Categories
'i dag' (Danish) Blogs Historier/Stories Livet Udfordring

Kære…Dagbog…I torsdags var jeg et ledt #mandsvin!

Kære…

Dagbog…

I torsdags var jeg et ledt mandsvin (ja det er mig øverst til venstre 100% klædt i hermelin)!

Det føltes rigtigt. Men hvad er det ALTID når jeg føler at noget er rigtigt?…FORKERT!

Jeg er en syg mand med en ret rask facade.

Det kan man glemme

Men at blive så vred at man ønsker at såre dem man holder mest af, er måske et råb om hjælp?

I det her tilfælde var det nu bare et udslag af frustration og det faktum at jeg faktisk helst ville være alene fordi man kender sig selv så godt at man ved at man kan komme til at gøre noget man vil fortryde
og så gælder dette rainer maria rilke solitude quotes

Håber på tilgivelse og forståelse <3

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Historier/Stories Resources Udfordring

#Kvinde: drømmen og “stillingen”

Drømmen

En blond mørkhåret kaukasisk afrikansk arabisk kvinde fra Belgien, Egypten, England, Danmark, Østrig og New York der har Universet som sin legeplads, elsker street wear, normalt tøj og gallakjoler, kan rappe, synge og betjene elektroniske musikinstrumenter, herunder en Theremin, kan fremstille Bose-Einstein kondensater, mavedanse, spille skuespil og undervise i kultur og almen dannelse eller bare være sig selv.

“Stillingen”

Irsk indfødt-amerikaner brunette fra Danmark, Frankrig og USA der har Universet som sin legeplads, elsker normalt-, galla- og genbrugstøj, kan sætte gang i festen, elsker at rejse, læse, film og musik og kan undervise i kultur og almendannelse samt den hellige seksualitet og spiritualitet.

Det går da egentlig meget godt, og en dag vågner jeg vel

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Historier/Stories Livet Resources

Troldeprutter og “platinreglen”

Jeg har i nogle år været med i Ateistisk Selskab – Debatgruppe på Facebook, størsteparten af den tid jeg har brugt der, har gået med at kontrollere fakta, især de ekstremistiske islamofobe af slagsen, og gentagne gange er jeg blevet beskyldt for at være “apologetiker”, det er vist nok det værste skældsord i en fundamentalistisk ateists ordforråd.

Men der er også nogle gange nogle interessante spørgsmål som dette, ofte fra folk jeg antager er troende, og ikke forstår at livet kan have en mening uden “religion”, som f.eks. her:

Hasan Abi stillede den 17. august dette spørgsmål i Ateistisk Selskabs Debatgruppe.

Hejsa håber det er i orden at jeg stiller dette spørgsmål.
De fleste religioner har en tro om et næste liv efter døden, eller reinkarnation.
Men hvad mener ateister der venter mennesket efter døden. ?

Det synes jeg selv at jeg tog seriøst.

#1:

Evigt liv naturligvis (hvis man ellers har sat sit aftryk på Universet på en eller anden måde som andre kan bruge, bidraget mere end man har forbrugt, på den anden side er man glemt når den sidste person der har mødt en dør, så man “lever” som regel ikke meget mere end 50 år efter man er død, jeg “lever” så nok længere f.eks. pga. dette https://da.wikipedia.org/wiki/Speciel:Bidrag/Kim_Bach og dette https://commons.wikimedia.org/wiki/Special:Contributions/Kim_Bach og dette http://www.openstreetmap.org/user/Kim%20Bach/history)

#2

Lidt lommefilosofi: Tid er en illusion, din “rum/tids-pølse” eksisterer til evig tid; du HAR eksisteret og du vil ALTID være en del af Universet når du tænker i 4 dimensioner. Om 13,7 mia. år når “mine” fotoner “kanten” af det nuværende observerbare Univers, til den tid befinder “jeg” mig så faktisk “der”…

Nu er der meget højere intellekter end mit tilstede i Ateistisk Selskab (her et som som sjovt nok ikke kan læse):

