Overselsprocessen foretages af et program, eller wikibot, kaldet WLKBot (Wiki Labs Kultur Bot), men processen er semi-automatiseret, så jeg følger med i fremdriften, og her sker det ofte at jeg opdager kunstnere, som jeg ikke kendte i forvejen, og som jeg bliver ganske vild med.
Det seneste eksempel på en kunstner, jeg har opdaget ved at overvåge WLKBot, er kunstneren Frans Schwarts og hans fantastiske raderinger, som f.eks. denne:
Og så er Schwartz blevet portrætteret af selveste P. S. Krøyer
Belønning
Der er så meget at opdage i SMKs samlinger, og mange, ja vel de fleste, af værkerne i Kobberstikssamlingen, som Kristus i Gethsemane, er ikke udstillet, men nu bliver de gjort tilgængelig for alle, hvilket det er fantastisk at have været en del af at gøre muligt,
Bedst af alt så er jeg blevet belønnet, ved at have opdaget så utrolig mange fantastiske kunstnere og kunstværker.
30. november 2022 fik vi en tilladelse til at genneføre en ny testkørsel af vores kode til masseupload af billeder fra Statens Museum for Kunst til Wikimedia Commons, 3. december 2022 testede vi med 20 billeder, genereret af vores første release candidate af koden, dvs. kode der er tæt på at være klar til produktion.
Det første billede blev dette:
Antonio da Trento – Antonio da Trento: Augustus og den tiburtinske sibylle, Public domain, via Wikimedia Commons og Statems Museum for Kunst
Vi tager de resultater Statens Museum for Kunst returnerer gennem deres API fra toppen, så Antonio da Trento, Augustus og den tiburtinske sibylle blev tilfældigvis det første billede vi uploadede i den nye testkørsel.
Jeg kendte ikke til den profetiske præstinde Den Tiburtinske Sibylle og mødet med Kejser Augustus, hvor han, ifølge myten, adspurgte den Tiburtinske Sibylle om han skulle tilbedes som en Gud, før SMK “valgte” at det skulle blive vores første testbillede, men træsnittet afbilleder en meget central myte inden for kristendommen:
Augustus spurgte Sibyllen om hvorvidt han skulle tilbedes som en Gud, som det var beordret af det Romerske Senat. Hun svarede ved at fremmane et billede af en ung kvinde med en nyfødt dreng siddende højt på himlen, mens en stemme fra fra oven sagde: “Dette er den jomfru der skal føde verdens frelser, som kommer til at overstråle samtlige romerske guder.
ps. med hensyn til tilfældighederne så var der også en vis portion determinisme i valget af den “tiburtinske sibylle”.
Jeg tilføjede nemlig kunstneren bag Augustus og den tiburtanske sibylle, Antonio da Trento til min algortimes matching af kunstnere med wikidata-emner, med kunstnere der har værker på Statens Museum for Kunst, manuelt…som den eneste…de første skal blive de første
I år tæller jeg ned til jul, ved at løfte sløret for et projekt jeg har arbejdet med i 4-5 år, nemlig at gøre Statens Museum for Kunsts digitale, public domain, billeder tilgængelige på Wikimedia Commons.
Første lys er Pantheon i Rom
Pantheon i Rom er en af verdens smukkeste bygninger, bygget i det første århundrede CE, stadig den største uarmerede betonkuppel i verden. Når man ser Pantheon på Roms skyline, ligner den noget fra fremtiden.
Man kan prøve at beskrive og fotografere Pantheon, det har jeg selv prøvet, men den skal opleves selv, det er en helt fantastisk oplevelse, og jeg kan anbefale at deltage i Gudstjeneste i Pantheon, det efterlod et dybt aftryk i min kortex at gøre det. PACE!
Pantheons Okulus CC-BY-SA Kim Bach
Statens Museum for Kunst har en gravering af Det indre af Pantheons, udført af Giovanni Battista Piranesi, og han gør et fantastisk job med at formidle de følelser det giver at stå i Templet og betragte Pantheons okulus
Giovanni Battista Piranesi, Det indre af Pantheon, 1768, KKSgb9860-86, Statens Museum for Kunst – Public domain, via Wikimedia Commons
Wikimedia Commons, Statens Museum for Kunst og Wiki Labs Kultur
Graveringen af Det indre af Pantheon er kommet på Wikipedia Commons ved at konvertere data direkte fra Statens Museum for Kunst til Wikipedias Wikitext format.
