedia commons.
Ellers var den første del af mit wikipedia-år præget af artikler vedr. psykofarmaka, hvor det viste sig svært at holde artiklerne neutrale, bla. fordi mange at dem blev tæppebombet med tvivlsomme påstande og kilder, typisk i kølvandet på mediebevågenhed.
Når jeg stødte på noget, valgte jeg at undersøge påstandene, og var i den forbindelse nødt til at sætte mig ind i lægevidenskabelige artikler, det er ikke let, og populærvidenskabelige- og massemedier overfortolker og fordrejer ofte de videnskabelige resultater og artikler.
I foråret var det særlig slemt, pga. en meget omtalt undersøgelse fra Copenhagen Trail Unit ved Rigshospitalet, der påstod at antidepressiv medicin af typen SSRI, gjorde mere skade end gavn.
Det kan jo godt være at det passer, men det er ikke det der er konsensus om blandt læger, og alle synspunkter skal, så vidt muligt, være repræsenterede, og undersøgelsen er blevet mødt med massiv kritik fra de fleste lægevidenskabelige kredse.
Underligt nok fik jeg ikke opbakning fra andre wikipedianere, da jeg kritiserede artiklernes ensidighed, jeg synes jeg støder på en holdning om at man skal tilbagevise andres påstande, i stedet for at de skal underbygge dem, noget jeg vil kalde “facebookgenerationens tankegang”.
For mig blev det til hele 90 redigeringer af artiklerne Selektive serotoningenoptagshæmmere og Diskussion:Selektive serotoningenoptagshæmmere, og jeg er nogenlunde tilfreds med artiklen nu, specielt synes jeg at afsnittet om CTUs undersøgelse fremstår ret neutralt.
Jeg brugte oceaner af tid på det, og kom nok til den konklusion at man skal henvise til den accepterede videnskab, og ikke mavefornemmelser, populærvidenskab og Go’ Morgen Danmark.
Jeg lærte utroligt meget af det, og det var inspirerende at se hvorledes mere trænede wikipedianere var knap så inkluderende, når det kom til at vurdere om redigeringer skal rulles tilbage, som jeg.
Utroligt nok fandt Copenhagen Trail Units undersøgelse vej til definitionen af SSRI på engelsk wikipedia, hvor påstanden “and may be outweighed by side effects.”, bemærk ordet may, har stået uimodsagt siden april 2017.
Wikipedia contributors, “Selective serotonin reuptake inhibitor,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, //en.wikipedia.org/w/index.php?title=Selective_serotonin_reuptake_inhibitor&oldid=813678107 (hentet 10. december 2017).
Jeg har også holdt øje med artikler vedr. medicinsk cannabis, hvor der også, fra tid til anden, dukker en række meget tvivlsomme påstande op. Det kan hænge sammen med den nye forsøgsordning i Danmark, der træder i kraft 2018, hvis L 57 Forslag til lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis, bliver vedtaget.
For mig har det været positivt at jeg fik lejlighed til at undersøge emnet, og jeg har lært meget.
F.eks. er det, udover at der er meget få dokumenterede medicinske virkninger, interessant er det det ser ud til at den amerikanske stat har et patent på medicinsk cannabis, det lyder jo som ren sammensværgelsesteori, og jeg synes i øvrigt at teksten i patentet er noget af det, der ofte ser ud til at drive cannabis-optimisterne.
Se afsnittet “Lægemiddel”: Wikipedias brugere, “Tetrahydrocannabinol,” Wikipedia, Den frie encyklopædi, https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Tetrahydrocannabinol&oldid=9294005 (hentet 10. december 2017).
Der er masser af dokumenterede effekter af medicinsk cannabis, men det er ikke et vidundermiddel, og der er masser af dagsordener fra landbrugsorganisationer til organisationer og politikere der går ind for fuldstændig legalisering.
Tilbage sidder lægerne, lægemiddelstyrelsen og sundshedsstyrelsen der ikke har klare retningslinjer at forholde sig til.
L 57 er ren lovsjusk og jeg er glad for at jeg ikke er læge.