Kim, mens vi graver dybt i lommerne efter lidt filosofi, må jeg lige pointere. Det kan så aldrig nogensinde blive “dine” fotoner, – med mindre du er selvlysende. De er kun reflekteret af dig.
Den prut du lige har slået er til gendgæld godt på vej… 😉

Jeg overfortolker jo nok “anmeldelsen” af mit opslag, men det var “dråben”, da jeg er tilhænger af “platinreglen”, overbygningen til “den gyldne regel“:

#3:

jeg vil stadig påstå at jeg “lever” evigt baseret på videnskabelig evidens 🙂 ps. og NEJ DET argument må man ikke bruge)

Man skal behandle andre som de ønsker at blive behandlet

Men jeg bøjer mig ydmygt i støvet overfor verdens højere intellekter. Lommefilosofi bør forblive i lommen.

Så tak Facebook: Ateistisk Selskab – Debatgruppe, jeg var alligevel 99% troll ;-), og nyd jeres islamofobi, “sjove” memes, tvivlsomme citater, blinde Richard Dawkins og Carl Sagan tilbedelse og generelle fundamentalistiske religionshad (er i misundelige?).

Jeg håber på at der kommer nye trolls efter mig, da de er nødvendige, men det er altså dumt at spilde sin, og andres, tid med at debatere på Facebook, specielt med fundamentalister.

Se også

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Education/Undervisning Historier/Stories Livet Resources Udfordring Undervisning

Guilty Of Cr*p In The First Degree

Kommunikationsforum: Mansplaining revisited

Du mansplainer, hvis du:

  1. ikke interesserer dig for, hvor meget den kvinde du taler til, ved om det emne, du taler om.
  2. bruger din såkaldte viden til at fremstå mere mandig
  3. ikke lytter, når hun taler, men i stedet forbereder, hvad du vil sige som det næste
  4. generaliserer om kvinders erfaringer. Måske forklarer du hende endda, hvad hun føler
  5. faktisk ikke ved, hvad du taler om.

En god vaccine mod mansplaining er, hvis du over for din samtalepartner er villig til at indrømme, der er noget, du ikke véd, samt hvis du faktisk er villig til at lære nyt.

BINGO! FULD PLADE!

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Education/Undervisning Frivillig arbejde Hackers Historier/Stories Humor Resources Udfordring

Jeg er #protestgartner

Jeg er #protestgartner

Som den opmærksomme læser, på Facebook og Twitter, måske erindrer, havde jeg gang i et køkkenhaveprojekt i den have jeg har brugsret til.

Det stoppede ejerforeningen fordi de var bange for at “andre ville gøre det samme” og at det ville resultere i ukrudt.

Lad os bare sige at der skete det at der var “nogle” der “tabte” nogle frø og at jeg mistede motivationen til at passe græsplænen :-).

Bare rolig kære ejerforening, jeg skal nok “rydde op” når denne lille barnlige protest mister min interesse :-), det er om ca. 14 dage.

ps. Salaten er rigtig god og der er også masser af krydderurter, som f.eks. dild. Cikorien har plantet sig selv, og jeg synes den er utrolig smuk, det er imponerende ukrudt.

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Computere og Internet Hackers Historier/Stories Humor Resources Technology

Min hobby: “#kliklandmand”

Hand
Free file from pixabay
Der er jo mange, bla Anders Høgh Nissen, der taler om privatliv og at annoncørerer ved alt om os, og det er skam et væsentligt problem.

Jeg tager det stadig ikke særligt alvorligt, selv om jeg nok burde gøre det.

Igen, så tager jeg heller ikke mig selv, eller annoncørerne alvorligt, så her er min hobby:

Jeg er “#kliklandmand”.

Når jeg keder mig og især når jeg får sponsoreret indhold, jeg ikke bryder mig om, på Facebook, trykker jeg på det.

