Category: Education/Undervisning

Topics related to education (danish:undervisning), edutainment etc.

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Computere og Internet Education/Undervisning Frivillig arbejde Hackers Historier/Stories Livet Wikipedia

Mit wikipedia-år 2017 – vær modig?


Wikimedia Foundation [CC BY-SA 3.0 or CC BY-SA 3.0], via Wikimedia Commons

I 2017 engagerede jeg mere mere i dansk wikipedia end tidligere, specielt glad var jeg for at være med til at arrangere dansk wikipedias 15’års jubilæum, hvor jeg mødte mange af de garvede wikipedianere, som jeg ikke havde mødt før.

Se billeder fra begivenheden på wikimedia commons.

At stå på mål for emner

Ellers var den første del af mit wikipedia-år præget af artikler vedr. psykofarmaka, hvor det viste sig svært at holde artiklerne neutrale, bla. fordi mange at dem blev tæppebombet med tvivlsomme påstande og kilder, typisk i kølvandet på mediebevågenhed.

Når jeg stødte på noget, valgte jeg at undersøge påstandene, og var i den forbindelse nødt til at sætte mig ind i lægevidenskabelige artikler, det er ikke let, og populærvidenskabelige- og massemedier overfortolker og fordrejer ofte de videnskabelige resultater og artikler.

I foråret var det særlig slemt, pga. en meget omtalt undersøgelse fra Copenhagen Trail Unit ved Rigshospitalet, der påstod at antidepressiv medicin af typen SSRI, gjorde mere skade end gavn.

Det kan jo godt være at det passer, men det er ikke det der er konsensus om blandt læger, og alle synspunkter skal, så vidt muligt, være repræsenterede, og undersøgelsen er blevet mødt med massiv kritik fra de fleste lægevidenskabelige kredse.

Underligt nok fik jeg ikke opbakning fra andre wikipedianere, da jeg kritiserede artiklernes ensidighed, jeg synes jeg støder på en holdning om at man skal tilbagevise andres påstande, i stedet for at de skal underbygge dem, noget jeg vil kalde “facebookgenerationens tankegang”.

For mig blev det til hele 90 redigeringer af artiklerne Selektive serotoningenoptagshæmmere og Diskussion:Selektive serotoningenoptagshæmmere, og jeg er nogenlunde tilfreds med artiklen nu, specielt synes jeg at afsnittet om CTUs undersøgelse fremstår ret neutralt.

Dansk wikipedia Selektive serotoningenoptagshæmmere – Kritik -SSRI kontra placebo hos patienter der har klinisk depression

Jeg brugte oceaner af tid på det, og kom nok til den konklusion at man skal henvise til den accepterede videnskab, og ikke mavefornemmelser, populærvidenskab og Go’ Morgen Danmark.

Jeg lærte utroligt meget af det, og det var inspirerende at se hvorledes mere trænede wikipedianere var knap så inkluderende, når det kom til at vurdere om redigeringer skal rulles tilbage, som jeg.

Utroligt nok fandt Copenhagen Trail Units undersøgelse vej til definitionen af SSRI på engelsk wikipedia, hvor påstanden “and may be outweighed by side effects.”, bemærk ordet may, har stået uimodsagt siden april 2017.

Wikipedia contributors, “Selective serotonin reuptake inhibitor,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, //en.wikipedia.org/w/index.php?title=Selective_serotonin_reuptake_inhibitor&oldid=813678107 (hentet 10. december 2017).

Cannabis-optimister

Jeg har også holdt øje med artikler vedr. medicinsk cannabis, hvor der også, fra tid til anden, dukker en række meget tvivlsomme påstande op. Det kan hænge sammen med den nye forsøgsordning i Danmark, der træder i kraft 2018, hvis L 57 Forslag til lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis, bliver vedtaget.

For mig har det været positivt at jeg fik lejlighed til at undersøge emnet, og jeg har lært meget.

