Yeah
— Elon Musk (@elonmusk) July 30, 2017
Kilde: https://twitter.com/elonmusk/status/891713104786083841
Små historier jeg har skrevet/lånt mest på dansk
Yeah
— Elon Musk (@elonmusk) July 30, 2017
Kilde: https://twitter.com/elonmusk/status/891713104786083841
For nylig var der en der kiggede mig over skulderen da jeg sad ved min computer og det resulterede i denne kommentar
“Jeg forstår ikke hvad du laver!”
Det kan jeg sådan set godt forstå for det lignende ikke just Facebook, næh det så ca. sådan ud:
og jeg skiftede mellem flere forskellige sider, der så mindst lige så mystiske ud.
Jeg hjælper med at gøre dansk kulturarv mere tilgængelig, f.eks. ved at registrere danske kirker på Wikipedia.
På billedet ovenfor kan man se hvordan en side på Wikidata ser ud, og det var bla. den jeg var i gang med at redigere, da jeg fik kommentaren.
Wikidata er en database over emners egenskaber, det der også kaldes metadata. Det kan f.eks. være et emnes, i dette tilfælde en kirkes, geografiske placering, årstal for opførsel, adresse og hjemmeside.
Når jeg er på farten og f.eks. passerer en kirke, så tjekker jeg om den er registreret på dansk Wikipedia for at kunne læse om den. Da jeg for nylig passerede en kirke nær Skælskør, dukkede den ikke op på dansk Wikipedias “I nærheden” funktion.
Det er ret let at finde “I nærheden” funktionen hvis man bruger Wikipedia fra en mobilbrowser, man skal bare åbne menuen og vælge “I nærheden”, se billede nedenfor.
Det sker faktisk ret sjældent at danske kirker ikke dukker op når man bruger “I nærheden”. Så jeg tjekkede OpenStreetMap, og fandt ud af at der måtte være tale om “Ting Jellinge Kirke”.
Da jeg kom hjem, kontrollerede jeg om der allerede var en artikel for kirken på Wikipedia, det kunne jo tænkes at grunden til at den manglede, var at der ikke var registreret en geografisk placering for kirken.
Da det ikke var tilfældet, men der var en henvisning til den fra artiklen om Ting Jellinge Sogn, sørgede jeg for at artiklen om kirken blev oprettet på dansk Wikipedia (billedet nedenfor) og på Wikidata (billedet øverst).
Da jeg havde oprettet artiklen, sørgede jeg for at at OpenStreetMap blev opdateret med en henvisning til den nye Wikipedia artikel.
Det viste sig iøvrigt at der allerede fandtes et billede af kirken på Wikimedia Commons, det blev, pudsigt nok, brugt på den hollandske artikel om Ting Jellinge Sogn, men ikke på den danske!
Så var jeg færdig med de første spadestik, og hvad er resultatet så af dette arbejde, der tog ca. 1 time.
Historic Place er et godt eksempel på en side der bygger videre på mit arbejde, fordi den kombinerer data fra OpenStreetMap, Wikidata og Wikipedia som det ses nedenfor.
Hvis du synes Wikipedia-artiklen om Ting Jellinge Kirke er lidt kort, så har du ganske ret, du er velkommen til at bidrage.
Den geografiske placering af kirken fik jeg, naturligvis, fra OpenStreetMap.
Sådan bindes det hele sammen og som det fremgår, er denne grundlæggende registrering alt andet end triviel, og man skal have et godt kendskab til hvordan man bidrager til indtil flere projekter, og hvordan man binder data sammen på kryds og tværs. Men i takt med at Wikidata vinder indpas, forventer jeg at det meste af den grundlæggende registrering kan foregå der.
Frugten af mit arbejde kan høstes fordi det nu bør være lettere for andre at bidrage med mere indhold, da jeg har foretaget den grundlæggende registrering. Der er nu især gevinst hvis, eller når, denne registrering dukker op nye og uventede steder.
For et eksempel på noget uventet, så har jeg da undret mig over hvordan det kan være at f.eks. skulpturen Afrodite og Den Døende Adonis, dukker op som et Pokéstop i Pokémon GO, kan det have noget at gøre med at det var mig der registrerede kunstværket i OpenStreetMap for tre år siden? Det er uvist, men ikke utænkeligt.
“Nu forstår du nok heller ikke hvad jeg laver!”
