Overselsprocessen foretages af et program, eller wikibot, kaldet WLKBot (Wiki Labs Kultur Bot), men processen er semi-automatiseret, så jeg følger med i fremdriften, og her sker det ofte at jeg opdager kunstnere, som jeg ikke kendte i forvejen, og som jeg bliver ganske vild med.
Det seneste eksempel på en kunstner, jeg har opdaget ved at overvåge WLKBot, er kunstneren Frans Schwarts og hans fantastiske raderinger, som f.eks. denne:
Og så er Schwartz blevet portrætteret af selveste P. S. Krøyer
Belønning
Der er så meget at opdage i SMKs samlinger, og mange, ja vel de fleste, af værkerne i Kobberstikssamlingen, som Kristus i Gethsemane, er ikke udstillet, men nu bliver de gjort tilgængelig for alle, hvilket det er fantastisk at have været en del af at gøre muligt,
Bedst af alt så er jeg blevet belønnet, ved at have opdaget så utrolig mange fantastiske kunstnere og kunstværker.
30. november 2022 fik vi en tilladelse til at genneføre en ny testkørsel af vores kode til masseupload af billeder fra Statens Museum for Kunst til Wikimedia Commons, 3. december 2022 testede vi med 20 billeder, genereret af vores første release candidate af koden, dvs. kode der er tæt på at være klar til produktion.
Det første billede blev dette:
Antonio da Trento – Antonio da Trento: Augustus og den tiburtinske sibylle, Public domain, via Wikimedia Commons og Statems Museum for Kunst
Vi tager de resultater Statens Museum for Kunst returnerer gennem deres API fra toppen, så Antonio da Trento, Augustus og den tiburtinske sibylle blev tilfældigvis det første billede vi uploadede i den nye testkørsel.
Jeg kendte ikke til den profetiske præstinde Den Tiburtinske Sibylle og mødet med Kejser Augustus, hvor han, ifølge myten, adspurgte den Tiburtinske Sibylle om han skulle tilbedes som en Gud, før SMK “valgte” at det skulle blive vores første testbillede, men træsnittet afbilleder en meget central myte inden for kristendommen:
Augustus spurgte Sibyllen om hvorvidt han skulle tilbedes som en Gud, som det var beordret af det Romerske Senat. Hun svarede ved at fremmane et billede af en ung kvinde med en nyfødt dreng siddende højt på himlen, mens en stemme fra fra oven sagde: “Dette er den jomfru der skal føde verdens frelser, som kommer til at overstråle samtlige romerske guder.
ps. med hensyn til tilfældighederne så var der også en vis portion determinisme i valget af den “tiburtinske sibylle”.
Jeg tilføjede nemlig kunstneren bag Augustus og den tiburtanske sibylle, Antonio da Trento til min algortimes matching af kunstnere med wikidata-emner, med kunstnere der har værker på Statens Museum for Kunst, manuelt…som den eneste…de første skal blive de første
Processen startede med 4 workshops der blev faciliteret af selvhjælpsgruppen “Bipolargruppen“, herefter blev bogen skrevet i et samarbejde mellem bidragyderne i løbet af 2020 og 2021, her var Google Docs helt uundværlig, ikke mindst pga. COVID-19 nedlukningen, der umuliggjorde skriveworkshops, heldigvis havde vi afviklet alle 4 workshops inden der blev lukket ned.
I det hele taget er tilblivelsesprocessen noget af det mest interessante og lærerige ved bogen, og det vil jeg vende tilbage til i kommende blogindlæg.
Som det nok er bekendt for de fleste har jeg selv diagnosen, og jeg er stolt over at være blandt bidragyderne til bogen, der bla. har min viv Guðmunda Sirrý Arnardóttir aka. Mynte som medforfatter.
Som det turde være de fleste bekendt, så brød forhandlingerne mellem YouTube og Koda, der repræsenterer de fleste danske musikere omkring betaling for musik, sammen.
Det blev i danske medier præsenteret som at YouTube havde blokeret dansk indhold, men det stikker en del dybere, her er hvad Koda skriver på deres hjemmeside:
Hvilken musik bliver blokeret på YouTube?