Jeg har udviklet Python-kode der kan konvertere data leveret fra Statens Museum for Kunsts API, et API er typisk en grænseflade hvorigennem programmer kan læse og konvertere data fra digitale arkiver, fra det oprindelige format til andre formater.
I dette tilfælde konverteres data fra SMKs API fra SMKs JSON format til Wikipedias dataformat (Wikitext), således det kan anvendes til masseupload af data til Wikimedia Commons.
Python-koden har sådan set været klar i flere år, men der manglede lige det sidste.
I løbet af december bliver vi klar til at frigive det, og jeg vil hermed præsentere det første eksempel genereret af en release kandidat, Piranesis Det indre af Pantheon.
Det meste af Wikikoden er genereret af Python-programmet, og tilrettet manuelt, for at kunne forbedre konverteringen, og se om Wikimedia Commons fællesskabet har nogle gode idéer.
Metode
JSON fra SMKs API
Data i JSON format hentet fra SMKs API
Pythonkode
Pythonkode der konverteret SMKs data til Wikitext
Wikitext dannet af Pythonkode
Data konverteret til Wikitext format
Resultatet
Giovanni Battista Piranesi, Det indre af Pantheon, 1768, KKSgb9860-86, Statens Museum for Kunst
I denne artikel kigger jeg på hvordan man kan bidrage til OpenStreetMap med brug af en app, i dette tilfælde Go Map!! til iOS, som du henter ved at trykke på dette link til app store Go Map!! til iOS
Der findes også apps til Android, f.eks. Vespucci. OpenStreetMap er et kort alle kan redigere, princippet er det samme som man kender fra Wikipedia.
Brugerflade
Når man starter Go Map!! appen præsenteres man for en meget enkel brugerflade, der som standard viser et satellitfoto i baggrunden, OpenStreetMap data vises ovenpå, herudover vises din position og din retning.
Log på eller opret konto på OpenStreetMap
For at kunne opdatere OpenStreetMap skal man først have en konto på OpenStreetMap.
Tryk på Indstillinger-ikonet:
Vælg OpenStreetMap Login
Indtast brugeroplysninger hvis du allerede har en konto
Eller opret en konto ved at trykke på Register New Account
Tryk Save og luk indstillinger, og du er klar til at opdatere OpenStreetMap.
Opret objekter i OpenStreetMap
Jeg ved at der er åbnet en ny butik i mit nabolag, som ikke er oprettet på OpenStreetMap, Audika Hørecenter Kastrup, der bla. forhandler høreapparater, denne vil jeg gerne oprette på OpenStreetMap.
Audika Hørecenter
Jeg gik ned og stillede mig foran butikken, og flyttede det gule kryds i midten af skærmbilledet, til butikkens placering.
Herefter trykkede jeg på [+] ikonen
Nu er der blevet tilføjet et nyt objekt, der kan redigeres.
Tryk på Tags for at redigere objektet.
Da der er tale om en høreapparatbutik, søger jeg på “høre”, og muligheden høreapparatbutik dukker op, så den vælger jeg.
Nu skal der tilføjes detaljer om butikken, herunder navn, adresse, telefonnummer, åbningstider, hjemmeside osv.
Tryk på Save når du er tilfreds, og nu er vi klar til at sende ændringerne til OpenStreetMap
Tryk på Upload-ikonet det ligner en “Sky”, som er markeret med rødt på skærmbilledet, for at sende ændringerne til OpenStreetMap.
Udfyld felterne Changeset comment med en relevant kommentar om redigeringen, og Source med kilden til den nye information, i dette tilfælde skriver jeg Own Survey, da det er noget jeg selv har kortlagt.
Tryk herefter Commit.
Nu er OpenStreetMap opdateret, og ændringerne er tilgængelige for hele verden.
Sådan ser det færdige resultat ud på OpenStreetMap.
