Overselsprocessen foretages af et program, eller wikibot, kaldet WLKBot (Wiki Labs Kultur Bot), men processen er semi-automatiseret, så jeg følger med i fremdriften, og her sker det ofte at jeg opdager kunstnere, som jeg ikke kendte i forvejen, og som jeg bliver ganske vild med.
Det seneste eksempel på en kunstner, jeg har opdaget ved at overvåge WLKBot, er kunstneren Frans Schwarts og hans fantastiske raderinger, som f.eks. denne:
Og så er Schwartz blevet portrætteret af selveste P. S. Krøyer
Belønning
Der er så meget at opdage i SMKs samlinger, og mange, ja vel de fleste, af værkerne i Kobberstikssamlingen, som Kristus i Gethsemane, er ikke udstillet, men nu bliver de gjort tilgængelig for alle, hvilket det er fantastisk at have været en del af at gøre muligt,
Bedst af alt så er jeg blevet belønnet, ved at have opdaget så utrolig mange fantastiske kunstnere og kunstværker.
I år tæller jeg ned til jul, ved at løfte sløret for et projekt jeg har arbejdet med i 4-5 år, nemlig at gøre Statens Museum for Kunsts digitale, public domain, billeder tilgængelige på Wikimedia Commons.
Første lys er Pantheon i Rom
Pantheon i Rom er en af verdens smukkeste bygninger, bygget i det første århundrede CE, stadig den største uarmerede betonkuppel i verden. Når man ser Pantheon på Roms skyline, ligner den noget fra fremtiden.
Man kan prøve at beskrive og fotografere Pantheon, det har jeg selv prøvet, men den skal opleves selv, det er en helt fantastisk oplevelse, og jeg kan anbefale at deltage i Gudstjeneste i Pantheon, det efterlod et dybt aftryk i min kortex at gøre det. PACE!
Pantheons Okulus CC-BY-SA Kim Bach
Statens Museum for Kunst har en gravering af Det indre af Pantheons, udført af Giovanni Battista Piranesi, og han gør et fantastisk job med at formidle de følelser det giver at stå i Templet og betragte Pantheons okulus
Giovanni Battista Piranesi, Det indre af Pantheon, 1768, KKSgb9860-86, Statens Museum for Kunst – Public domain, via Wikimedia Commons
Wikimedia Commons, Statens Museum for Kunst og Wiki Labs Kultur
Graveringen af Det indre af Pantheon er kommet på Wikipedia Commons ved at konvertere data direkte fra Statens Museum for Kunst til Wikipedias Wikitext format.
Jeg har udviklet Python-kode der kan konvertere data leveret fra Statens Museum for Kunsts API, et API er typisk en grænseflade hvorigennem programmer kan læse og konvertere data fra digitale arkiver, fra det oprindelige format til andre formater.
I dette tilfælde konverteres data fra SMKs API fra SMKs JSON format til Wikipedias dataformat (Wikitext), således det kan anvendes til masseupload af data til Wikimedia Commons.
Python-koden har sådan set været klar i flere år, men der manglede lige det sidste.
I løbet af december bliver vi klar til at frigive det, og jeg vil hermed præsentere det første eksempel genereret af en release kandidat, Piranesis Det indre af Pantheon.
Det meste af Wikikoden er genereret af Python-programmet, og tilrettet manuelt, for at kunne forbedre konverteringen, og se om Wikimedia Commons fællesskabet har nogle gode idéer.
Metode
JSON fra SMKs API
Data i JSON format hentet fra SMKs API
Pythonkode
Pythonkode der konverteret SMKs data til Wikitext
Wikitext dannet af Pythonkode
Data konverteret til Wikitext format
Resultatet
Giovanni Battista Piranesi, Det indre af Pantheon, 1768, KKSgb9860-86, Statens Museum for Kunst
It can be difficult to contribute to open data projects.
In this, very detailed article, I’ll take you through all the steps involved in adding a commemorative plaque to Wikimedia Commons – an open source of educational materials, like pictures, and OpenStreetMap – an open map that you can edit like Wikipedia.
Notice that you can use different tools, but these are the ones that I often use, and also notice that I’ve been very thorough. You can choose to cut some corners, and wait for others to add the information, that’s the beauty of projects like Wikimedia Commons and OpenStreetMap.
Introduction
I often pass by commemorative plaques that I’ve never noticed before, it makes me very curious about the history behind it, so I quite often take a picture of them and later I share them on Wikimedia Commons and OpenStreetMap.