Jeg har fulgt et godt princip på wikipedia, og er trådt et skridt tilbage nu.
Det kan jo godt være at jeg føler at jeg skulle stå på mål for disse artikler, men man skal jo også lade andre komme til.
Helt generelt er jeg overbevist om at dansk wikipedia, på et eller andet tidspunkt i fremtiden, bliver et sted man kan benytte til at søge information om lægefaglige emner, lige nu ser det ikke for godt ud, og jeg føler at det er gået tilbage, det er mit indtryk at der bliver grinet hånligt af wikipedia i sundhedsfaglige kredse, og med god ret synes jeg.
Jeg ville nu ønske at de sundhedsfaglige kom med i kampen, og det er det jeg er overbevist om kommer til at ske på et tidspunkt.
Heldigvis var der andet en lægefaglige artikler i mit wikipedia-år 2017, hvor jeg også fokuserede på oversættelse af artikler fra svensk, norsk og engelsk wikipedia, med et fokus på datalogi og Islands geografi.
Oversættelsesværktøjet fungerer efterhånden virkelig godt, og det blev til to artikler om hvordan jeg bruger det.
Jeg skrev også en artikel om hvad det egentlig er jeg har har gang i, når jeg sidder ved computeren og redigerer, det ser bestemt lidt underligt og uforståeligt ud.
Indtil videre har jeg i 2017 oprettet 50 artikler, jeg kom da lidt omkring, se hele listen nedenfor.
Og så har jeg slet ikke nævnt WikiLabs Kunst der nu hedder WikiLabs Kultur (link til Facebook gruppe). Der er efterhånden en lang række institutioner med i det projekt, det var f.eks. stort at stifte bekendtskab med vovehalsen Emilie Sannom.
At der stadig er noget at lære i forbindelse med at bidrage til wikipedia, kan aflæses i det faktum at de billeder Det Danske Filminstitut lagde på wikimedia commons, bla. af Emilie Sannom, er blevet slettet.
Emilie Sannom var modig, og da wikipedias motto er “Vær modig”, var vi modige og delte DFIs billeder. Desværre var vi for ustrukturerede, og det var ikke klart for wikimedia commons om rettighederne var afklarede, hvorfor de, naturligvis, måtte skride til sletning.
Selv var jeg mindre modig, da jeg prøvede at stå på mål for kontroversielle emner.
Så der er nok at tage fat på, specielt hvis man er modig. Vi ses i 2018.
Der har været historier fremme i medierne om at MobilePay skulle være et usikkert system, f.eks. hos Version2.
MobilePay har øget sikkerheden efter svindel
Der ligger dog noget mere fundamentalt bag den slags rapporter, og det er det faktum at vi, i stigende grad, binder vores telefonnummer sammen med et kreditkort. Hvis du har et mobilabonnement, så er din telefon i sig selv et kreditkort, f.eks. gennem indholdstakserede tjenester, der betales over dit mobilabonnement.
Hvis du betaler en andens mobilabonnement, f.eks. for børn under 18, så sørg for at få stoppet for indholdstakserede tjenester, så de ikke har et tikkende kreditkort, dit, i lommen.
Indholdstakserede tjenester kan bruges til fine ting som indsamlinger til velgørende formål, men også til fup, som teknisk set ikke er ulovlig, men klart tvivlsom, og det er fup som i høj grad rammer børn.
Man kan være en enkelt SMS fra at have accepteret et månedligt træk på op til 50 kr, som man dog skal acceptere hver måned.
Selv om mobilselskaberne skriver at man til enhver tid kan få stoppet for muligheden for indholdstakserede tjenester, så skulle de være mere end tunge at danse med, og de kan ikke stoppe tjenester der teknisk set er lovlige, det ville nok være en sag for konkurrencestyrelsen.
En ting er sikkert, vi har kun set begyndelsen af denne slags problemer. Let’s be careful out there
I min forrige artikel skrev jeg om hvordan man kan oversætte (tilfældige) wikipedia-artikler, i denne artikel vil jeg skrive om hvordan man kan fokusere sit oversættelsesarbejde ved at vælge tilfældige artikler indenfor specifikke emner.