Det betyder at Mark Zuckerberg bliver rigere og idioter der annoncerer på Facebook fattigere. Sådan en slags moderne, nok omvendt, Robin Hood.

Jeg er dog flink og giver som regel annoncørerne et “synes godt om”, det koster dem i øvrigt sikkert ekstra \o/.

Det betyder naturligvis at jeg “synes godt om” rigtig mange underlige ting (977 i alt i skrivende stund) som jeg slet ikke synes om, men mon ikke jeg automatisk bliver sorteret fra i big data algoritmerne som høje og lave karakterer i isdans.

Jeg har i øvrigt haft folk fra Open Knowledge Danmark til at prøve at identificere nogle af mine holdninger udfra min Facebook profil, de var “noget” forvirrede 🙂

Til gengæld er jeg vist ret let at diagnosticere udfra min blog, det er der også nogle der har gjort, men da jeg allerede har en officiel journal og en diagnose, er der faktisk en del forsikringer jeg ikke kan få…

Her har vi “måske” fat i et større privatlivsproblem end reklamer, og det kan du ikke blokere, hvis du ellers ønsker at fortsætte med at være dansk statsborger.

Categories
Blogs Education/Undervisning Historier/Stories Kim Blog (English) Resources Udfordring Undervisning Videnskab

How I stopped worrying and love humanity

Almost each day I catch a glimpse of the news. This person have run amok with a gun in a mall. That person wants rape…

Posted by Bo Nielsen on Wednesday, 12 August 2015

In my house owners association we had a manual from the “national civil defense/guard” issued in the early 1980ies that listed what our board had of obligations in case of nuclear war (number of yellow wests and shovels to stock etc.), NOW that was scary…

BTW what scared me as a child was that supersonic jets and spacecrafts would destroy the atmosphere and that the ozone layer would be depleted, and the book The Limits to Growth was scary “no matter what we do, we’re doomed”.

So what scares me is that we’ve known these facts since the 70’ies, so I charge us all with terrorism against the Earth, if found guilty, this might make future generations judge us less harshly…

What gives me hope is that humanity is crafty, and has learned to stop worrying and love the bomb for 70 years now, ponder that future generations!

ps. in the 70’ies I got most of my knowledge from The Danish and Swedish State Broadcasting Corporations, now I’m happy that YouTube has legalised piracy so I still can watch BBC documentaries…

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Education/Undervisning Historier/Stories Livet Undervisning

All rights for all – #empatistorm

Danske medier skriver om en sag fra Sverige hvor bloggeren Paula Dahlberg, der skriver om “hverdagsracisme” under mottoet “All rights for all”, har undret sig over at det ikke var muligt at købe plastre på apoteket i andre farver end beige.

Efter en radioudsendelse i svensk radio Beigt på apotekshyllorna har det fået de svenske apoteker til at kigge på mulighederne for at sælge plastre i andre farver.

Jeg synes det er vigtigt at tage den slags diskussioner, at der findes systemisk diskrimination i lande som Sverige og Danmark er der jo ingen tvivl om, og Apoteket foretager vel kun den slags ændringer hvis der også er en forretning i det.

Bortset fra det er artiklerne i danske medier jo ren klikmadding, og fluks blander f.eks. Jyllands Posten det sammen med myten om “forbuds-Sverige” under overskriften:

“Beige plaster anklages for racisme i Sverige”

Dette har naturligvis resulteret i mange kommentarer på Paulas blog, Facebook og Twitter, desværre en del formørkede (sjovt nok at det hedder det) fra nogle af mine landsmænd, og tak for begrebet “skräpmedia”, svensk er bare et bedre sprog, de har også “klottersaneras“!

Der findes måske vigtigere diskussioner end farven på plastre, men bare fordi denne ikke betyder noget for mig eller dig, kan vi godt tage hensyn til andres følelser og prøve på at forstå dem, det hedder vist empati.

Så prøv at sætte jer lidt ind i hvordan det er at leve i en anden kultur, føle sig som en del af den og alligevel ikke være accepteret.