OpenStreetMap – Audika Hørecenter
Konklusion
Når du først har oprettet en konto på OpenStreetMap, og har taget Go Map!! i brug, så er det meget let at bidrage til OpenStreetMap når du er på farten.
Man kan f.eks som jeg gjorde i eksemplet, hjælpe med at oprette nye butikker, men stort set alt der har en geografisk placering er relevant for OpenStreetMap.
Begynd f.eks. med at gå rundt i dit lokalområde, og tilføj manglende oplysninger, nye eller lukkede butikker, kunstværker, mindeplader osv.
It can be difficult to contribute to open data projects.
In this, very detailed article, I’ll take you through all the steps involved in adding a commemorative plaque to Wikimedia Commons – an open source of educational materials, like pictures, and OpenStreetMap – an open map that you can edit like Wikipedia.
Notice that you can use different tools, but these are the ones that I often use, and also notice that I’ve been very thorough. You can choose to cut some corners, and wait for others to add the information, that’s the beauty of projects like Wikimedia Commons and OpenStreetMap.
Introduction
I often pass by commemorative plaques that I’ve never noticed before, it makes me very curious about the history behind it, so I quite often take a picture of them and later I share them on Wikimedia Commons and OpenStreetMap.
A lot of the plaques are already documented, but in closed databases, we can do better in the 21st Century.
Here’s one in Central Copenhagen that I’ve never noticed before.
Founding of Politiken Commorative Plaque
It commemorates the founding of the Danish national newspaper Politiken October 1 1884, a very important day in Danish media history.
Now I want to add it to Wikimedia Commons and OpenStreetMap, and these are the steps involved.
Step 1: GeoLocation: Can be skipped if you took the picture with a modern cell phone that records camera location and heading (geotagged photos)
NOTE: This step can be skipped if you have a modern cell phone or camera with GPS that records the GeoLocation automatically (including compass heading).
The first step is to add the picture to Wikimedia Commons, I don’t have GPS in my camera, so I need to determine the location of the plaque, I use the excelent service GeoLocator, especially because it makes it easy to add the camera heading.
Since I knew that the plaque was located near the department store Magasin du Nord in Copenhagen, I did a search for it.
GeoLocator – Magasin du Nord
After I selected it, the map is shown.
GeoLocator – Magasin du Nord
Find the precise location of the commemorative plaque, which is on the corner of Østergade and Kristen Bernikows Gade.
Alt+Clicked the location of the camera, which is the geo location that is used for Wikimedia Commons. GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque
Notice the marker and that the latitude and longitude of the marker position is displayed.
Switch to Street View to confirm that we’re at the right location.
GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque – Street View
Yes, that looks right.
Now we need to get the compass heading of the camera, this is done by Shift+Clicking the map to draw a line indicating the camera heading.
GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque – heading
Notice the arrow that indicates the direction, and the compass heading, next to the caption “h = ESE 106°”, meaning East-South-East 106 degrees.
That’s it, we now have the camera location:
latitude
55° 40? 46.91? N (55.679696°)
longitude
12° 34? 57.84?E (12.582733°)
heading
106°
Now we’re ready to upload the image to Wikimedia Commons.
Step 2: Upload image to Wikimedia Commons
Go to the Wikimedia Commons UploadWizard (you’ll need a Wikimedia account, but don’t to worry, you’ll be prompted to create one.
First the instructions are shown, I’ll skip those, it’s just to make sure that you understand the terms of sharing content on Wikimedia Commons, and make sure that you select the correct license.
Select the “Next” button on the bottom of the page, you can also select “Skip this step in the future” to dismiss the instructions page.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Next
Select the media-files to upload.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Select Media Files
Browse for the media files.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Browse for Media Files
Select the file you want to upload.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Files Uploaded
Press continue and select the release rights, usually “Own Work” if it’s pictures you’ve taken your self.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Release Rights
Now add some details, we’ve added a description in English, Danish, categories:
Select Next and you’re done, you picture has now been shared on Wikimedia Commons, and you can use it in other Wikimedia projects and on the web by copy/pasting the links show on the “Use” screen of the UploadWizard.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Use
Step 3: Add OpenStreetMap (OSM) node
Finally we want to add a node to OpenStreetMap (OSM), you’ll need an OSM account, so create one if you don’t have one already Create new OpenStreetMap account.