F.eks. er det, udover at der er meget få dokumenterede medicinske virkninger, interessant er det det ser ud til at den amerikanske stat har et patent på medicinsk cannabis, det lyder jo som ren sammensværgelsesteori, og jeg synes i øvrigt at teksten i patentet er noget af det, der ofte ser ud til at drive cannabis-optimisterne.

Se afsnittet “Lægemiddel”: Wikipedias brugere, “Tetrahydrocannabinol,” Wikipedia, Den frie encyklopædi, https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Tetrahydrocannabinol&oldid=9294005 (hentet 10. december 2017).

Der er masser af dokumenterede effekter af medicinsk cannabis, men det er ikke et vidundermiddel, og der er masser af dagsordener fra landbrugsorganisationer til organisationer og politikere der går ind for fuldstændig legalisering.

Tilbage sidder lægerne, lægemiddelstyrelsen og sundshedsstyrelsen der ikke har klare retningslinjer at forholde sig til.

L 57 er ren lovsjusk og jeg er glad for at jeg ikke er læge.

Træd et skridt tilbage

Jeg har fulgt et godt princip på wikipedia, og er trådt et skridt tilbage nu.

Det kan jo godt være at jeg føler at jeg skulle stå på mål for disse artikler, men man skal jo også lade andre komme til.

Helt generelt er jeg overbevist om at dansk wikipedia, på et eller andet tidspunkt i fremtiden, bliver et sted man kan benytte til at søge information om lægefaglige emner, lige nu ser det ikke for godt ud, og jeg føler at det er gået tilbage, det er mit indtryk at der bliver grinet hånligt af wikipedia i sundhedsfaglige kredse, og med god ret synes jeg.

Jeg ville nu ønske at de sundhedsfaglige kom med i kampen, og det er det jeg er overbevist om kommer til at ske på et tidspunkt.

Fokus på oversættelse

Heldigvis var der andet en lægefaglige artikler i mit wikipedia-år 2017, hvor jeg også fokuserede på oversættelse af artikler fra svensk, norsk og engelsk wikipedia, med et fokus på datalogi og Islands geografi.

Oversættelsesværktøjet fungerer efterhånden virkelig godt, og det blev til to artikler om hvordan jeg bruger det.

Jeg skrev også en artikel om hvad det egentlig er jeg har har gang i, når jeg sidder ved computeren og redigerer, det ser bestemt lidt underligt og uforståeligt ud.

Indtil videre har jeg i 2017 oprettet 50 artikler, jeg kom da lidt omkring, se hele listen nedenfor.

Vær modig

Og så har jeg slet ikke nævnt WikiLabs Kunst der nu hedder WikiLabs Kultur (link til Facebook gruppe). Der er efterhånden en lang række institutioner med i det projekt, det var f.eks. stort at stifte bekendtskab med vovehalsen Emilie Sannom.

At der stadig er noget at lære i forbindelse med at bidrage til wikipedia, kan aflæses i det faktum at de billeder Det Danske Filminstitut lagde på wikimedia commons, bla. af Emilie Sannom, er blevet slettet.

Emilie Sannom var modig, og da wikipedias motto er “Vær modig”, var vi modige og delte DFIs billeder. Desværre var vi for ustrukturerede, og det var ikke klart for wikimedia commons om rettighederne var afklarede, hvorfor de, naturligvis, måtte skride til sletning.

“Deleted: per nomination – I agree with Hedwig in Washington. Such a claim from DFI is highly implausible. No OTRS agent should even consider to take such a statement for granted without any evidence.”

Selv var jeg mindre modig, da jeg prøvede at stå på mål for kontroversielle emner.

Så der er nok at tage fat på, specielt hvis man er modig. Vi ses i 2018.

