Categories
'i dag' (Danish) Blogs Historier/Stories Livet Psykiatri Sundhed

Tak Bertel

Den 30. oktober 2021 var det min fødselsdag, det var en dejlig dag, som blev tilbragt sammen med den nærmeste familie, noget jeg har haft bedre muligheder for end længe, de seneste par uger.

Dagen bragte også sorg, ildsjælen Bertel Rüdinger gik bort.

Slide fra Bertels præsentation
Slide fra Bertels præsentation

Jeg nød det privilegium, ved flere lejligheder, at være med til at undervise de nye sygeplejersker i Region H Psykiatri på kurserne “Rational medicinhåndtering” og “Godt på vej i psykiatrien”, sammen med Bertel.

Bertels stærke holdninger til, store viden om og visioner om en bedre psykiatri, var med til at ændre min opfattelse af mig selv, f.eks. om hvorvidt jeg havde været udsat for tvang, det fik han mig til at indse at jeg rent faktisk havde været.

Bertel fik mig også til at stoppe med at anvende, og til at stille spørgsmålstegn ved, nogle udbredte metaforer i mine oplæg, herunder at sammenligne psykisk sygdom med diabetes, fordi den er kronisk, at psykisk sygdom skyldes kemiske ubalancer i hjernen, og så gav han mig de første forklaringer på hvorledes den psykofarmaka, jeg selv tager, virker og hvordan den gør det, han fik mig til at gøre op med nogle myter. Han fik mig til at gå mere i dybden og at strenge mig mere an.

At stille spørgsmålstegn ved den officielle opfattelse af psykiatri, og specielt brugen af medicin, i forbindelse med undervisningen af sundhedsprofessionelle, var ganske enkelt stærkt, og vel nærmest chokerende for dem, de havde jo netop hørt noget ganske andet fra en læge.

Vi var ikke enige om alt, men pointen på den del af kurset vi deltog i, var jo netop at præsentere flere synspunkter.

Men som Bertel sagde, “medicinen virker for dig, det er dejligt”.

I øvrigt var det modigt og vigtigt, at psykiatrien inviterede dig ind, og omfavnede og støttede op om dine synspunkter, det var en stor sejr.

Tak for inspirationen, engagementet og dit dejlige positive og venlige væsen, Bertel. Du gjorde en kæmpe forskel, og selv om vi med dig, har mistet en af peer-arbejdets stærkeste kræfter, så vil arbejdet fortsætte i din ånd.

Det sidste billede jeg har af dig, var da du kørte mig til Ørestad, efter det sidste oplæg vi holdt, det står helt tydeligt og vil altid gøre det.

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Historier/Stories Livet Politik Sundhed

“We no longer enslave animals for food purposes”

Danish Beef Sandwich
Görlitz, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons

Torsdag 29. oktober 2020 havde Morten Messerschmidt en kommentar på Facebook, til at Statens kantiner fremover skal foretage grønnere indkøb, hvad det så indebærer, og have udelukkende plantebaseret mad på menuen i kantinerne 2 dage om ugen.

Det huer ikke Messerschmidt, her er et citat:

“Det skal nok blive vel modtaget i forsvaret, hvor raske Jenser og deres oberster fremover skal gnaske sig igennem selleribøffer to gange om ugen…!”

Jeg foretrækker at folk selv kan vælge, og brugerundersøgelser viser at Messerschmidt sagtens kan have ret: vores kantine i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse/KAKI er i hvert fald blevet mindre vegetarisk de sidste par år.

Det hænger måske sammen med brugerundersøgelser, hvor der har været et udtalt ønske om flere kødretter, og mange udtrykker utilfredshed med vores kantine. Jeg er ikke en af dem, og jeg kan også finde ud af at lave en madpakke, hvis jeg er utilfreds med udvalget i kantinen.

Det generende ved Messerschmidts kommentar, er at han har den tror at veganermad består af “selleribøffer”.

Det ville igen veganer eller vegetar lade sig spise af med, og det ved kantinen godt.

Det er naturligvis også en typisk og fordomsfuld beskrivelse af forsvarets ansatte.

At Morten Messerschmidt så heller ikke har forstået at der er forskel på vegansk og vegetarisk diæt, at han ikke kan skelne, kommer næppe bag på nogen, og han er jo nok ligeglad.

Hvor er det dog åndssvagt! Nu vil regeringen tvinge alle offentlige kantiner til veganermad to gange om ugen..!

First cultured hamburger unbaked
The first cultured hamburger, ready to be fried on 5 August 2013.
World Economic Forum, CC BY 3.0 , via Wikimedia Commons

I fremtiden, måske endog den nære, slipper vi måske for den slags kommentarer. For at citere Commander Riker fra Star Trek (egentlig Gene Roddenberry), henvendt til ambassadører fra Antican-civilisationen, der krævede nyslagtet dyrekød.

“We no longer enslave animals for food purposes”

William T. Riker Stardate 41249.3 (April 1, 2364)

Men anticanerne undrer sig, da det har set mennesker spise kød på stjerneskibet Enterrpise. Forklaringen er at mad, herunder kød, bliver kunstigt fremstillet på et stjerneskib, og sikkert også på Jorden, i det 24’ende århundrede.

Anticanerne anser idéen om at spise kunstigt fremstillet kød for “barbarisk”.

Konsekvensen var at en ambassadør, fra den race anticanerne var i fredsforhandlinger med, efterfølgende “forsvandt”…

Star Trek foregår i det 24’ende århundrede, og det er måske først til den tid, vi når det bevidsthedsniveau.

Genrelt elsker jeg Star Trek for den slags visioner, om en anderledes fremtid, en fremtid hvor der ikke findes knaphed.