Since we’ve already established the location of the camera when we added the picture of the plaque to Wikimedia Commons, we do a search for that location on OSM.
latitude
55° 40? 46.91? N (55.679696°)
longitude
12° 34? 57.84?E (12.582733°)
We’ve found the location, so select the link to the location
OpenStreetMap Search Results
We now have a location marker and we can add the node by selecting the Edit button.
OpenStreetMap – Location selected
There are several different editors, but we’ll use the default editor, called ID, in this example. OpenStreetMap – ID Editor
Now we’ll the node by selecting the “Point” button, we’ll get a marker that we can move to the correct location, but notice that the location Wikimedia Commons wants is the location of the camera, but OpenStreetMap wants the physical location.
OpenStreetMap – ID Editor – Add point
Now we need to add type of OSM node we want to add, it’s a memorial, so we’ll search for that.
OpenStreetMap – ID Editor – Search for MemorialOpenStreetMap – Edit feature
Now we’ll add some information. We’ll use the common name used by the website of the Copenhagen Library “Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse”
First use the “Add field” function to add commonly used fields in a nice UI, we’ve added “Name”, “Address”, “Website” and a link to the Danish “Wikipedia” page for Politiken.
This translates to “tags” in OSM terminology, and each node type has a number of different tags you can choose from, you can even invent your own, but you might consider suggesting them to the community.
For the node type historic=memorial you should consult the OSM Wiki page for the historical=memorial tag.
We’ll add these tags:
OpenStreetMap – Edit feature – All tags
Press “Save”, summarise the changes and press “Save” again.
OpenStreetMap – ID Editor – Save changes
Congratulations: You just edited OpenStreetMap!
OpenStreetMap – ID Editor – You just edited OpenStreetMap!
If you select “View on OSM”, you’re taken to the changeset
Notice that I’ve added the tags #culher for culTURALherITAGE and #nodw15 for Nordic Open Data Week 2015, since there’s a Open Data Cultural Heritage Challenge on during Nordic Open Data Week 2015
You now have the skills to share cultural heritage on the Wikimedia Commons and OpenStreetMap. Notice that I’ve been very thorough, you can choose to cut a few corners.
Finally press the share button, add a “marker” and select HTML format and copy/paste the code it to website.
Charlotte gik bort den 26. juli 2019, i en alt for tidlig alder.
Jeg vil dele nogle små erindring jeg har om Charlotte.
I 2012 stod jeg akut og manglede nogle lokaler til et arrangement. Dagen efter jeg skrev, fik jeg dette svar.
Så skulle det være i orden klokken 16.00 i Guldbergsalen (det grønne rum, vi har været i før)
Jeg kommer susende fra et møde i Odense, så måske skal vi satse på sodavand og lakridskonfekt?
Sådan var Charlotte, hun satte alt i bevægelse for at hjælpe, i sandhed en ildsjæl der brændte for sit fag og hvordan man kunne anvende digitale værktøjer i formidling på alle mulige og umulige måder.
Jeg husker ikke præcis hvornår jeg mødte Charlotte første gang, det har været en gang før 2010, det har sandsynligvis været i forbindelse med en fotosafari på Nationalmuseet som var arrangeret af Wikimedia Danmark.
Hendes humør var smittende.
Jeg husker dog Charlotte tydeligst fra #HACK4DK hvor hun kom med utrolig mange spændende ideer, jeg husker f.eks. at vi kiggede på kjoler, og hvordan man kunne lave søgealgoritmer der kunne finde kjoler i bestemte farver.
På nethinden ser jeg nu hendes storsmilende ansigt, i det jeg genkalder mig dengang hun proklamerede “at 1700-tallet var det BEDSTE århundrede”. (Hmm…Nu bliver jeg i tvivl, var det det 17-århundrede hun sagde).
De sidste par år mødtes jeg mest med Charlotte i det nu lukkede STORM20, et fantastisk historisk makerspace, hvor Wikimedia Danmark en hel del gange afholdt #Wikiwednesday, det var et dejligt sted.