  1. Aletta Jacobs
  2. Wikipedia:Sletningsforslag/Ulykkepiller
  3. Diskussion:Ulykkepiller
  4. Gudrid Thorbjørnsdatter
  5. Medborgernes Menneskerettighedskommission
  6. Sædinge Kirke
  7. WannaCry ransomware angreb
  8. Brugerdiskussion:Dander13
  9. Kolind Centralskole
  10. Kategori:Folkeskoler i Syddjurs Kommune
  11. Ting Jellinge Kirke
  12. Oskar Fischinger
  13. Eva Ekeblad
  14. Mastix
  15. Indrek Saar
  16. Sister Rosetta Tharpe
  17. TPB AFK
  18. Psykologisk resiliens
  19. Gerbrandskolen
  20. California Institute of Technology
  21. Mount Wilson Observatory
  22. Grágás
  23. Kristenretten
  24. Ruhnama
  25. Claire Démar
  26. Guido Knopp
  27. Guglielmo Micheli
  28. Madame de La Fayette
  29. To søstre
  30. Urri?afoss
  31. Hvalfjör?ur
  32. Kategori:Fjorde i Island
  33. Kirkjufell
  34. Ólafsvík
  35. Esjan
  36. Boolsk variabel
  37. Brugerdiskussion:Somewhereindenmark
  38. Variolation
  39. Government Communications Headquarters
  40. How to Create a Mind
  41. Ray Kurzweil
  42. Access control list
  43. Værktøjslinje
  44. JUnit
  45. Shellsortering
  46. Holbergs Film + Teaterskole
  47. MPEG-3
  48. Syntaksfejl
  49. Echo & the Bunnymen
  50. Katedralen i Astorga
Categories
'i dag' (Danish) Blogs Computere og Internet Education/Undervisning

Din telefon er et kreditkort, og MobilePay er ikke det eneste problem

Apple-payment-square

Der har været historier fremme i medierne om at MobilePay skulle være et usikkert system, f.eks. hos Version2.

MobilePay har øget sikkerheden efter svindel

Der ligger dog noget mere fundamentalt bag den slags rapporter, og det er det faktum at vi, i stigende grad, binder vores telefonnummer sammen med et kreditkort. Hvis du har et mobilabonnement, så er din telefon i sig selv et kreditkort, f.eks. gennem indholdstakserede tjenester, der betales over dit mobilabonnement.

Hvis du betaler en andens mobilabonnement, f.eks. for børn under 18, så sørg for at få stoppet for indholdstakserede tjenester, så de ikke har et tikkende kreditkort, dit, i lommen.

Indholdstakserede tjenester kan bruges til fine ting som indsamlinger til velgørende formål, men også til fup, som teknisk set ikke er ulovlig, men klart tvivlsom, og det er fup som i høj grad rammer børn.

Man kan være en enkelt SMS fra at have accepteret et månedligt træk på op til 50 kr, som man dog skal acceptere hver måned.

Selv om mobilselskaberne skriver at man til enhver tid kan få stoppet for muligheden for indholdstakserede tjenester, så skulle de være mere end tunge at danse med, og de kan ikke stoppe tjenester der teknisk set er lovlige, det ville nok være en sag for konkurrencestyrelsen.

En ting er sikkert, vi har kun set begyndelsen af denne slags problemer. Let’s be careful out there

Eksterne henvisninger

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Computere og Internet Education/Undervisning Historier/Stories NGOs Udfordring Undervisning Wikipedia

Min hobby: At oversætte tilfældige wikipedia-artikler

Indholdsfortegnelse

Indledning

Når jeg får lyst til at bidrage til wikipedia, så skyldes det som regel en eller anden inspiration, en film jeg har set, eller et væsentligt emne som mangler en dansk artikel, det kan også være et resultat af at jeg har besøgt et sted, f.eks. en kirke.

Det kan også ske at der har være tale om en opfordring til at skrive en artikel i grupper som Dansk Wikipedia på Facebook.

Men det hænder nu også at jeg finder inspiration gennem wikipedias mulighed for at vælge en tilfældig artikel på et andet sprog, og så oversætte den til dansk.

Når jeg skal finde en tilfældig artikel at oversætte, så tager jeg ofte udgangspunkt i svensk wikipedia, fordi de har så mange artikler af god kvalitet, og de er sjældent meget lange, som dem man finder på engelsk wikipedia.