A lot of the plaques are already documented, but in closed databases, we can do better in the 21st Century.
Here’s one in Central Copenhagen that I’ve never noticed before.
Founding of Politiken Commorative Plaque
It commemorates the founding of the Danish national newspaper Politiken October 1 1884, a very important day in Danish media history.
Now I want to add it to Wikimedia Commons and OpenStreetMap, and these are the steps involved.
Step 1: GeoLocation: Can be skipped if you took the picture with a modern cell phone that records camera location and heading (geotagged photos)
NOTE: This step can be skipped if you have a modern cell phone or camera with GPS that records the GeoLocation automatically (including compass heading).
The first step is to add the picture to Wikimedia Commons, I don’t have GPS in my camera, so I need to determine the location of the plaque, I use the excelent service GeoLocator, especially because it makes it easy to add the camera heading.
Since I knew that the plaque was located near the department store Magasin du Nord in Copenhagen, I did a search for it.
GeoLocator – Magasin du Nord
After I selected it, the map is shown.
GeoLocator – Magasin du Nord
Find the precise location of the commemorative plaque, which is on the corner of Østergade and Kristen Bernikows Gade.
Alt+Clicked the location of the camera, which is the geo location that is used for Wikimedia Commons. GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque
Notice the marker and that the latitude and longitude of the marker position is displayed.
Switch to Street View to confirm that we’re at the right location.
GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque – Street View
Yes, that looks right.
Now we need to get the compass heading of the camera, this is done by Shift+Clicking the map to draw a line indicating the camera heading.
GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque – heading
Notice the arrow that indicates the direction, and the compass heading, next to the caption “h = ESE 106°”, meaning East-South-East 106 degrees.
That’s it, we now have the camera location:
latitude
55° 40? 46.91? N (55.679696°)
longitude
12° 34? 57.84?E (12.582733°)
heading
106°
Now we’re ready to upload the image to Wikimedia Commons.
Step 2: Upload image to Wikimedia Commons
Go to the Wikimedia Commons UploadWizard (you’ll need a Wikimedia account, but don’t to worry, you’ll be prompted to create one.
First the instructions are shown, I’ll skip those, it’s just to make sure that you understand the terms of sharing content on Wikimedia Commons, and make sure that you select the correct license.
Select the “Next” button on the bottom of the page, you can also select “Skip this step in the future” to dismiss the instructions page.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Next
Select the media-files to upload.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Select Media Files
Browse for the media files.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Browse for Media Files
Select the file you want to upload.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Files Uploaded
Press continue and select the release rights, usually “Own Work” if it’s pictures you’ve taken your self.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Release Rights
Now add some details, we’ve added a description in English, Danish, categories:
Select Next and you’re done, you picture has now been shared on Wikimedia Commons, and you can use it in other Wikimedia projects and on the web by copy/pasting the links show on the “Use” screen of the UploadWizard.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Use
Step 3: Add OpenStreetMap (OSM) node
Finally we want to add a node to OpenStreetMap (OSM), you’ll need an OSM account, so create one if you don’t have one already Create new OpenStreetMap account.
Since we’ve already established the location of the camera when we added the picture of the plaque to Wikimedia Commons, we do a search for that location on OSM.
latitude
55° 40? 46.91? N (55.679696°)
longitude
12° 34? 57.84?E (12.582733°)
We’ve found the location, so select the link to the location
OpenStreetMap Search Results
We now have a location marker and we can add the node by selecting the Edit button.
OpenStreetMap – Location selected
There are several different editors, but we’ll use the default editor, called ID, in this example. OpenStreetMap – ID Editor
Now we’ll the node by selecting the “Point” button, we’ll get a marker that we can move to the correct location, but notice that the location Wikimedia Commons wants is the location of the camera, but OpenStreetMap wants the physical location.
OpenStreetMap – ID Editor – Add point
Now we need to add type of OSM node we want to add, it’s a memorial, so we’ll search for that.
OpenStreetMap – ID Editor – Search for MemorialOpenStreetMap – Edit feature
Now we’ll add some information. We’ll use the common name used by the website of the Copenhagen Library “Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse”
First use the “Add field” function to add commonly used fields in a nice UI, we’ve added “Name”, “Address”, “Website” and a link to the Danish “Wikipedia” page for Politiken.
This translates to “tags” in OSM terminology, and each node type has a number of different tags you can choose from, you can even invent your own, but you might consider suggesting them to the community.