Igen tager vi udgangspunkt i svensk wikipedia, hvor der findes en funktion der hedder Slumpartiklar, her er det muligt at vælge en tilfædlig artikel indenfor en bestemt kategori.
Jeg interesserer mig f.eks. for datalogi, en kategori der, underligt nok, virker ret tynd på dansk wikipedia, så jeg vælger Datavetenskab.
Det gav mig artiklen Verktygsfält, mon den findes på dansk?
Næh, det vr ikke tilfældet, dansk er “grå” og når jeg bevæger musen hen over “dansk” foreslår wikipedia mig “oversätt denna sida till dansk”.
Dette er fordi jeg har wikipedias oversættelsesværktøj, som jeg fortalte om i den forrige artikel, installeret, nu er det så let at påbegynde oversættelsen af artiklen til dansk, blot ved at klikke på henvisningen “dansk”.
Nu skal jeg så vælge en titel for den nye side, “Værktøjslinje”, er det rette navn, så det skriver jeg
Nu er det bare at trykke på “Oversätt från svenska”, og ellers følge vejledningen fra den forrige artikel.
Så er artiklen vist klar til at blive udgivet.
Sådan ser den første version af artiklen Værktøjslinje ud på dansk wikipedia:
Der mangler nogle væsentlige elementer som eksterne henvisninger og kilder, dem kan jeg nu let tilføje f.eks. fra engelsk wikipedia.
Der sker også ofte det, at andre wikipedianere bidrager med yderligere informationer, kort tid efter man har oprettet en ny artikel, som det f.eks. skete med den forrige artikel jeg oversatte
Versionshistorik for “Access control list”
På tolv timer blev artiklen udvidet fra de 1.466 bytes jeg oversatte fra svensk til hele 9.909 bytes.
Det er let at bidrage til dansk wikipedia ved at oversætte fra andre sprog, og det bedste er når andre wikipedianere bliver inspirerede til at forbedre de artikler man har oprettet.
Jeg håber du er blevet interesseret i min hobby.
Rigtig god fornøjelse.
Når jeg får lyst til at bidrage til wikipedia, så skyldes det som regel en eller anden inspiration, en film jeg har set, eller et væsentligt emne som mangler en dansk artikel, det kan også være et resultat af at jeg har besøgt et sted, f.eks. en kirke.
Det kan også ske at der har være tale om en opfordring til at skrive en artikel i grupper som Dansk Wikipedia på Facebook.
Men det hænder nu også at jeg finder inspiration gennem wikipedias mulighed for at vælge en tilfældig artikel på et andet sprog, og så oversætte den til dansk.
Når jeg skal finde en tilfældig artikel at oversætte, så tager jeg ofte udgangspunkt i svensk wikipedia, fordi de har så mange artikler af god kvalitet, og de er sjældent meget lange, som dem man finder på engelsk wikipedia.
På svensk hedder tilfældig side en slumpartikel eller slumpsida, og funktionen findes øverst til venstre, bemærk at der er to henvisninger, den anden hedder (- bot). Grunden til at der er to henvisninger på svensk wikipedia, skyldes sikkert den høje andel af auto- eller bot-generede artikler de har, man kan måske betragte det som støj at blive tilbudt en artikel om en speciel svampeart, når man vil lære noget nyt.
Tryk på Slumpartikel (-bot), som vist her, for at gå til en tilfældig artikel på svensk wikipedia.
Efter et par forsøg på lykkehjulet, landede jeg på en artikel der havde min interesse, og ikke fandtes på dansk, artiklen “Boolsk datatyp”, der omhandler et matematisk/datalogisk begreb, så den vil jeg gerne oversætte.
Det første jeg bemærkede var at “Boolsk datatyp” nok ikke er den rette navn på dansk, men jeg kunne se at der var en artikel på norsk med navnet “Boolsk variabel”, og det lyder mere rigtigt, så jeg vælger at bruge den norske artikel som udgangspunkt til en dansk oversættelse.