På svensk hedder tilfældig side en slumpartikel eller slumpsida, og funktionen findes øverst til venstre, bemærk at der er to henvisninger, den anden hedder (- bot). Grunden til at der er to henvisninger på svensk wikipedia, skyldes sikkert den høje andel af auto- eller bot-generede artikler de har, man kan måske betragte det som støj at blive tilbudt en artikel om en speciel svampeart, når man vil lære noget nyt.

Find en tilfældig artikel

Tryk på Slumpartikel (-bot), som vist her, for at gå til en tilfældig artikel på svensk wikipedia.

Svensk Wikipedia - Slumpartikel

Bliv ved indtil du finder noget der mangler på dansk wikipedia

Efter et par forsøg på lykkehjulet, landede jeg på en artikel der havde min interesse, og ikke fandtes på dansk, artiklen “Boolsk datatyp”, der omhandler et matematisk/datalogisk begreb, så den vil jeg gerne oversætte.

Det første jeg bemærkede var at “Boolsk datatyp” nok ikke er den rette navn på dansk, men jeg kunne se at der var en artikel på norsk med navnet “Boolsk variabel”, og det lyder mere rigtigt, så jeg vælger at bruge den norske artikel som udgangspunkt til en dansk oversættelse.

Benyt oversættelsesværktøjet

Når jeg oversætter benytter jeg ofte wikipedias oversættelsesværktøj, det findes under “bidrag” menuen, hvis man har aktiveret det.

Norsk Wikipedia - Boolsk variabel - Oversettelser

Bemærk: Hvis du ikke har oversættelsesværktøjet, skal det aktiveres gennem Betafunktioner i indstillinger, på siden over betafunktioner skal du vælge Indholdsoversættelse til.

Dansk Wikipedia - Indholdsoversættelse

Herefter skal vi påbegynde en ny oversættelse, vælg knappen “Ny oversættelse”:

Norsk Wikipedia - Boolsk variabel - Ny oversettelse

Vi ønsker at oversætte Boolsk variabel, så den skal vi lige fremsøge:

Norsk Wikipedia - Boolsk variabel - Søg artikel

Øverst til højre vælger vi norsk (bokmål) til dansk, og trykker på “Begynd på oversettelse”:

Norsk Wikipedia - Boolsk variabel - Begynn paÌŠ oversettelse

Herefter åbnes oversættelsesværktøjet:

Norsk Wikipedia - Boolsk variabel - Oversettelse, før redigering

Det fungerer på den måde at man klikker på et afsnit i den originale tekst, hvorefter den maskinoversættes og kan redigeres før man udgiver den, der vises denne korte vejledning når man starter en oversættelse, det væsentligste er at man klikker på et afsnit i den originale artikel til venstre, hvorefter det oversættes og indsættes i den oversatte artikel til højre.

Her er den 100% maskinoversatte artikel:

Norsk Wikipedia - Boolsk variabel - Oversettelse, 100% maskinoversat

Ret maskinoversættelsen og udgiv artiklen

Der er naturligvis et par knaster, dem har jeg, forhåbentlig, høvlet af her, og jeg trykker på “Udgiv oversættelse”:

Norsk Wikipedia - Boolsk variabel - Oversettelse, Udgiv oversættelse

Herefter er den oversatte side udgivet på dansk wikipedia:

Norsk Wikipedia - Boolsk variabel - Oversettelse, Side udgivet

Sådan blev det “færdige” resultat:

Dansk Wikipedia - Boolsk variabel - Oversettelse, Færdige side

Med “færdige” mener jeg sådan som den så ud da jeg udgav den, du kan se den nyeste version af artiklen her:

Vidste du at…wikipedia har gamification elementer?

Et gamification element når man opretter nye artikler på wikipedia, er at man kan få en ny artikel vist på forsiden under rubrikken “vidste du at…” på wikipedia, det skete for artiklen om Madame de La Fayette, som jeg oversatte for nylig.