Charlotte var og forbliver en kæmpe inspiration. Tak Charlotte.
Som den opmærksomme læser vil vide, så klagede jeg til Økonomi- og Indenrigsministeriet over valghandlingen på Skottegårdsskolen ved Folketingsvalget 5. juni 2019 , hvor det var helt klart at valglovens § 46 stk. 3, ikke blev overholdt.[1]
Udvalget tager det af Tårnby Kommune og Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning og noterer sig, at kommunen har oplyst, at de tomme stemmekasser blev kontrolleret af vælgere inden afstemningens begyndelse.
Udvalget noterer sig endvidere Tårnby Kommunes beklagelse af, at en vælger har haft en oplevelse af at blive frataget muligheden for at se de tomme stemmekasser, og at kommunen ved det næste valg inden valgets begyndelse vil indskærpe reglerne over for alle, der deltager i valgets afvikling
Fint, og som i nok har opdaget så blev valget godkendt, andet ville nok også have været lidt for voldsomt, og jeg har nu aldrig mistænkt at der har været urent trav, og det er dejligt at Kommune og Folketing indskærpe proceduren.
Det der generer mig er dog følgende:
Tårnby Kommune har i anledning af klagen oplyst, at valgstyrerformanden og de fire administrative hjælpere på afstemningsstedet ikke er bekendt med, at en vælger ikke skulle have fået lov til at se de tomme stemmekasser
Der står jo ikke direkte at jeg lyver, men jeg henvendte mig nu direkte til valgstyrerformanden og blev kontant afvist med et nedladende “rolig nu”, men der er jo travlt på sådan en dag, så det er da klart at man kan glemme sådan en detalje i skyndingen.
Selv om jeg er skuffet over at Kommunen og valgstyrerformanden ikke lagde sig fladt ned, og at valgstyrerformanden påberåber sig “the fifth”, så er der jo præcedens for glemsomhed i politik.
Nå Kim Bach, Kastrup er nu en del af historien.
Hele svaret
26) Kim Bach, Kastrup, har klaget over, at han ikke fik mulighed for at kontrollere, at stemmekasserne på afstemningsstedet Skottegårdsskolen var tomme, inden valghandlingen begyndte på folketingsvalgdagen kl. 8.00. Kim Bach har oplyst, at han var på afstemningsstedet kl. 7.55, og at kontrol af stemmekasserne kan være sket, før han var til stede.
Tårnby Kommune har i anledning af klagen oplyst, at valgstyrerformanden og de fire administrative hjælpere på afstemningsstedet ikke er bekendt med, at en vælger ikke skulle have fået lov til at se de tomme stemmekasser. Kommunen har desuden oplyst, at det er beklageligt, at en vælger har haft en oplevelse af at blive frataget denne mulighed, og at kommunen ved det næste valg inden valgets begyndelse vil indskærpe reglerne over for alle, der deltager i valgets afvikling. Kommunen har endelig oplyst, at de tomme stemmekasser blev kontrolleret af vælgere inden afstemningens begyndelse.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har oplyst, at det fremgår af § 45, stk. 2, i folketingsvalgloven, at kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen og for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning.
Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles.
Ministeriet har desuden oplyst, at det fremgår af § 46, stk. 3, i folketingsvalgloven, at inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.
Valglovgivningen indeholder således regler om, at det skal kontrolleres, at stemmekasserne er tomme, før disse låses eller forsegles. Kontrollen skal ske, ved at tilforordnede vælgere skal vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme, før disse låses eller forsegles, og dette skal ske inden stemmeafgivningens begyndelse.
Med hensyn til klagen har ministeriet noteret sig, at Tårnby Kommune har oplyst, at det er beklageligt, at vælgeren har haft en oplevelse af at blive frataget muligheden for at se de tomme stemmekasser, og at kommunen ved det næste valg inden valgets begyndelse vil indskærpe reglerne over for alle, der deltager i valgets afvikling. Ministeriet har desuden noteret sig, at kommunen har oplyst, at de tomme stemmekasser blev kontrolleret af vælgere inden afstemningens begyndelse.