For the node type historic=memorial you should consult the OSM Wiki page for the historical=memorial tag.
We’ll add these tags:
OpenStreetMap – Edit feature – All tags
Press “Save”, summarise the changes and press “Save” again.
OpenStreetMap – ID Editor – Save changes
Congratulations: You just edited OpenStreetMap!
OpenStreetMap – ID Editor – You just edited OpenStreetMap!
If you select “View on OSM”, you’re taken to the changeset
Notice that I’ve added the tags #culher for culTURALherITAGE and #nodw15 for Nordic Open Data Week 2015, since there’s a Open Data Cultural Heritage Challenge on during Nordic Open Data Week 2015
You now have the skills to share cultural heritage on the Wikimedia Commons and OpenStreetMap. Notice that I’ve been very thorough, you can choose to cut a few corners.
Finally press the share button, add a “marker” and select HTML format and copy/paste the code it to website.
Jeg var skeptisk, er det virkelig en god idé at remixe et kæmpe hit? Men Thisted Bryghus slipper, naturligvis, godt fra det, egentlig skulle jeg vel have ventet til fars dag…
Charlotte gik bort den 26. juli 2019, i en alt for tidlig alder.
Jeg vil dele nogle små erindring jeg har om Charlotte.
I 2012 stod jeg akut og manglede nogle lokaler til et arrangement. Dagen efter jeg skrev, fik jeg dette svar.
Så skulle det være i orden klokken 16.00 i Guldbergsalen (det grønne rum, vi har været i før)
Jeg kommer susende fra et møde i Odense, så måske skal vi satse på sodavand og lakridskonfekt?
Sådan var Charlotte, hun satte alt i bevægelse for at hjælpe, i sandhed en ildsjæl der brændte for sit fag og hvordan man kunne anvende digitale værktøjer i formidling på alle mulige og umulige måder.
Jeg husker ikke præcis hvornår jeg mødte Charlotte første gang, det har været en gang før 2010, det har sandsynligvis været i forbindelse med en fotosafari på Nationalmuseet som var arrangeret af Wikimedia Danmark.
Hendes humør var smittende.
Jeg husker dog Charlotte tydeligst fra #HACK4DK hvor hun kom med utrolig mange spændende ideer, jeg husker f.eks. at vi kiggede på kjoler, og hvordan man kunne lave søgealgoritmer der kunne finde kjoler i bestemte farver.
På nethinden ser jeg nu hendes storsmilende ansigt, i det jeg genkalder mig dengang hun proklamerede “at 1700-tallet var det BEDSTE århundrede”. (Hmm…Nu bliver jeg i tvivl, var det det 17-århundrede hun sagde).
De sidste par år mødtes jeg mest med Charlotte i det nu lukkede STORM20, et fantastisk historisk makerspace, hvor Wikimedia Danmark en hel del gange afholdt #Wikiwednesday, det var et dejligt sted.
Charlotte var og forbliver en kæmpe inspiration. Tak Charlotte.
Fredag den 29. marts 2019 gav jeg, ved et arrangement på Københavns Stadsarkiv, en kort introduktion til hvordan man kommer i gang med at skrive artikler til Wikipedia.
Det var en fantastisk ramme, og jeg elskede det.
Arrangementet var ganske velbesøgt, og jeg håber at jeg fik hjulpet deltagerne over wikipedias dørtærskel, der kan være ganske høj.
neatorama.com 65 Cosplay Pictures From San Diego Comic Con 2013
Forbuddet omfatter som udgangspunkt heller ikke eksempelvis kostumer og masker anvendt i forbindelse med karnevaller, fastelavn, halloween, udklædningsfester, sportsbegivenheder og lignende. Derudover omfatter forbuddet ikke anvendelse af eksempelvis masker og hjelme i forbindelse med jagt, fiskeri, sportsudøvelse og lignende – f.eks. sikkerheds- eller camouflageudstyr – hvis det efter omstændighederne foregår på en sædvanlig og rimelig måde.1
Umiddelbart ser det ud til at være en udvidelse af Straffelovens § 134 b (maskeringsforbud) fra at omhandle indskrænkninger i Grundlovens § 79 og § 80 om optøjer i forbindelse med den grundlovssikrede forsamlingsfrihed, til at gælde generelt, samt at udvide Straffelovens § 134 b til at dække forsamlinger der kun omfatter enkeltindivider samt at slække på, hvad der i Straffelovens § 134 b betegnes som “anerkendelsesværdige formål”, i forbindelse med enkeltindividers påklædning og adfærd i det offentlige rum.