YouTube har meddelt, at de vil blokere den musik, som Koda repræsenterer, fra den danske del af alle YouTubes tjenester. Koda repræsenterer stort set al dansk musik på YouTube, så det er primært den musik, som YouTube nu blokerer fra den danske del af YouTube. Internationale sange risikerer dog også at blive blokeret fra den danske del af YouTube, hvis der er et Koda-medlem, som har en andel på en international sang. Endelig vil der være sange, hvor det er et udenlandsk forvaltningsselskab, der har bedt Koda om at repræsentere deres rettigheder i Danmark, som vil kunne blive blokeret fra den danske del af YouTube – det gælder fx musik fra Norge, Finland og Island. Vi kan dog ikke garantere, at der ikke bliver blokeret mere end dette. Det er YouTube, der på teknisk niveau styrer hvilket indhold, der blokeres, og hvornår.
Som jeg nu vil dokumentere er der også tale er om at YouTube, men også rettighedshaverne, udøver decideret hærværk på kunstværker.
Hovedproblemet er at der tales om sange og ikke samlede værker, og at et samlet værk ikke nødvendigvis fremstår sådan rettighedsmæssigt, selv om det er blevet udgivet som et samlet værk, også digitalt.
Jeg er klar over at dette skyldes komplicerede problemer med at få sikret – clearet som det hedder – rettighederne, f.eks. når det handler om brug af sampling, men lad og kigge på detaljerne.
Jeg har længe abonneret på Google Play Music, og har været ret tilfreds med det, f.eks. synes jeg tjenesten virker rigtig godt til at finde ny musik til mig, herunder anbefalinger baseret på live koncerter i nærheden, med i pakken fik jeg YouTube Music, en tjeneste der ikke har musik som sit eneste område, men blander det hele sammen til en stor pærevælling, jeg er ikke rigtig interesseret i musikvideoer når jeg vil lytte til hele albums.
Google har nu, i deres visdom, besluttet at migrere Google Music Play, der havde samme musikbibliotek som de andre tjenester som Spotify, youSee Music og Apple Music, til YouTube Music.
Man kan stadig bede om afspille hele albums fra bestemte kunstnere, eller det troede jeg da, indtil jeg ville lytte til Beastie Boys’ album Paul’s Boutique fra 1989 på YouTube Music.
Det så sådan ud: Beastie Boys – Hey Ladies – YouTube Music
Bemærk (!) tegnene og at titlerne “Hey Ladies” og “5-Piece Chicken Dinner” ikke kan vælges.
Det var da underligt, så jeg tjekkede lige Google Music Play: Beastie Boys – Hey Ladies – Google Play Music
Som forventet ingen problemer.
Her er det at det går op for mig at Google har gang i et sololøb her, ved at migrere Google Play Music til YouTube Music, der følger samme regler som YouTube, også selv om man betaler de samme 99 kr./md for YouTube Music som for Google Play Music.
Og det bliver jo ikke bedre af at man da sagtens kan finde Hey Ladies på YouTube, hvis man søger lidt dybere, men det kan algoritmerne jo nok også finde ud af med tiden: Beastie Boys – Hey Ladies – YouTube Musik fra piratkopi
YouTube kan altså fortsætte med at præsentere ulovligt indhold, når brugerne selv har lagt det op, her snyder det nok også algoritmerne, at denne upload kommer fra et opsamlingsalbum.
Musikvideoen lader de dog til at have luget ud, det skyldes nok også at vevo længe har været med til at fjerne ukrudtet. Beastie Boys – Hey Ladies – YouTube – Musikvideo blokeret i Danmark
Men man skal jo ikke længere end til Vimeo for at finde en frisk piratkopi: Beastie Boys – Hey Ladies – Musikvideo på Vimeo
Hvad betyder dette? Jo, det betyder at man som musikelsker, der betragter musikalbums som samlede værk, ikke kan stole på streaming-tjenesterne, der har en “sange” betragtning, som om alting blev udgivet som singler, men også at musikvideoer, der både er kunstværker men måske mest reklamer, også forsvinder.