Tårnby Kommunes udtalelse har herefter ikke givet ministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Tårnby Kommune og Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning og noterer sig, at kommunen har oplyst, at de tomme stemmekasser blev kontrolleret af vælgere inden afstemningens begyndelse.
Udvalget noterer sig endvidere Tårnby Kommunes beklagelse af, at en vælger har haft en oplevelse af at blive frataget muligheden for at se de tomme stemmekasser, og at kommunen ved det næste valg inden valgets begyndelse vil indskærpe reglerne over for alle, der deltager i valgets afvikling.
Korrespondance med Økonomi- og Indenrigsministeriet
Nedenfor har jeg gengivet ordlyden i mine henvendelser til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ministereit tog ikke stilling til indholdet, men opfattede mine henvendelser som defacto klager, og sendte dem videre som en klage. Underligt system, men nok også et fornuftigt armslængdeprincip.
Jeg mangler kun selve kommunens svar, det kan jeg bede om aktindsigt i for at få, og det skulle være en formsag at få denne, men jeg forventer nu ikke at der står mere end der gør i lovteksten.
Ellers er jeg imponeret over hvor let det er at klage og hvor hurtigt der kommer svar. Man kan skrive direkte til myndighederne i Digital Post.
Åbn Digital Post
Vælg Skriv ny post
I Til feltet vælger du Vælg modtager
Søg på en postkasse, f.eks. Økonomi- og Indenrigsministeriet og tryk på Søg
Vælg nu den relevante postkasse, i dette tilfælde Valgpostkasse
5. juni 2019 10:00 skrev jeg:
Emne: Spørgsmål vedr. valghandlingen på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 63, 2770 Kastrup 5. juni 2019, i Københavns Storkreds, Tårnbykredsen, Skottegårdsskolen og åbningsproceduren
Hej Valgpostkasse
Jeg har et spørgsmål vedr. valghandlingen på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 63, 2770 Kastrup 5. juni 2019, i Københavns Storkreds, Tårnbykredsen, Skottegårdsskolen
Jeg var tilstede da valghandlingen blev åbnet, og jeg er af den opfattelse at den var i strid med valglovens § 46 stk. 3, da jeg ikke blev givet muligheden for at kontrollere valgurnerne.
Direkte adspurgt, sagde valgbestyren til mig, noget i stil med “rolig nu”.
Da jeg gik sagde jeg “i kan ikke selv vælge de tilstedeværende”.
“Stk. 3. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.”
Der står dog ikke klart at denne kontrol skal foretages på det tidspunkt stemmeafgivningen påbegyndes, bare at den skal ske før kl. 8:00.
Da jeg først var på valgstedet kl. 7:55, kan det være sket før jeg var til stede, og det kan jo være i overensstemmelse med god åbningsprocedureskik.
For mig er det en essentiel del af min borgerlyst at deltage i denne del af valghandlingen, så jeg kunne bare tænke mig at vide om der har været tale om korrekt procedure, og om jeg skal gøre noget andet, end at møde op ved valghandlingens begyndelse, for at opnå denne glæde og det privelegie det er at kontrollere stemmeurnerne, ved det næste valg.
Venlig hilsen
Kim Bach
———- 5. juni 2019 14:15 skrev Økonomi- og Indenrigsministeriet:
Kære Kim Bach
Tak for din henvendelse.
Efter folketingsvalglovens § 46, stk. 1, begynder afstemninger, der finder sted på arbejdsdage kl. 8. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles, jf. § 46, stk. 3.
Det kan oplyses, at enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Det følger af folketingsvalglovens § 88. Klager skal sendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet og afgøres af Folketinget. Klager skal være Økonomi- og Indenrigsministeriet i hænde senest ugedagen efter valgdagen, dvs. onsdag den 12. juni 2019. Hvis du ønsker, at din henvendelse skal behandles som en valgklage, bedes du give ministeriet besked herom senest den 12. juni 2019.
Med venlig hilsen
———-
6. juni 2019 10:00 skrev jeg:
Emne: Sv: Kim Bach: Spørgsmål vedr. valghandlingen
Kære Valgpostkasse,
Tak for svaret, jeg var bekendt med valgloven, jeg må antage at i ikke har hjemmel til at rådgive mig om hvorvidt min valgleder på Skottegården har overtrådt reglerne, og det har jeg fuld forståelse for.