World Economic Forum (WEF) interesserer sig for kunstigt fremstillet kød, så det er måske ikke helt science fiction.


Lecture The Meat Revolution at the World Economic Forum by Mark Post of the University of Maastricht about in vitro meat.
World Economic Forum, CC BY 3.0 , via Wikimedia Commons

Jeg er nok ikke den helt store fan af WEF, men deres medlemmer er meget indflydelsesrige, specielt rige, gode til at investere deres penge og er ofte velmenende.

Tiden arbejdet for at vi begrænser vores forbrug af kød.

Først kom økologi og naturbevidsthed, nu arbejder tiden for dyrene og klimaet, andre kulturer har lært at leve stort set uden kød, og de har gjort det i tusindvis af år, også uden kunstigt kød.

Det kan vi også!

Er kunstigt kød barbarisk? Måske! Men jeg synes det er let at forstå, at det er yderst problematisk, ja barbarisk, at vi holder dyr i slaveri, specielt når det sker på den måde det foregår i dag.

Se også

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Education/Undervisning Sundhed

Er det en god idé at have afgifter på tobak?

My bonfire's burning

Debatten om hvorvidt der skal indføres højere afgifter på cigaretter er dukket op igen i Danmark, fordi en undersøgelser viser at forbruget af tobak ikke er faldet de sidste 6 år.[1][2].

Der er mange grunde til at det er ønskværdigt med et lavere tobaksforbrug. På et tidspunkt koster det f.eks. sundhedssystemet penge, de amerikanske sundhedsmyndigheder (Centers For Disease Control) angiver at rygning koster USA, ikke kun det offentlige, $300 mia. årligt,[3].

I Danmark er det blevet vurderet at de direkte omkostninger for en ryger beregnet over en livstid, defineret som udgifter ved brug af sundhedsydelser som hospitalsindlæggelser, praktiserende læge, medicin, m.m., er ca. 70% højere end for en aldrig-ryger.[4]

Men det giver ikke rigtig mening at kigge samfundsøkonomisk på det, der skal i stedet fokuseres på de menneskelige omkostninger.

At højere afgifter virker, er der masser af forskning der peger på, den er dog svær at gøre objektiv, i høj grad fordi der er tale om empiri.

Ifølge en WHO manual med titlen “WHO Technical Manual on Tobacco Tax Administration”, der indeholder råd til hvordan regeringer kan indføre afgifter på tobak, argumenterede selveste Adam Smith i 1776 for at afgifter på varer der ikke er nødvendige for opretholdelsen af livet (f.eks. sukker, rom og tobak), er perfekte til beskatning, og at indtægterne kan bruges til at sænke afgifter på produkter der er nødvendige, for hvilke efterspørgslen så ville stige og skabe flere job, hvor der produceres noget der er nødvendigt for livets opretholdelse, ikke mindst for de mindrebemidlede. Frit efter Adam Smith: An Inquiry into the Nature and Causes of The Wealth of Nations, Book V, Chapter III, side 474-476, 1776; redigeret af Edwin Canaan, 1976

Det er naturligvis taget ud af en sammenhæng og kan ses som et forsøg på at manipulere, men et interessant argument, ikke mindst når det kommer fra en af grundlæggerne af den frie markedsøkonomi.

WHO manualen indledes med dette:

Studies consistently show that raising taxes on tobacco is the most cost-effective measure for reducing tobacco use.

WHO Technical Manual on Tobacco Tax Administration.[5]

Spørgsmålet er nu hvordan man implementerer det, og det er der mange bud på i WHOs manual, f.eks. er anbefalingen at afgifterne skal udgøre mindst 70% af prisen.

WHO angiver i manualen at 5 millioner årligt dør, på globalt plan, som et resultat af tobaksrygning, altså af årsager der kunne være undgået.

Mht. afgifter, så er beregningen af tobaksafgift i Danmark ikke helt triviel, med de aktuelle afgifter (2018) udgør tobaksafgiften 24,10 kr. for en 20 stk. pakke der koster 45 kr (20 stk. af 118,25 øre + 1% af 45 kr) svarende til 53%.[6]

Derudover har de danske cigaretpriser siden 2002 langsomt, men sikkert, nærmet sig de tyske. I 2002 var cigaretter kr. 11,98 dyrere i Danmark men i 2012 var de kun 65 øre dyrere i Danmark.[7] Afgifterne er i øvrigt blevet løbende omlagt, og for nylig således at stykafgiften nu udgør størstedelen, og da tobaksafgiften fastsættes ved lov, vil dens størrelse næppe følge den almindelige prisudvikling.

Cigaretter er reelt blevet billigere i Danmark de sidste 15 år.

Øgede afgifter er det der virker bedst, og jeg ser gerne at afgifterne bliver øremærket til forebyggelse, f.eks. ved at det offentlige tilbyder rygestopkurser og medicin. Så vidt jeg ved er det ikke tilfældet i Danmark, selv om det er det i mange andre lande. I Danmark indgår skatter og afgifter typisk bare i statens finanser.

Det er kontroversielt hvis det offentlige tilbyder rygestopkurser og medicin, og der har bla. været fremført kritik fra CEPOS af dette,[8] men rygestopkurser og medicin virker. Et forsøgsprojekt viste at når tilbuddet om gratis rygestopmedicin kombineres med et rådgivningsforløb, var 52 pct. af ca 1.000 deltagere fortsat var røgfri efter seks måneder mod 36 pct. i de sædvanlige forløb uden tilskud.[9]

Så vi ved hvad der kan gøres for at få flere til at kvitte cigaretterne, højere afgifter kombineret med rygestopkurser og medicin, tiltag som tobaksafgifterne passende kan finansiere.

Kilder

Eksterne henvisninger

Facebook diskussion