Forslaget har været behandlet i Udlændinge- og Integrationsudvalget.
Påstand
Beslutningsforslaget er i strid med Grundlovens ord og tanke, specifikt § 79 og § 80, og er en udvidelse af straffelovens § 134 b.
Beslutningsforslagets bevæggrundlag er at kunne begrænse enkeltindividers mulighed for at iføre sig kulturelt betinget påklædning i det offentlige rum.
Det juridiske grundlag for beslutningsforslaget er at Justitsministeriets jurister har rådgivet Folketinget vedr. en ændring af straffelovens § 134 b (maskeringsforbud).
“»Det omfatter bl.a., at forbudet skal varetage det, man kalder et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet [sic] må ikke være udformet på en måde, der udgør diskrimination på grund af trosbekendelse eller diskrimination på grund af forhold, der er så nøje forbundet med trosbekendelsen, at resultatet vil blive noget nær det samme. Hvis disse forudsætninger ikke er opfyldt, f.eks. fordi ønsket med et forbud er at forskelsbehandle på grund af trosbekendelse, rejser et forbud efter Justitsministeriets opfattelse reel tvivl om foreneligheden med grundloven og den europæiske menneskerettighedskonvention. Men det er altså juridisk muligt – for nu at svare forslagsstillerne – at udforme et generelt forbud mod maskering eller ansigtstildækkende beklædning i det offentlige rum, og det betyder, at det er en anden type forslag, Folketinget skal forholde sig til i dag end tidligere.« (jf. B 10, folketingsåret 2014-15, 1. samling, jf. Folketingstidende 2014-15, 1. samling, sektion F, møde 23, kl. 11.13).”
Fra formålet med beslutningsforslaget:
Forslaget skal gælde generelt og stille et objektivt krav om, at al form for maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum – med undtagelse af de særlige, legitime tilfælde – skal forbydes med det formål at værne om og sikre den sociale samhørighed i Danmark. Der er således ikke tale om et forbud, der specifikt retter sig mod visse former for religiøse beklædningsgenstande, men et generelt forbud mod tildækning af ansigtet i det offentlige rum i Danmark.
Og det er ganske rigtigt noget ganske andet end Straffelovens § 134 b.
Straffeloven § 134 b
§ 134 b Den, der i forbindelse med møder, forsamlinger, optog eller lignende på offentligt sted færdes med ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre identifikation, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som på offentligt sted besidder genstande, der må anses for bestemt til tildækning af ansigtet under de i stk. 1 nævnte omstændigheder.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte forbud gælder ikke for tildækning af ansigtet, der foretages for at beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet anerkendelsesværdigt formål.
Bevæggrunden for indførelsen af § 134 b var optøjer siden 1980’erne.
Siden 1980’erne har der ved forskellige lejligheder været voldelige konfrontationer mellem på den ene side politiet og på den anden side grupper af aktivister, f.eks. bz’ere og autonome.
Men mere fundamentalt lader det til at beslutningsforslaget er et opgør med med FNs Verdenserklæring om menneskerettighederne, specifikt artikel 7:
Artikel 7.
Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til
lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling
i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan
forskelsbehandling.
Konklusion
Forslaget findes ikke at være i strid med Grundloven, da der i den tales om frihedsberøvelse, og er dermed heller ikke en udvidelse af straffelovens § 134 b. Beslutningsforslaget taler om sanktionsmuligheder i form af bøde. Der kan godt argumenteres for at forslaget er i modstrid med Grundlovens ord og tanke.
Vigtigst er det at beslutningsforslaget har været behandlet i Udlændinge- og Integrationsudvalget og ikke Retsudvalget. Derfor findes det påvist at beslutningsforslagets bevæggrundlag er at kunne begrænse enkeltindividers mulighed for at iføre sig kulturelt betinget påklædning i det offentlige rum, specifikt dem der signalerer tilknytning til en bestemt verdensreligion, båret af kvinder
Der er tale om et opgør med FNs Verdenserklæring om menneskerettighederne, specifikt artikel 7, og dermed et opgør med fundamentale danske værdier.