Dansk Wikipedia - Gamification

Historien var måske lidt for saftig, i den artikel jeg oversatte fra svensk wikipedia stod der at Madame de La Fayette var La Rochefoucaulds elskerinde, det er muligvis oversat fra det engelske “intimate friendship” og det er ikke nødvendigvis det samme som “elsker”, og der findes tilsyneladende ikke sikre kilder på at det skulle have været andet end et nært venskab, hvorfor artiklen blev udfordret med en “kilde mangler” af en anden wikipedianer.

Dansk Wikipedia - Madame de La Fayette

Efter at have undersøgt kilder og ikke kunne finde noget belæg for påstanden, ændrede jer derfor “elsker” til “nære ven”.

Vel nok det mest inspirerende aspekt ved at bidrage til wikipedia, er når man oplever at andre bidrager til noget man har startet, som det skete med den saftige historie om Madame de La Fayette. Hvorvidt det var de saftige detaljer, der fik artiklen på forsiden i det hele taget, ved jeg ikke, men det skadede næppe.

Nu er det så din tur, god fornøjelse!

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Education/Undervisning Historier/Stories Livet NGOs Resources Udfordring Undervisning

Er B 1 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum, i strid med Grundloven og “fundamentale danske værdier”?

Indholdsfortegnelse

  1. Abstrakt
  2. Påstand
  3. Analyse
  4. Konklusion
  5. Referencer
  6. Se også

Abstrakt

Udlændinge- og Integrationsudvalget har behandlet et forslag til Folketingsbeslutning “B 1 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum” som bliver fremsat i Folketinget. Det ser ud til at der kan samles flertal for det.

Umiddelbart ser det ud til at være en udvidelse af Straffelovens § 134 b (maskeringsforbud) fra at omhandle indskrænkninger i Grundlovens § 79 og § 80 om optøjer i forbindelse med den grundlovssikrede forsamlingsfrihed, til at gælde generelt, samt at udvide Straffelovens § 134 b til at dække forsamlinger der kun omfatter enkeltindivider samt at slække på, hvad der i Straffelovens § 134 b betegnes som “anerkendelsesværdige formål”, i forbindelse med enkeltindividers påklædning og adfærd i det offentlige rum.

Forslaget har været behandlet i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Påstand

  1. Beslutningsforslaget er i strid med Grundlovens ord og tanke, specifikt § 79 og § 80, og er en udvidelse af straffelovens § 134 b.
  2. Beslutningsforslagets bevæggrundlag er at kunne begrænse enkeltindividers mulighed for at iføre sig kulturelt betinget påklædning i det offentlige rum.
  3. Beslutningsforslaget indebærer et opgør med FNs Verdenserklæring om menneskerettighederne, specifikt artikel 7, og dermed et opgør med fundamentale danske værdier.

Analyse

Det juridiske grundlag for beslutningsforslaget er at Justitsministeriets jurister har rådgivet Folketinget vedr. en ændring af straffelovens § 134 b (maskeringsforbud).

“»Det omfatter bl.a., at forbudet skal varetage det, man kalder et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet [sic] må ikke være udformet på en måde, der udgør diskrimination på grund af trosbekendelse eller diskrimination på grund af forhold, der er så nøje forbundet med trosbekendelsen, at resultatet vil blive noget nær det samme. Hvis disse forudsætninger ikke er opfyldt, f.eks. fordi ønsket med et forbud er at forskelsbehandle på grund af trosbekendelse, rejser et forbud efter Justitsministeriets opfattelse reel tvivl om foreneligheden med grundloven og den europæiske menneskerettighedskonvention. Men det er altså juridisk muligt – for nu at svare forslagsstillerne – at udforme et generelt forbud mod maskering eller ansigtstildækkende beklædning i det offentlige rum, og det betyder, at det er en anden type forslag, Folketinget skal forholde sig til i dag end tidligere.« (jf. B 10, folketingsåret 2014-15, 1. samling, jf. Folketingstidende 2014-15, 1. samling, sektion F, møde 23, kl. 11.13).”

