Se! Alle former er mit eget sind, og dette sind er Tomhed, er ufødt, er uden ophør.
Efter søndagens fodboldderby, #newfirm, mellem Brøndby IF og FC København florerede der et billede af en kvinde der blev ydmyget af såkaldte fodboldfans på Halmtorvet.
Det provokerede mig at der blev delt et billede af optrinnet, og jeg skrev dette på Fjæsingen:
Det VÆRSTE mennenske er det der tog billedet
Min udtalelse blev – naturligvis – ikke modtaget godt – det var VRØVL, og “fotografen” var da en helt der dokumenterede udåden til offentlig spot og spe…
Som bekendt er der INGEN der forstår mig, og det bebrejder jeg dem ikke, det gør jeg heller ikke selv.
Derfor vil jeg prøve at få jer til at forstå mig lidt, måske jeg også selv bliver lidt klogere på “mysteriet mig”.
Håndlangeren
I 1984 ville min bedste ven fejre at han var flyttet hjemmefra, det gjorde han ved at invitere til en housewarming. Jeg dukkede tidligt op for at lave mad sammen med min vens bror.
Pludselig hamrede det på døren og min ven lukkede op. Ind for to mænd og den ene begyndte at tæske løs på ham. Den anden holdt mig og vennens bror i skak i køkkenet.
Jeg var lamslået, handlingslammet, vi var to mod en. Det lykkedes broren at slippe væk og løbe ud af døren, han fik dog en knytnævnhilsen som salut.
Efter dette forlod de hurtigt lejligheden, de var klar over at der ikke ville gå lang tid før ordensmagten dukkede op. Ham der havde holdt vagt gik med en trussel om at vi ikke skulle melde det til politiet ellers ville de komme efter os.
Da de to mænd havde forladt lejligheden gik jeg rundt i en trance, min ven havde fået mange tæsk, og en pære var gået ud fordi en lampe havde fået nogle slag.
Jeg besluttede at gå ned og købe en pære, jeg vil tro at det var en slags post-traumatisk-stress reaktion, at man får behov for at foretage sig noget normalt og at komme væk.
Da jeg kom tilbage gik jeg i gang med at åbne de dåser med krabbe som vi skulle bruge til en salat, jeg åbende alle dåserne, selv om vi kun skulle bruge få af dem.
Politiet kom og vi blev taget med til stationen for at blive afhørt. Politiet havde fået fat i ungersvendene, der åbenbart også havde stillet en pose med haz på bagtrappen og de havde vist noget i retning af 5.000 kr. i kontanter, som blev konfiskeret.
Et hårdt slag for dem.
Grunden til at mændene havde overfaldet min ven var at han havde “open sourcet” sin lejlighed – den var kendt som punk-templet på Vesterbro – den ene af mændene havde været der sammen med en kæreste, der nu havde slået op – det måtte jo være min ven der havde nuppet hende lød hans logik.
I de dage der fulgte gik jeg rundt og kiggede mig over skulderen. “Kommer de mon efter mig?” Det var ekstremt ubehageligt, men det gik langsomt over.
Judaspenge
Ca. 9 måneder senere var der retssag i byretten, det var også ekstremt ubehageligt, for det første sad de anklagedes venner på tilhørerbænkene og jeg kunne forstå at de faktisk havde prøvet at spænde ben for min ven da han skulle afgive sin vidneerklæring.
Noget af det værste var i øvrigt at man efter man har afgivet sin vidneerklæring bliver kaldt til skranken for at modtage en symbolsk kompensation, det var i 1985 20 kr., jeg følte at jeg var Judas 🙁 – jeg fatter ikke at man skal kompenseret for at afgive vidneerklæring, specielt da det slet ikke dækker evt. tabt arbejdsfortjeneste og transport.
Jeg synes de fik en fornuftig dom, så vidt jeg husker var det 9 mdrs ubetinget fængsel. Ulovlig indtrængen er altid blevet straffet ret hårdt, og det var dejligt at se ordensmagten gøre et godt stykke arbejde, ikke just noget jeg var vant til at se som aktiv i punk-miljøet, men kriminalbetjente er af en noget anden støbning end uro-patruljen.