Der er jo nok dømt “shit storm”, men den vil jeg møde med en “empatistorm”.

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Historier/Stories Poesi

Forstenet

Mit hjerte har været der altid
Frosset i rum og tid
Alt for kort tid var det tøet
Men nok til at tage dig ind
Nu er vi frosset sammen
Og venter på nyt besøg

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Education/Undervisning Historier/Stories Undervisning Videnskab

Faderen, Bohr og Videnskaben

Der har været en del røre i andedammen fordi en minister, endog en uddannelses- og videnskabsminister, har udtalt at han er troende og at det omfatter tro på en skabende Gud, og sikkert for at understrege at der ingen modsætning er mellen tro og videnskab har han fremhævet at f.eks. Niels Bohr skulle have været troende.

At Bohr skulle have været troende er der dog ikke noget belæg for, som f.eks. dokumenteret af Ingeniøren: Ny minister spreder usandheder om Niels Bohr: Han var ateist | Ingeniøren Hentet 9. juli 2015

»Niels Bohr havde en krise efter sin konfirmation, hvor han i løbet af kort tid kom til den konklusion, at religionen var uden betydning. Den kunne ikke bevises, og havde derfor ingen mening,« siger Finn Aaserud, der i øvrigt fortæller, at Niels Bohr brugte utallige brevvekslinger med sin svigermor for at forklare sin afstandstagen fra religionen

Der er tale om en velkendt og sejlivet misforståelse, og rent faktisk blev jeg præsenteret for den allerede under min egen konfirmationsforberedelse for snart 40 år siden da jeg var 14.

Præsten fortalte en anekdote om at Niels Bohr under en forelæsning havde fyldt tavle efter tavle med ligninger, noget han helt bestemt gjorde, til sidst skulle Bohr så have skrevet GUD med store bogstaver på tavlen, i min præsts fortolkning et udtryk for at Bohr anerkendte at der findes noget større, ja at dette ikon, ikke mindst for mig, skulle have været troende.

Min præst havde også nogle betragtninger om “lyset som Gud”. Set fra en fotons synspunkt står tiden jo sådan set stille, det er vel essensen af Einsteins berømte tankeeksperiment, og fotonen kan derfor betragtes som værende overalt på en gang, altså “Gud”.

Som 14 årig og ekstremt videnskabsinteresseret var dette jo viden på et niveau langt over det jeg lærte i Fysik og Religion i folkeskolen, ja lad os da kalde det videnskab/filosofi, og det gjorde, som det måske fremgår, et kæmpe indtryk på mig, det er et af de tydeligeste minder fra den tid og jeg har nok været et “forholdsvist” troende menneske lige siden.

At der så var tale om manipulation, eller i hvertfald omgåelse af sandheden, fra præstens side har naturligvis skuffet mig med alderen, og jeg har da tænkt over om han havde forstået at jeg var på vej i “videnskabens vold”, var letpåvirkelig, og en sjæl man kunne fange, men jeg skal nok længere ud på landet med den konspirationsteori.

Så jeg har et ønske for vores grunduddannelser, og det er at de på et tidligere tidspunkt begynder at indeholde undervisning i videnskabens og filosofiens universelle sprog og ikke mindst, kildekritik, så man kan blive en rigtig spørge-jørgen, især overfor autoriteter der ellers er trænet i envejskommunikation, som præster og uddannelses- og videnskabsministre, så skal vi nok få nogle dygtige, selvstændige og da hjertens gerne troende videnskabsfolk i fremtiden.

Til allersidst et lille råd fra The Oatmeal, hele striben giver ikke mening for en dansker, men konklusionen er jeg helt enig i.

Så denne er til dig kære uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen, og andre, specielt dem der ønsker at bestride tillidshverv i noget vi prøver at markedsføre som et moderne sekulært demokrati.

How to suck at your religion – The Oatmeal Hentet 9. juli 2015

Excellent! Carry on with your religion
Excellent! Carry on with your religion. From The Oatmeal.