Fra formålet med beslutningsforslaget:

Forslaget skal gælde generelt og stille et objektivt krav om, at al form for maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum – med undtagelse af de særlige, legitime tilfælde – skal forbydes med det formål at værne om og sikre den sociale samhørighed i Danmark. Der er således ikke tale om et forbud, der specifikt retter sig mod visse former for religiøse beklædningsgenstande, men et generelt forbud mod tildækning af ansigtet i det offentlige rum i Danmark.

Og det er ganske rigtigt noget ganske andet end Straffelovens § 134 b.

Straffeloven § 134 b

§ 134 b Den, der i forbindelse med møder, forsamlinger, optog eller lignende på offentligt sted færdes med ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre identifikation, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som på offentligt sted besidder genstande, der må anses for bestemt til tildækning af ansigtet under de i stk. 1 nævnte omstændigheder.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte forbud gælder ikke for tildækning af ansigtet, der foretages for at beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet anerkendelsesværdigt formål.

Bevæggrunden for indførelsen af § 134 b var optøjer siden 1980’erne.

Siden 1980’erne har der ved forskellige lejligheder været voldelige konfrontationer mellem på den ene side politiet og på den anden side grupper af aktivister, f.eks. bz’ere og autonome.

Men mere fundamentalt lader det til at beslutningsforslaget er et opgør med med FNs Verdenserklæring om menneskerettighederne, specifikt artikel 7:

Artikel 7.

Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til
lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling
i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan
forskelsbehandling.

Konklusion

  1. Forslaget findes ikke at være i strid med Grundloven, da der i den tales om frihedsberøvelse, og er dermed heller ikke en udvidelse af straffelovens § 134 b. Beslutningsforslaget taler om sanktionsmuligheder i form af bøde. Der kan godt argumenteres for at forslaget er i modstrid med Grundlovens ord og tanke.
  2. Vigtigst er det at beslutningsforslaget har været behandlet i Udlændinge- og Integrationsudvalget og ikke Retsudvalget. Derfor findes det påvist at beslutningsforslagets bevæggrundlag er at kunne begrænse enkeltindividers mulighed for at iføre sig kulturelt betinget påklædning i det offentlige rum, specifikt dem der signalerer tilknytning til en bestemt verdensreligion, båret af kvinder
  3. Der er tale om et opgør med FNs Verdenserklæring om menneskerettighederne, specifikt artikel 7, og dermed et opgør med fundamentale danske værdier.

Referencer

Se også

Categories
Blogs Bookmarks Computere og Internet Education/Undervisning Hackers Historier/Stories Humor Kim Blog (English) Undervisning

We were warned about the “Crazy Murdering Software Bugs”

Some time ago this comic strip was published

It actually took me some time to figure it out.

The robots are programmed in the programming language C, and the robots went berserk because the engineers simply missed an equal sign in a conditional statement, turning it into an assignment instead of a comparison.

This kind of an error is called a software bug.

Software bugs are very real, and can have have dire consequences, here’s a list of some of the most significant ones. The list includes rocket, airplane and helicopter crashes, patients dying from radiation overdoses and payments ending up in the wrong accounts, so why not crazy murdering robots?

Somewhat alarming, it is possible to make the same mistake in the more modern programming languages, C#, Java and JavaScript that are derived from C, and it makes me wonder why these languages even permit this, and old languages like BASIC and ALGOL never did?

My guess is that it is mostly to maintain compatibility with it’s predecessor C, and that it can be useful in some cases, but I consider it strange and potentially dangerous, and it makes me wonder if current mainstream programming languages, especially those derived directly from C, should be our choice for programming anything.

Exterminators

A redeeming factor, is that for instance the C# development tools warns us about the error, and that the compiler even suggests the correct solution, but it’s still possible to run the program, and make the robot a crazy murdering one.

We were warned about the CrazyMurderingRobots

External links and references

Facebook discussion

Categories
Blogs Education/Undervisning Historier/Stories Kim Blog (English) Livet Manic Panic Photography Poesi Udfordring

Pantheon

The Look of Love

“So you’re from Damascus”?