Når jeg oversætter benytter jeg ofte wikipedias oversættelsesværktøj, det findes under “bidrag” menuen, hvis man har aktiveret det.
Bemærk: Hvis du ikke har oversættelsesværktøjet, skal det aktiveres gennem Betafunktioner i indstillinger, på siden over betafunktioner skal du vælge Indholdsoversættelse til.
Herefter skal vi påbegynde en ny oversættelse, vælg knappen “Ny oversættelse”:
Vi ønsker at oversætte Boolsk variabel, så den skal vi lige fremsøge:
Øverst til højre vælger vi norsk (bokmål) til dansk, og trykker på “Begynd på oversettelse”:
Herefter åbnes oversættelsesværktøjet:
Det fungerer på den måde at man klikker på et afsnit i den originale tekst, hvorefter den maskinoversættes og kan redigeres før man udgiver den, der vises denne korte vejledning når man starter en oversættelse, det væsentligste er at man klikker på et afsnit i den originale artikel til venstre, hvorefter det oversættes og indsættes i den oversatte artikel til højre.
Her er den 100% maskinoversatte artikel:
Der er naturligvis et par knaster, dem har jeg, forhåbentlig, høvlet af her, og jeg trykker på “Udgiv oversættelse”:
Herefter er den oversatte side udgivet på dansk wikipedia:
Sådan blev det “færdige” resultat:
Med “færdige” mener jeg sådan som den så ud da jeg udgav den, du kan se den nyeste version af artiklen her:
Et gamification element når man opretter nye artikler på wikipedia, er at man kan få en ny artikel vist på forsiden under rubrikken “vidste du at…” på wikipedia, det skete for artiklen om Madame de La Fayette, som jeg oversatte for nylig.
Historien var måske lidt for saftig, i den artikel jeg oversatte fra svensk wikipedia stod der at Madame de La Fayette var La Rochefoucaulds elskerinde, det er muligvis oversat fra det engelske “intimate friendship” og det er ikke nødvendigvis det samme som “elsker”, og der findes tilsyneladende ikke sikre kilder på at det skulle have været andet end et nært venskab, hvorfor artiklen blev udfordret med en “kilde mangler” af en anden wikipedianer.
Efter at have undersøgt kilder og ikke kunne finde noget belæg for påstanden, ændrede jer derfor “elsker” til “nære ven”.
Vel nok det mest inspirerende aspekt ved at bidrage til wikipedia, er når man oplever at andre bidrager til noget man har startet, som det skete med den saftige historie om Madame de La Fayette. Hvorvidt det var de saftige detaljer, der fik artiklen på forsiden i det hele taget, ved jeg ikke, men det skadede næppe.
Nu er det så din tur, god fornøjelse!
Facebooks kreativitet vil da ingen ende tage, ja det er snart min fødselsdag, så man får sådan en nu til dags:
Så jeg klikkede videre og, vupti så har Facebook planlagt en fest, den 30. oktober er en hverdag, så kl. 19:00 er vel fint:
…nu skal jeg bare finde et sted og invitere, det ser jo ud til at det bliver sjovt, og mon ikke de kan finde ud af at lave kulturtilpassede varianter af grafikken, denne her er jo ret tæt på dansk kultur, dvs. ærkeamerikansk, er nu lidt skuffet over at Zuckerberg ikke inviterede sig selv.
Gad vidst hvor mange af den slags små og store tjenester, med noget der vel ligner sit eget liv, der kører på Facebook, og hvad bliver mon det næste?
Some time ago this comic strip was published
It actually took me some time to figure it out.
The robots are programmed in the programming language C, and the robots went berserk because the engineers simply missed an equal sign in a conditional statement, turning it into an assignment instead of a comparison.
This kind of an error is called a software bug.
Software bugs are very real, and can have have dire consequences, here’s a list of some of the most significant ones. The list includes rocket, airplane and helicopter crashes, patients dying from radiation overdoses and payments ending up in the wrong accounts, so why not crazy murdering robots?