Potientiel drabsmand
Der gik en del år.
En aften havde jeg været i byen sammen med min ven, vi var på vej hjem gennem Vestergade, da der pludselig foregår et eller andet foran os, en mand råber og skriger og begynder at hamre løs på en gruppe.
Jeg råber efter ham at han skal stoppe, hvorefter han vender sig mod os, og specielt min ven, som han begynder at hamre løs på.
Det slog klik, situationen skulle ikke gentage sig, det næste jeg husker er at jeg sidder oven på ham og smadrer hans hovede mod fortorvet.
Folk der kender mig ved at jeg aldrig har haft særlig store kræfter, og manden var veltrænet og han var meget større end mig.
Jeg kunne have slået ham ihjel.
Heldigvis kom politiet, men underligt nok sagde vi til dem at de bare kunne køre videre, vi havde klaret situationen.
Manden havde STOR respekt for mig, nøj du var en sej kæmper! Og han forklarede at han hadede hip-hoppere og troede at vi også var det.
Han synes vi skulle dele en øl sammen bagefter. På vej til Andys kom vi til fornuft, og sneg os væk.
I dagene efter gjorde min krop ondt over det hele, adrenalinen havde givet mig superkræfter.
Jeg kunne have slået ham ihjel. UFATTELIGT!
ALLE kan blive drabsmænd hvis jeg, jordens fredeligste menneske, er i stand til det! Hvor meget er det egentlig uagtsomt manddrab giver?
§241. Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel, anses dette som en særlig skærpende omstændighed.
Jeg var jo nok sluppet med en bøde, og loven er blevet skærpet siden 80’erne, dog ikke så meget på dette felt tror jeg. Lidt havde jeg da drukket.
Fodboldtosserne
Nu hopper vi ca. 20 år frem i tiden til 2005.
Jeg var på vej ind til byen, det var en højhellig søndag. I S-toget er der fyldt med fodboldtilhængere, der har været DM i indendørsfodbold.
Jeg lagde mærke til at nogle af de såkaldte fodboldfans var ved at overfalde en S-togs revisor, så jeg forlod mit sæde, og stillede op ved siden af optrinnet, for at holde mig tæt på, i det tilfælde at de gik over stregen, og jeg måtte gribe ind.
S-togs revisorerne fik vist ro på gemytterne og fik folk ud på perronen.
Da de var på perronen tog jeg nogle billeder, i 2005 var det ikke normalt at man rendte rundt med et kamera, som det er i dag.
Da jeg så kom ind i kupeen var stemningen mod mig meget aggressiv.
“Stikkersvin!”
“Er du måske fra politiet”
“Skrid ud af kupeen”
“Vi holder godt nok med FCK, men hvis vi møder dig på gaden så er FCKere og BIFere enige om at smadre dig”
Jeg rejste mig og gik!
“Ja, skrid stikkersvin!”
Da jeg var kommet to kupeer væk, tænkte jeg. NEJ! Og gik tilbage og satte mig i kupeen, der var fyldt med fodboldtilhængere af forskellig observans, der var enige om at jeg var et svin.
Jeg satte mig lige overfor den mest agressive, en mand på min egen alder, der havde sin søn på ca. 10 år med. De havde en FCK fane.
“Stikkersvin!”
“Er du måske fra politiet?”
Jeg sagde at det var min pligt at gribe ind.
“STIKKERSVIN! DET ER IKKE DIN OPGAVE!”
Jeg gjorde nu det at jeg satte mig ved siden af en af de mest vrede, tog mit kamera op, og viste ham at jeg slettede billederne.
Jeg blev siddende i kupeen, der vist havde indeholdt 25% “almindelige” mennesker der pænt sad og puttede sig.
Manden med fanen og sønnen blev ved med at svine mig til.
Da jeg stod af toget ringede jeg til politiet og hørte ikke mere.
Jeg er det VÆRSTE menneske…