Categories
Blogs Bookmarks Computere og Internet Education/Undervisning Hackers Historier/Stories Kim Blog (English) Psykiatri Resources Udfordring Undervisning

“Yeah”

Kilde: https://twitter.com/elonmusk/status/891713104786083841

Categories
Blogs Computere og Internet Education/Undervisning Kim Blog (English) Open Source Technology

Dear Facebook – we’re not friends

Do you think Facebook cares about it’s users?

“There should be more options, this is why I qualify my vote of “strongly disagree”.

You run a business, and are EXTREMELY good at it, keep up the good work and keep on working with open source software and contribute back.

But do you care about me? I don’t feel it, and I’m not addicted to your service, it would just make my life much more boring and cumbersome it I didn’t use it.

To conclude: your tools are invaluable and impressive, not because you care about me, but because you run a business and would like to grow it, it’s a win-win, but we’re not friends”

“Venner”

Venner

Please be my friends on facebook – I know I unfriended you, but it was an art experiment 😉 www.facebook.com/kim.bach

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Computere og Internet Education/Undervisning Frivillig arbejde Hackers Historier/Stories Livet NGOs Open Source Technology Undervisning Wikipedia

“Jeg forstår ikke hvad du laver!”

For nylig var der en der kiggede mig over skulderen da jeg sad ved min computer og det resulterede i denne kommentar

“Jeg forstår ikke hvad du laver!”

Det kan jeg sådan set godt forstå for det lignende ikke just Facebook, næh det så ca. sådan ud:

Wikidata - Ting Jellinge Kirke

og jeg skiftede mellem flere forskellige sider, der så mindst lige så mystiske ud.

Så hvad er det egentlig jeg har gang i?

Jeg hjælper med at gøre dansk kulturarv mere tilgængelig, f.eks. ved at registrere danske kirker på Wikipedia.

På billedet ovenfor kan man se hvordan en side på Wikidata ser ud, og det var bla. den jeg var i gang med at redigere, da jeg fik kommentaren.

Wikidata er en database over emners egenskaber, det der også kaldes metadata. Det kan f.eks. være et emnes, i dette tilfælde en kirkes, geografiske placering, årstal for opførsel, adresse og hjemmeside.

Når jeg er på farten og f.eks. passerer en kirke, så tjekker jeg om den er registreret på dansk Wikipedia for at kunne læse om den. Da jeg for nylig passerede en kirke nær Skælskør, dukkede den ikke op på dansk Wikipedias “I nærheden” funktion.

Det er ret let at finde “I nærheden” funktionen hvis man bruger Wikipedia fra en mobilbrowser, man skal bare åbne menuen og vælge “I nærheden”, se billede nedenfor.

Wikipedia - I nærheden

Det sker faktisk ret sjældent at danske kirker ikke dukker op når man bruger “I nærheden”. Så jeg tjekkede OpenStreetMap, og fandt ud af at der måtte være tale om “Ting Jellinge Kirke”.

Da jeg kom hjem, kontrollerede jeg om der allerede var en artikel for kirken på Wikipedia, det kunne jo tænkes at grunden til at den manglede, var at der ikke var registreret en geografisk placering for kirken.

Da det ikke var tilfældet, men der var en henvisning til den fra artiklen om Ting Jellinge Sogn, sørgede jeg for at artiklen om kirken blev oprettet på dansk Wikipedia (billedet nedenfor) og på Wikidata (billedet øverst).

Wikipedia - Ting Jellinge Kirke

Da jeg havde oprettet artiklen, sørgede jeg for at at OpenStreetMap blev opdateret med en henvisning til den nye Wikipedia artikel.

OpenStreetMap - Ting Jellinge Kirke

Det viste sig iøvrigt at der allerede fandtes et billede af kirken på Wikimedia Commons, det blev, pudsigt nok, brugt på den hollandske artikel om Ting Jellinge Sogn, men ikke på den danske!

Så var jeg færdig med de første spadestik, og hvad er resultatet så af dette arbejde, der tog ca. 1 time.