Hvis jeg tager fejl, så ønsker jeg naturligvis ikke at klage, men ønsker blot at reglerne indskærpes.
Hvis i ikke kan oplyse på forhånd om reglerne er overholdt, eller kan henvise mig til en myndighed der kan, så ser jeg mig nødsaget til at overveje min stilling, og indgive en formel klage, med mængder af tidsspilde som resultat.
Venlig hilsen og på forhånd tak
Kim Bach
———- 7. juni 12:03 skrev Økonomi- og Indenrigsministeriet:
Kære Kim Bach
Økonomi- og Indenrigsministeriet opfatter din e-mail af 6. juni 2019, som en tilkendegivelse om, at du ønsker, at din henvendelse af 5. juni 2019 skal behandles som en klage over Tårnby Kommune i forbindelse med afholdelse af folketingsvalget den 5. juni 2019. Du har oplyst, at du ikke fik mulighed for at kontrollere, at stemmekasserne var tomme, inden valghandlingen begyndte.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har i dag anmodet Tårnby Kommune om en udtalelse i anledning af din klage. Når udtalelsen fra Tårnby Kommune foreligger, vil din klage sammen med denne udtalelse blive oversendt til Folketinget, der træffer afgørelse vedrørende klager over folketingsvalg. Der henvises til § 88 i folketingsvalgsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 137 af 7. februar 2019).
Økonomi- og Indenrigsministeriet gør opmærksom på, at Folketinget som led i en godkendelse af valget udarbejder en betænkning, hvor de modtagne klager gennemgås. Betænkningen vil blive offentliggjort på Folketingets hjemmeside. Klageres navne, og hvilken by en klager bor i, vil fremgå af betænkningen. Klageskrivelser og myndigheders svar herpå vil ligeledes være offentligt tilgængelige på Folketingets hjemmeside.
Fredag den 29. marts 2019 gav jeg, ved et arrangement på Københavns Stadsarkiv, en kort introduktion til hvordan man kommer i gang med at skrive artikler til Wikipedia.
Det var en fantastisk ramme, og jeg elskede det.
Arrangementet var ganske velbesøgt, og jeg håber at jeg fik hjulpet deltagerne over wikipedias dørtærskel, der kan være ganske høj.
I 2017 engagerede jeg mere mere i dansk wikipedia end tidligere, specielt glad var jeg for at være med til at arrangere dansk wikipedias 15’års jubilæum, hvor jeg mødte mange af de garvede wikipedianere, som jeg ikke havde mødt før.
Ellers var den første del af mit wikipedia-år præget af artikler vedr. psykofarmaka, hvor det viste sig svært at holde artiklerne neutrale, bla. fordi mange at dem blev tæppebombet med tvivlsomme påstande og kilder, typisk i kølvandet på mediebevågenhed.
Når jeg stødte på noget, valgte jeg at undersøge påstandene, og var i den forbindelse nødt til at sætte mig ind i lægevidenskabelige artikler, det er ikke let, og populærvidenskabelige- og massemedier overfortolker og fordrejer ofte de videnskabelige resultater og artikler.
I foråret var det særlig slemt, pga. en meget omtalt undersøgelse fra Copenhagen Trail Unit ved Rigshospitalet, der påstod at antidepressiv medicin af typen SSRI, gjorde mere skade end gavn.
Det kan jo godt være at det passer, men det er ikke det der er konsensus om blandt læger, og alle synspunkter skal, så vidt muligt, være repræsenterede, og undersøgelsen er blevet mødt med massiv kritik fra de fleste lægevidenskabelige kredse.
Underligt nok fik jeg ikke opbakning fra andre wikipedianere, da jeg kritiserede artiklernes ensidighed, jeg synes jeg støder på en holdning om at man skal tilbagevise andres påstande, i stedet for at de skal underbygge dem, noget jeg vil kalde “facebookgenerationens tankegang”.