Somewhat alarming, it is possible to make the same mistake in the more modern programming languages, C#, Java and JavaScript that are derived from C, and it makes me wonder why these languages even permit this, and old languages like BASIC and ALGOL never did?
My guess is that it is mostly to maintain compatibility with it’s predecessor C, and that it can be useful in some cases, but I consider it strange and potentially dangerous, and it makes me wonder if current mainstream programming languages, especially those derived directly from C, should be our choice for programming anything.
A redeeming factor, is that for instance the C# development tools warns us about the error, and that the compiler even suggests the correct solution, but it’s still possible to run the program, and make the robot a crazy murdering one.
Yeah
— Elon Musk (@elonmusk) July 30, 2017
Kilde: https://twitter.com/elonmusk/status/891713104786083841
Det er, måske mest heldigvis, svært at forestille hvad folk kan finde på, også at bruge åbne data til. Med MapSCII projektet kan man nu bruge OpenStreetMap i en tekstbaseret grænseflade, det man også kalder ASCII, leveret gennem en internetstandard der hedder Telnet (en forkortelse for teletype network), en standard der har sine rødder så langt tilbage som i 1969. Og selv om standarden er blevet forbedret mange gange siden, så siger det en del om hvor fremsynede de folk der udviklede internetstandarderne var, fordi det i teorien betyder at selv oldgammelt computer-udstyr, vil kunne vise OpenStreetMap kort.
For at tilgå MapSCII skal du anvende et telnet-program. Det kan du f.eks. starte fra Terminal-programmet på Mac, på Windows kan man f.eks. hente programmet PuTTY.
Herefter skriver du:
telnet mapscii.me
Og så ser du det velkendte standardbillede af Jorden, blot vist med skrifttegn ikke højtopløst grafik, som vi er vant til fra web-browseren.
Her kan man så zoome ind og ud, centrere og ændre den måde kortet bliver vist på.
Se videoen for at se et animeret zoom på “Linden ASCIIram”, MapSCII versionen af mit hjem, “Linden Ashram”, den starter og slutter med en normal OpenStreetMap visning så man kan sammenligne.
Telnet er fra 1969 og vi hører jo altid at udviklingen indenfor IT går så hurtigt, og at vi skal købe nyt udstyr hele tiden? Det er da imponerende at man kan vise OpenStreetMap kort med så gammel teknik, men ellers er det vel ubrugeligt i dag?
Det er ikke tilfældet, Telnet er stadig yderst anvendligt, jeg bruger det f.eks. ofte til at teste om der er forbindelse til en server, hvis man f.eks. vil teste om der er forbindelse til en standard konfigureret MySQL database server på computeren, kan man bruge denne kommando:
telnet localhost 3306
Med Telnet kan man rent faktisk tilgå alt på internettet, det er bare ikke altidaldrig så let at anvende som MapSCII.
Hvis man f.eks. vil tilgå en side på min blog med Telnet kan det se sådan ud.
I eksemplet prøver jeg at hente siden https://www.kimbach.org/CountDownToTheEndOfTheWorld.html
Først åbner jeg en terminal, console eller cmd og starter telnet programmet, første parameter er serverens adresse anden parameter er portnummeret, port 80 er standard når man tilgår en webside. Forsimplet sagt, svarer port 80 til at man skriver http:// foran adressen i web-browseren.
telnet www.kimbach.org 80
Trying 212.97.134.17...
Connected to www.kimbach.org.
Escape character is '^]'.
GET /CountDownToTheEndOfTheWorld.html HTTP/1.1
Host: www.kimbach.org
User-Agent: Bond, James Bond
Her er den første del af det serveren svarer:
HTTP/1.1 200 OK
ETag: "94e-50d0ba94-d93c204455698b21"
Last-Modified: Tue, 18 Dec 2012 18:48:52 GMT
Content-Type: text/html
Content-Length: 2382
Date: Fri, 28 Jul 2017 12:41:07 GMT
Accept-Ranges: bytes
Server: LiteSpeed
Connection: Keep-Alive
<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Transitional//EN" "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-transitional.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<head>
<meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=utf-8" />
<title>The Real Countdown to the end of the world - 21st December 2012&tt;/title>
</head>
...