  1. “Ting Jellinge Kirke” dukker nu op når man bruger Wikipedias “I nærheden” funktion
  2. OpenStreetMap har nu en henvisning til Wikipedia
  3. Når man søger på Google dukker artiklen op
  4. Kirken var allerede med på Historic Place, men nu er der også et billede hentet fra Wikidata
  5. Alle andre tjenester der, nu og i fremtiden, benytter åbne data fra Wikipedia, Wikidata og OpenStreetMap kan drage nytte af dette arbejde

Historic Place er et godt eksempel på en side der bygger videre på mit arbejde, fordi den kombinerer data fra OpenStreetMap, Wikidata og Wikipedia som det ses nedenfor.

Historic Place - Ting Jellinge Kirke

Hvis du synes Wikipedia-artiklen om Ting Jellinge Kirke er lidt kort, så har du ganske ret, du er velkommen til at bidrage.

Den geografiske placering af kirken fik jeg, naturligvis, fra OpenStreetMap.

“Nu forstår du nok heller ikke hvad jeg laver!”

Sådan bindes det hele sammen og som det fremgår, er denne grundlæggende registrering alt andet end triviel, og man skal have et godt kendskab til hvordan man bidrager til indtil flere projekter, og hvordan man binder data sammen på kryds og tværs. Men i takt med at Wikidata vinder indpas, forventer jeg at det meste af den grundlæggende registrering kan foregå der.

Pokéstop - Afrodite og Den Døende Adonis

Frugten af mit arbejde kan høstes fordi det nu bør være lettere for andre at bidrage med mere indhold, da jeg har foretaget den grundlæggende registrering. Der er nu især gevinst hvis, eller når, denne registrering dukker op nye og uventede steder.

For et eksempel på noget uventet, så har jeg da undret mig over hvordan det kan være at f.eks. skulpturen Afrodite og Den Døende Adonis, dukker op som et Pokéstop i Pokémon GO, kan det have noget at gøre med at det var mig der registrerede kunstværket i OpenStreetMap for tre år siden? Det er uvist, men ikke utænkeligt.

“Nu forstår du nok heller ikke hvad jeg laver!”

Eksterne henvisninger

Categories
Blogs Bookmarks Computere og Internet Education/Undervisning Frivillig arbejde Hackers Historier/Stories Kim Blog (English) Open Source Resources Technology Undervisning WordPress

Where do blogs go when they “die”?

No 404For the last couple of days I have been investigating why I couldn’t make conditional feature installation work in a Microsoft Installer (MSI) package.

Google to the rescue, but it sent me in a lot of different directions, none to the point, but then I finally managed to formulate the correct search terms:

Google search: installshield conditionally install feature

And on page two this article showed up:

MSI Application Packaging: Conditionally Installing a Feature

Here I found the solution I was looking for: have each feature, conditionally, set the INSTALLLEVEL property “correctly”, the last bit was not as simple as I thought.

Oldie but goodie

But…WAIT…That article is from 2005, and the newest entry on the blog is from 2005! The author seems to have lost interest after a few months of activity.

It’s quite amazing that a blog, that has been “dead” for 12 yrs, could give me the solution.

This is why you might want to go for a “hosted” blog solution, like Blogspot, instead of hosting your blog yourself.

If you do, there’s a better chance that your content won’t get vandalised due to unpatched software, go to eternal bit fields because you stop paying, in short avoid the dreaded error 404s.

This page must get significant traffic, and a lot of people might have benefitted from this, still I was the first to leave a comment.

So you wanna live forever?

OTOH, does it really matter? “I”‘m on archive.org and so is MSI Application Packaging

And you might not be aware of this, but the Danish Royal Library is harvesting content from the entire Danish web: Netarkivet (The Net Archive) — Det Kgl. Bibliotek too.

The content is only available to researchers through Kulturarvsclusteret (The Cultural Heritage Cluster) – Big data møder dansk kulturarv — Det Kgl. Bibliotek.

So just make your site available for indexing, ie. crawling, and you’re gonna live “forever”.