Det er, måske mest heldigvis, svært at forestille hvad folk kan finde på, også at bruge åbne data til. Med MapSCII projektet kan man nu bruge OpenStreetMap i en tekstbaseret grænseflade, det man også kalder ASCII, leveret gennem en internetstandard der hedder Telnet (en forkortelse for teletype network), en standard der har sine rødder så langt tilbage som i 1969. Og selv om standarden er blevet forbedret mange gange siden, så siger det en del om hvor fremsynede de folk der udviklede internetstandarderne var, fordi det i teorien betyder at selv oldgammelt computer-udstyr, vil kunne vise OpenStreetMap kort.
For at tilgå MapSCII skal du anvende et telnet-program. Det kan du f.eks. starte fra Terminal-programmet på Mac, på Windows kan man f.eks. hente programmet PuTTY.
Herefter skriver du:
telnet mapscii.me
Og så ser du det velkendte standardbillede af Jorden, blot vist med skrifttegn ikke højtopløst grafik, som vi er vant til fra web-browseren.
Her kan man så zoome ind og ud, centrere og ændre den måde kortet bliver vist på.
Se videoen for at se et animeret zoom på “Linden ASCIIram”, MapSCII versionen af mit hjem, “Linden Ashram”, den starter og slutter med en normal OpenStreetMap visning så man kan sammenligne.
Back to the past
Telnet er fra 1969 og vi hører jo altid at udviklingen indenfor IT går så hurtigt, og at vi skal købe nyt udstyr hele tiden? Det er da imponerende at man kan vise OpenStreetMap kort med så gammel teknik, men ellers er det vel ubrugeligt i dag?
Det er ikke tilfældet, Telnet er stadig yderst anvendligt, jeg bruger det f.eks. ofte til at teste om der er forbindelse til en server, hvis man f.eks. vil teste om der er forbindelse til en standard konfigureret MySQL database server på computeren, kan man bruge denne kommando:
telnet localhost 3306
Med Telnet kan man rent faktisk tilgå alt på internettet, det er bare ikke altidaldrig så let at anvende som MapSCII.
Hvis man f.eks. vil tilgå en side på min blog med Telnet kan det se sådan ud.
Først åbner jeg en terminal, console eller cmd og starter telnet programmet, første parameter er serverens adresse anden parameter er portnummeret, port 80 er standard når man tilgår en webside. Forsimplet sagt, svarer port 80 til at man skriver http:// foran adressen i web-browseren.
telnet www.kimbach.org 80
Trying 212.97.134.17...
Connected to www.kimbach.org.
Escape character is '^]'.
GET /CountDownToTheEndOfTheWorld.html HTTP/1.1
Host: www.kimbach.org
User-Agent: Bond, James Bond
<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Transitional//EN" "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-transitional.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<head>
<meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=utf-8" />
<title>The Real Countdown to the end of the world - 21st December 2012&tt;/title>
</head>
...
Så telnet kan også bruges som browser, men det er unægtelig noget upraktisk, for sådan ser det ud i en browser:
It’s all ASCII to me?
Det er jo i øvrigt noget af en tilsnigelse at kalde det for (Map)SCII, det er jo en hentydning til ASCII, en måde at repræsentere tekst digitalt. Oprindelig var ASCII, eller US-ASCII, begrænset til 127 tegn, hvilket var nok til det Latinske alfabet både med store og små bogstaver, alle tal i 10-tals systemet, samt nogle kontroltegn og specialtegn, se tabel nedenfor.
MapSCII benytter faktisk tegn fra Braille-tegnsættet beregnet til syns-handikappede for at tegne kortet, det er smart fordi det kun består af prikker, som computerbilleder, hvilket jo også viser teknologis langtidsholdbarhed.
Sådan ser billedet af Linden Ashram ud som tekst i Braille taget direkte fra MapSCII.
Hvis man brugte et standard US-ASCII tegnsæt, så ville billedet sikkert have set ca. sådan ud, det er jo ikke helt så detaljeret, smart af MapSCII at bruge Braille.
Den avancerede understøttelse af specialtegn og skrifttyper vi har i dag, er et af de største fremskridt inden for IT siden 1969. Dengang krævede det typisk specialskærme at vise andet end US-ASCII. I dag tager vi det for givet at vores enheder kan vise de nyeste mojis. Hmm…sagde jeg fremskridt?
Kilder
Wikipedia bidragydere, “Telnet,” Wikipedia, Den frie encyklopædi,
(Hentet 03. august 2017).
Wikipedia bidragydere, “ASCII,” Wikipedia, Den frie encyklopædi,
(Hentet 03. august 2017).