Jeg er en ret tilfreds bruger af rejsekortet, men jeg har nu to gange oplevet at blive takseret ca. 100,00 kr. for korte rejser. Dette skyldes de seneste ændringer af zonesystemer og regler for rejsekortet, hvor man kan risikere at blive straffet ganske hårdt for at glemme at tjekke ud.
Før det nye system blev indført gjaldt et check ind i 4 timer, hvorefter man blev opkrævet et tillæg for den rejsetid der gik ud over den normale rejsetid.
Så vidt jeg husker kostede det sjældent mere end 60 kr.
Efter ændringen så gælder et check ind i 5 timer, og herefter bliver det kreativt. Man kigger på hvor mange zoner man burde have kunnet rejst på den tid der er gået siden check ind.
Dette betød at jeg i går blev takseret til 111,00 kr. for en rejse på 3 zoner!
Grunden til dette var at jeg brugt 4 timer og 48 minutter på rejsen, fordi jeg havde glemt at checke ud, og havde påbegyndt en ny rejse uden at checke ud.
Dette betød at jeg blev takseret for at have rejst i 17 zoner, svarende til 4 timer og 48 minutter.
Hvis jeg havde husket at checke ud ville det have kostet 40 kr., og hvis der var gået 12 minutter længere inden jeg checkede ud, ville det kun have kostet mig 25 kr., men så ville jeg heller ikke have haft gyldig billet, uden at vide det, da jeg jo checkede ind uden at få en advarsel.
Her er rejsekortets regnestykke:
Betal for : Kl.
(04h48m)3 zoner 1 x Voksen 111,00 Total 111,00
Rejsens længde Afstand : 3 zoner + Betal for 17 zoner (varighed)
Jeg synes det er et helt urimelig ekstragebyr, og det er for kreativt bare at øge den maksimale rejsetid til 5 timer med et pennestrøg, og hvad hvis ens transportmiddel er forsinket.
Systemet er defekt, og der er absolut ingen retssikkerhed, hvordan kan en virksomhed egentlig slippe afsted med at kræve penge for en ydelse man ikke har fået leveret?
Derudover er det komplet umuligt at forstå systemet.
Jeg synes det ligner en sag for forbrugerombudsmanden, men de er jo nok allerede bekendt med denne kreative praksis, da det har forholdt sig sådan siden rejsekortet blev indført, nu er der bare blevet skruet et nyk op for kreativiteten.
For the last couple of days I have been investigating why I couldn’t make conditional feature installation work in a Microsoft Installer (MSI) package.
Google to the rescue, but it sent me in a lot of different directions, none to the point, but then I finally managed to formulate the correct search terms:
Google search: installshield conditionally install feature
And on page two this article showed up:
MSI Application Packaging: Conditionally Installing a Feature
Here I found the solution I was looking for: have each feature, conditionally, set the INSTALLLEVEL property “correctly”, the last bit was not as simple as I thought.
But…WAIT…That article is from 2005, and the newest entry on the blog is from 2005! The author seems to have lost interest after a few months of activity.
It’s quite amazing that a blog, that has been “dead” for 12 yrs, could give me the solution.
This is why you might want to go for a “hosted” blog solution, like Blogspot, instead of hosting your blog yourself.
If you do, there’s a better chance that your content won’t get vandalised due to unpatched software, go to eternal bit fields because you stop paying, in short avoid the dreaded error 404s.
This page must get significant traffic, and a lot of people might have benefitted from this, still I was the first to leave a comment.
OTOH, does it really matter? “I”‘m on archive.org and so is MSI Application Packaging
And you might not be aware of this, but the Danish Royal Library is harvesting content from the entire Danish web: Netarkivet (The Net Archive) — Det Kgl. Bibliotek too.
The content is only available to researchers through Kulturarvsclusteret (The Cultural Heritage Cluster) – Big data møder dansk kulturarv — Det Kgl. Bibliotek.
So just make your site available for indexing, ie. crawling, and you’re gonna live “forever”.
Almindelige søde, raske danske knægte i S-Toget. En af dem siger, mens han roder med den håndholdte internetterminal, sådan en alle sunde, raske danske drenge har:
Jeg kan lave en wiki for dig, bare skriv noget random shit, alle kan skrive der!
Jeg henvender mig til dem, i det jeg peger på min Wikipedia-sticker der dækker æble-logoet på min laptop, og siger:
Det bliver slettet, der er nogen der overvåger det.
Dreng:
:-O gør du det?
Mig:
Nej, men jeg kender nogen der gør.
#herligt det skal nok få dem til at prøve hårdere på at teste patruljanternes tålmodighed 😀 / :'(, og hvad mon deres forældre siger til at ældre mænd henvender sig til deres drenge, selv om det er for at påpege vandalisme og hærværk.