Hvad er problemet egentlig i dette tilfælde, hvorfor er det kun nogle få sange på albummet der er blokeret?
Hvilke, en eller sandsynligvis flere, af de 17 sange der repræsenteres af Koda eller deres internationale samarbejdspartnere, vil jeg ikke gisne om, men f.eks. er James Brown, The Sweet og Deep Purple er blandt de samplede kunstnere.
Det er da meget muligt at det for flertallet at forbrugerne ikke betyder noget, men mange musikere og musikelskere vil nok være af en anden opfattelse, og personligt ville jeg foretrække at hele albummet blev fjernet, da det må være ulovligt som et samlet værk.
Nå, det er da godt at jeg har rippet min musiksamling: Beastie Boys – Hey Ladies – Mit eget musikbibliotek
Hvis du vil høre Paul’s Boutique, hvilket jeg kun kan anbefale, så prøv på dit bibliotek, eller brug disse oplysninger når du bestiller din fysiske kopi eller download:
Titel:
Paul’s boutique
Af:
Beastie Boys
Bidrag:
Beastie Boys; Adam Yauch; Michael Diamond; Adam Horovitz. Beastie Boys (Mikey D, MCA, Ad-Rock)
Udgiver:
Capitol
Id:
Capitol, CDP 7917432
Opstilling i folkebiblioteker:
Rock
DK5:
78.794: 5
Konklusion
Anbefalingen herfra er at man sikrer sig en lokal kopi af sin musiksamling, det sker nok bedst ved at købe fysiske medier i en pladebutik, direkte fra kunstneren eller pladeselskabet, og så rippe dem, alternativt at låne CDen på biblioteket, det er muligvis også mere fair trade, selv om det er umuligt at regne sig frem til bundlinjen.
Hvordan ender dette? Flertallet af forbrugerne må antages at være ret ligeglade, så Koda har næppe andre muligheder end at lave en ny aftale med YouTube, men jeg forestiller mig at de danske musikere bliver YouTubere i stedet, og det er alt andet end fair trade.
Personligt håber jeg da at Koda holder fast, uanset hvor meget jeg mener de har sovet i timen, jeg håber også at de vil være med til at give forbrugerne et reelt valg for at kunne handle fair trade.
Jeg kunne også godt tænke mig at høre Koda og musikernes holdning til, at der bliver “skudt huller” i deres værker på den måde på YouTube Music, og at de egentlig også selv er med til det.
Dette er jo en af de store problemer digitaliseringen, ingen opdager når noget forsvinder, eller ændres, drypvis.
YouTube, og i en vis grad også rettighedshaverne, har tilsyneladende ingen forstand på, eller respekt for, musik!
One more thing
Alt dette startede måske med at Apple solgte musikbranchen på at man kunne sælge musik digitalt på en måde der mindede om fysiske køb, gennem iTunes, med priser der var sammenlignelige med prisen på en fysisk CD, tilsat muligheden for at sælge enkelt-sange.
Vejen var brolagt for streaming og pay-per-play modellen.
Hvis i ikke kender filmen skal jeg ikke spoile den her, men lad os bare sige at det er en sort komedie fyldt med symbolik og referencer til krig, ungdomsoprør, småborgerlighed, kulturradikalisme og samfundets dobbeltmoral.
Naboerne – En tårevædet Købmand Krause:
Hvorfor?
En diamant i den danske filmskattekiste.
Så tryk bestil og benyt lejligheden til at besøge dit lokale bibliotek, det er vigtigt!
Charlotte gik bort den 26. juli 2019, i en alt for tidlig alder.
Jeg vil dele nogle små erindring jeg har om Charlotte.
I 2012 stod jeg akut og manglede nogle lokaler til et arrangement. Dagen efter jeg skrev, fik jeg dette svar.
Så skulle det være i orden klokken 16.00 i Guldbergsalen (det grønne rum, vi har været i før)
Jeg kommer susende fra et møde i Odense, så måske skal vi satse på sodavand og lakridskonfekt?