Jeg brugte oceaner af tid på det, og kom nok til den konklusion at man skal henvise til den accepterede videnskab, og ikke mavefornemmelser, populærvidenskab og Go’ Morgen Danmark.
Jeg lærte utroligt meget af det, og det var inspirerende at se hvorledes mere trænede wikipedianere var knap så inkluderende, når det kom til at vurdere om redigeringer skal rulles tilbage, som jeg.
Utroligt nok fandt Copenhagen Trail Units undersøgelse vej til definitionen af SSRI på engelsk wikipedia, hvor påstanden “and may be outweighed by side effects.”, bemærk ordet may, har stået uimodsagt siden april 2017.
Jeg har også holdt øje med artikler vedr. medicinsk cannabis, hvor der også, fra tid til anden, dukker en række meget tvivlsomme påstande op. Det kan hænge sammen med den nye forsøgsordning i Danmark, der træder i kraft 2018, hvis L 57 Forslag til lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis, bliver vedtaget.
For mig har det været positivt at jeg fik lejlighed til at undersøge emnet, og jeg har lært meget.
F.eks. er det, udover at der er meget få dokumenterede medicinske virkninger, interessant er det det ser ud til at den amerikanske stat har et patent på medicinsk cannabis, det lyder jo som ren sammensværgelsesteori, og jeg synes i øvrigt at teksten i patentet er noget af det, der ofte ser ud til at drive cannabis-optimisterne.
Der er masser af dokumenterede effekter af medicinsk cannabis, men det er ikke et vidundermiddel, og der er masser af dagsordener fra landbrugsorganisationer til organisationer og politikere der går ind for fuldstændig legalisering.
Tilbage sidder lægerne, lægemiddelstyrelsen og sundshedsstyrelsen der ikke har klare retningslinjer at forholde sig til.
L 57 er ren lovsjusk og jeg er glad for at jeg ikke er læge.
Træd et skridt tilbage
Jeg har fulgt et godt princip på wikipedia, og er trådt et skridt tilbage nu.
Det kan jo godt være at jeg føler at jeg skulle stå på mål for disse artikler, men man skal jo også lade andre komme til.
Helt generelt er jeg overbevist om at dansk wikipedia, på et eller andet tidspunkt i fremtiden, bliver et sted man kan benytte til at søge information om lægefaglige emner, lige nu ser det ikke for godt ud, og jeg føler at det er gået tilbage, det er mit indtryk at der bliver grinet hånligt af wikipedia i sundhedsfaglige kredse, og med god ret synes jeg.
Jeg ville nu ønske at de sundhedsfaglige kom med i kampen, og det er det jeg er overbevist om kommer til at ske på et tidspunkt.
Fokus på oversættelse
Heldigvis var der andet en lægefaglige artikler i mit wikipedia-år 2017, hvor jeg også fokuserede på oversættelse af artikler fra svensk, norsk og engelsk wikipedia, med et fokus på datalogi og Islands geografi.
Oversættelsesværktøjet fungerer efterhånden virkelig godt, og det blev til to artikler om hvordan jeg bruger det.
Jeg skrev også en artikel om hvad det egentlig er jeg har har gang i, når jeg sidder ved computeren og redigerer, det ser bestemt lidt underligt og uforståeligt ud.
Indtil videre har jeg i 2017 oprettet 50 artikler, jeg kom da lidt omkring, se hele listen nedenfor.
Vær modig
Og så har jeg slet ikke nævnt WikiLabs Kunst der nu hedder WikiLabs Kultur (link til Facebook gruppe). Der er efterhånden en lang række institutioner med i det projekt, det var f.eks. stort at stifte bekendtskab med vovehalsen Emilie Sannom.
At der stadig er noget at lære i forbindelse med at bidrage til wikipedia, kan aflæses i det faktum at de billeder Det Danske Filminstitut lagde på wikimedia commons, bla. af Emilie Sannom, er blevet slettet.
Emilie Sannom var modig, og da wikipedias motto er “Vær modig”, var vi modige og delte DFIs billeder. Desværre var vi for ustrukturerede, og det var ikke klart for wikimedia commons om rettighederne var afklarede, hvorfor de, naturligvis, måtte skride til sletning.
.jpg)