…hvis du ellers er præcis nok og der er andre der hjælper med at løfte. Det eneste det kostede mig var en registrering på Stack Overflow så jeg kan vise respekt, når jeg selv er blevet respektabel
Google-søgning: divi Uncaught TypeError: Cannot read property ‘model’ of undefined at builder.js
Første søgeresultat var dette Uncaught TypeError: Cannot read property ‘model’ of undefined in builder.js på Stack Overflow, og der fandt jeg løsningen på mit problem.
Ung mand:”Vil du ikke have en kørebajer”?
Mig:”Jow, tak!”
Ung mand:”Det er en gylden dame”
Mig:”TAK! Jeg giver den næste”
Sådan en helt almindelig fredag i indre by er…GULD <3
I 2015 fandt jeg pludselig mig selv hængende i 3 meters størrelse på en plakat på Rådhuspladsen, hvor jeg holdt et skilt med teksten “Er Du Bange For Mig?”
Det var i forbindelse med en kampagne som Depressionsforeningen kørte for at gøre opmærksom på den psykiske lidelse jeg lever med, bipolar affektiv sindslidelse, af mange nok bedre kendt som manio-depressivitet.
Kampagnen kørte i forbindelse med den årlige bipolardag i 2015, og meningen var at sætte fokus på at undersøgelser viser at mange er bange for mennesker med psykiske lidelser.
Bipolardagen finder sted den 30. marts hvert år, og falder sammen med Vincent van Goghs fødselsdag, fordi mange er af den opfattelse at van Gogh havde bipolar.
Efter bipolardagen i 2015 tænkte jeg nok at jeg var blevet eksponeret rigeligt, så det er glædeligt at andre stiller op, f.eks. i den udsendelse DR viste den 20. december 2016: Når sindet splittes – mit liv som bipolar (linket holder nok op med at virke ret hurtigt).
I udsendelsen følger vi tre personer, Hanne, Helene og Mikkel, der alle lider af bipolar affektiv sindslidelse.
Jeg kan genkende mange ting fra udsendelsen, især mange aspekter af Hannes og især Helenes historier.
I Hannes tilfælde, genkender jeg den hektiske tid før lidelsen brød ud, med alt for meget arbejde og for mange aktiviteter, for mig ledte det i 2005 til et sammenbrud, min første episode og en efterfølgende indlæggelse.
I Helenes tilfælde, genkender jeg kaoset og det uoverskuelige i selv de mindste ting, men selv om det rodede i mit hjem og i mit hovede, kunne jeg passe et arbejde.
I Mikkels tilfælde genkender jeg at jeg i dag lever et ganske normalt liv med et fuldtidsjob, og så fandt jeg også fællesskaber som lektiehjælper, at gå til koncerter, i selvhjælpsgrupper, at gå i kirke samt at holde oplæg om mit liv med min faste “partner”, bipolar affektiv sindslidelse.
Herudover har jeg de sidste 5 år været i behandling i distrikts- og socialpsykiatri, men er nu færdigbehandlet.
Som udsendelsen kommer ind på, er der flere typer af lidelsen, min er den klassiske, type 1. Mine største udfordringer er manier og psykoser. Der er lidt beklageligt at der ikke tales så meget om det aspekt i udsendelsen, men det kan også være meget voldsomt, og det i høj grad i mit tilfælde. Det er nok meget godt at nedtone det aspekt, og det er positivt at DR har stået for fristelsen til at slå ned i det spektakulære.
Manierne kan jeg håndtere i dag, det er værre med de depressive episoder, fordi jeg bliver handlingslammet. Heldigvis er mine depressive perioder sjældent dybe, og de var dybere før jeg kom i behandling.
I programmet tales der også om præparatet Lithium, og at det virker rigtig godt på ca. 10%. Jeg er en af dem det virker på. Lithium er min redningskrans, og jeg har ikke nogle bivirkninger, en man ofte ser er tremor, dvs. voldsom rysten.
Hvis jeg ikke passer min Lithium bliver jeg efter ca. 3 uger, ustabil, manisk og lidende. Ubehandlet vil det helt sikkert udvikle sig til voldsomme psykoser, og det er ikke noget jeg har lyst til at “udforske” igen.
Ellers er jeg en af dem der er kommet sig godt og har lært at leve med lidelsen. En af nøglerne til at leve med lidelsen, har været at bryde isolationen, hvilket desværre er noget af det sværeste at gøre
Mine råd er altid at man får hjælp, indsigt i sin lidelse og hvordan man kan leve med den, og bryder isolationen ved at deltage i fællesskaber.