Sådan var Charlotte, hun satte alt i bevægelse for at hjælpe, i sandhed en ildsjæl der brændte for sit fag og hvordan man kunne anvende digitale værktøjer i formidling på alle mulige og umulige måder.
Jeg husker ikke præcis hvornår jeg mødte Charlotte første gang, det har været en gang før 2010, det har sandsynligvis været i forbindelse med en fotosafari på Nationalmuseet som var arrangeret af Wikimedia Danmark.
Hendes humør var smittende.
Jeg husker dog Charlotte tydeligst fra #HACK4DK hvor hun kom med utrolig mange spændende ideer, jeg husker f.eks. at vi kiggede på kjoler, og hvordan man kunne lave søgealgoritmer der kunne finde kjoler i bestemte farver.
På nethinden ser jeg nu hendes storsmilende ansigt, i det jeg genkalder mig dengang hun proklamerede “at 1700-tallet var det BEDSTE århundrede”. (Hmm…Nu bliver jeg i tvivl, var det det 17-århundrede hun sagde).
De sidste par år mødtes jeg mest med Charlotte i det nu lukkede STORM20, et fantastisk historisk makerspace, hvor Wikimedia Danmark en hel del gange afholdt #Wikiwednesday, det var et dejligt sted.
Charlotte var og forbliver en kæmpe inspiration. Tak Charlotte.
Som kulturarvsnørd er det fantastisk at se kunstværker i det offentlige rum dukke op på stribe som Pokéstops, jeg vil tro at de unge mennesker slet ikke har ænset kunstværkerne før.
Og så er det sjovt at møde andre spillere, der lige skal se hvor mange man har fanget.
Men ellers er det bla. en falliterklæring for de mange kultursarvs applikationer der findes, som f.eks. 1001 fortællinger http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/, til at udforske kunst i det offentlige rum.
De har slet ikke har det spilelement som Pokémon Go har, 1001 fortællinger fokuserer f.eks. på at folk selv kan bidrage med historier og billeder, det er da et spilelement, men ikke just enkelt og sexet som Pokémon Go.
Selv har jeg fokuseret på at registrere kunst i OpenStreetMap, og anser det for muligt at jeg dermed har inspireret til nogle af de Pokéstops der findes, selv om Pokémon Go ikke krediterer nogle åbne databaser, der gisnes bla. om at mange data kommer Google Ingres.
Og så har jeg også registreret en del i Foursquare og Mapillary, i det hele taget er det sjovt at se de teknologier, jeg har anvendt dagligt i årevis, blive hver mands eje på ingen tid, og jeg har da fået kommentarer fra folk, der tror at jeg spille Pokémon Go, når jeg bare gør hvad jeg har gjort i årevis 🙂
Men lidt malurt, for jeg undres da over at denne leder slet ikke nævner de potientielle problemer der er med den slags applikationer, problemer det også gælder almindelig online GPS, nemlig hvad de data, som i høj grad vores børn bruger, kan anvendes til.
Og så har jeg da forventet rapporter om høje dataforbrugsafgifter og ekstraregninger for tilkøb i applikationen, men dem har jeg ikke set endnu, udover at salget af ekstrabatterier angiveliget er steget voldsomt.
For ikke at tale om at ingen tilsyneladende har kurateret Pokéstops, en del findes på private eller halvoffentlige ejendomme, som f.eks. i institutioners haver.
Nå, nok malurt, Pokémon Go er en STOR inspiration til at bringe spilelementer ind i kultursarvsapplikationer, og mon ikke der kommer nogle ideer på bordet til næste #HACK4DK https://hack4.dk/, vi har data og sådan så det ud sidste år https://hackdash.org/dashboards/hack4dk!
Har også tænkt på hvor langtidsholdbart Pokémon Go er, og jeg tror det lever længere end jeg lige ville tro, enkelt, sjovt og en god forretning for dem der har udviklet det, bla. i potientielt salg af indsamlede data og af mulighederne for salg af Pokéstops.
.jpg)