Så telnet kan også bruges som browser, men det er unægtelig noget upraktisk, for sådan ser det ud i en browser:
Det er jo i øvrigt noget af en tilsnigelse at kalde det for (Map)SCII, det er jo en hentydning til ASCII, en måde at repræsentere tekst digitalt. Oprindelig var ASCII, eller US-ASCII, begrænset til 127 tegn, hvilket var nok til det Latinske alfabet både med store og små bogstaver, alle tal i 10-tals systemet, samt nogle kontroltegn og specialtegn, se tabel nedenfor.
MapSCII benytter faktisk tegn fra Braille-tegnsættet beregnet til syns-handikappede for at tegne kortet, det er smart fordi det kun består af prikker, som computerbilleder, hvilket jo også viser teknologis langtidsholdbarhed.
Sådan ser billedet af Linden Ashram ud som tekst i Braille taget direkte fra MapSCII.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠒⠒⠤⠤⠤⠤⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢣⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢀⣀⣀⣀⡀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢀⣀⣀⣀⣀⣀⡀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⢠⠃⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠈⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠑⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠢⠤⠤⠤⠔⠒⠊⠉⠁⠀⠀⠀⠀⠀⠈⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠑⠒⠒⢺⠒⢺⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡜⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢰⠒⠒⠒⠢⠤⠤⠤⠖⠒⠒⠒⠢⠤⠤⠤⢤⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠉⠉⠉⠉⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⡎⠀⠀⢀⠇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠉⠉⢹⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢠⠤⠤⡄⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢸⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢸⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⢠⠃⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡎⠀⠀⡇⠀⡇⠀⡇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⢰⠁⠀⠀⡎⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢀⠇⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⡇⠀⡇⠀⢇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠸⢤⠀⠘⢤⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⣇⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢹⠀⠀⢸⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢠⠃⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡸⠀⠀⡜⠀⠀⠀⠀⢰⠒⠒⢲⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢸⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⡜⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⡇⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⣀⣀⣀⣀⡇⠀⠀⠘⢄⡀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠧⠤⠤⠇⠀⠀⠀⠀⠓⠒⠒⠚⠀⠀⠀⣇⣀⠀⡇⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⠘⡄⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠈⠉⠉⠉⠉⠑⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠤⠤⠤⠤⠤⠤⠤⠤⠤⠤⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⡀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠉⠁⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⢰⠁⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠈⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠒⠒⢳⠒⢺⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠸⡀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⡎⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀
Hvis man brugte et standard US-ASCII tegnsæt, så ville billedet sikkert have set ca. sådan ud, det er jo ikke helt så detaljeret, smart af MapSCII at bruge Braille.
` ` .
. ` .` . :
: - .. . :
``` - : `- . :
``````` `......-. ` ` -` : . :
--...```:.`````` `. ````.-``````````````-. : . :
: `/ ` ```........-.`` `` ```-:.: . .
: : -`- ..``.```..``- - : . `
: `- :`-....``....````- : : . :
: -` : ``` ``...:.--: : . /
: : `....``` ```..``` : `-: : . :
: : -..::.``` : -: : . -
`- : : :: : `.: : . -`
.` : : :: `- - : : . ..
: : : :: .` : : - . `-
: `- .- :-. -. --: - `` :
: -` `. --` ..`` : :: - . :
: : -` :: - : : :: - . :
-.``` : : : :: :..- : -: -` . :
````````````: :............``` ` ` `...: -.-`: .. . :
`- ````..`-..```````-............../..- . :
-` -``- . :
: .. : . /
: `- : . :
: - - . :
- ` ` ` -
Den avancerede understøttelse af specialtegn og skrifttyper vi har i dag, er et af de største fremskridt inden for IT siden 1969. Dengang krævede det typisk specialskærme at vise andet end US-ASCII. I dag tager vi det for givet at vores enheder kan vise de nyeste mojis. Hmm…sagde jeg fremskridt?