At bryde isolationen er desværre ofte svært, specielt hvis man lider af depression, jeg har oplevet at “flatline”, altså at hjernen er gået helt i stå, og som Helene, skammede jeg mig over at der var så meget rod, at jeg ikke inviterede gæster.
Man skal også væbne sig med tålmodighed. Efter min værste episode fik jeg kognitive skader, f.eks. blev min hukommelse dårlig og jeg var ikke i stand til at udføre selv simple ting, som at dosere min medicin. Det fik jeg hjælp til af distriktspsykiatrien, og i flere år kom jeg der ugentligt.
Distriktspsykiatrien forsikrede mig om at jeg ville få det bedre, de sagde at der ville gå 1 år. Det tog nok nærmere 1,5 år, men de havde ret, jeg fik det bedre, de ved hvad de taler om at at de giver håb er centralt.
Min historie er blevet til en succeshistorie, og jeg er netop blevet fastansat efter et forløb hvor jeg, på 2,5 år er gået fra kontanthjælp til praktik (15 timer/uge) til løntilskud (24 timer/uge) til 2 midlertidige ansættelser (37 timer/uge) og nu fastansættelse det samme sted.
Jeg kan også invitere gæster nu, fordi mit hjem er blevet beboeligt, det havde jeg ikke magtet uden pårørende og venner.
Det kunne nu sagtens have været anderledes. Den største succes er nok at jeg stadig er her, ikke fordi jeg har haft selvmordstanker, men ganske enkelt fordi jeg i de psykotiske episoder, laver ting der er farlige for mig selv.
DR udsendelsen løfter også en flig af hvor individuelt lidelsen udspiller sig, og at det ikke er alle der kommer sig lige godt, endsige i det hele taget. Så min historie kan godt tjene til inspiration, men man skal ikke glemme, som Maj Vinberg siger i udsendelsen, at ca. 1/3 går det rigtig godt, 1/3 er det op og ned og 1/3 hvor sygdommen kan have et meget ondartet forløb.
Jeg kunne godt have tænkt mig at hørt endnu mere fra Overlæge Maj Vinberg, som jeg kender fra et forskningsprojekt, men alt i alt synes jeg udsendelsen kom godt omkring emnet.
I dag, den 10. december 2016, er det 68 år siden FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne blev vedtaget af de 56 medlemsnationer, ingen stemte imod, men 8 afholdt sig fra at stemme.
Fra start bliver tonen lagt:
Artikel 1
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.
Ja! Verdenserklæringen er stadig frisk, visionær, enkel og nødvendig, selv om den er 68 år gammel.
Ellers skal man passe på med at sakse fra en samlet erklæring, men jeg finder f.eks. at Artikel 19 om ytringsfrihed er helt klar, ikke mindst sammenlignet med Den Danske Riges Grundlovs § 77, som jo også er næsten 100 år ældre.
Artikel 19
Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.
Bemærk at der tages hensyn til elektroniske medier og at det er universelt.
Der er naturligvis ting man kan kritisere i Erklæringen, specifikt dens kompromisløse kulturelle sensitivitet, som desværre bliver brugt og misbrugt, men menneskeheden er et projekt der konstant skal udvikles, så den kulturelle sensitivitet handler også om tålmodighed og uddannelse, det er b.la. det vi kan tage med fra de visionære mennesker der udfærdigede og vedtog dette dokument, sikkert ud fra overbevisningen “aldrig igen”, lad os holde fast i det princip.
“FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne,” Wikisources brugere, Wikisource, Det frie bibliotek, (hentet 10. december 2016).
Glædelig Fødselsdag til os alle!
Washington January 21st 2017As outlined in the inaugural speech January 20th 2017 by POTUS, the POTUS would, as one of the first actions, work to bring U.S. Citizen, cyber terrorist, Edward Joseph Snowden to justice.
This early morning Russian police arrested Mr. Snowden and deported him to his last country of origin, Hong Kong, where a US. airplane waited for him. In the airport Mr. Snowden brandished something that looked like a knife, and he was fatally injured in the head by Hong Kong police, Mr. Snowden died 30 minutes later from his injuries.
The funeral took place at sea from USS Enterprise.
In the investigation ordered by Congress, it was revealed that Mr. Snowden wasn’t brandishing a knife but a plastic toy called a Rubik’s cube, that he was holding behind his back.