Thomas Stabell » Blogarkiv » Man må ryste på hovedet…
Thomas rapporterer fra en håbløs hverdag, om sine kvaler med totalt misforstået IT sikkerhedspolitik, og det er desværre nogle misforståelser som er hverdag for de fleste i Danmark, og som de affinder sig med.
Her er hvordan Thomas indleder sin fremragende blog-post:
I ens hverdag bliver man udsat for mange sjove og til tider underlige hændelser. På min uddannelse har de fundet en række personer fra det ydre rum til at varetage skolens IT. Det betyder bla. at…
Og så kommer der en lang liste der burde være et wake-up call. “Det ydre rum”…LOL…Det er vist mere helvede 😉
Tag sagen i egen hånd – bliv “frihedskæmper”
Thomas: Mht. manglende trådløs adgang, så er løsningen er at smugle nogle trådlåse routere ind, og slutte dem til, det kan f.eks. være fra FON – der er INGEN der vil opdage det – jeg kigger gerne forbi og “glemmer” et par.
Det er faktisk en ide jeg har haft længe – at “bryde ind” hos firmaer og institutioner der ikke har WiFi, og efterlade trådløse routere. Der kan gå MEGET længe før de bliver opdaget, de kunne jo tro at du bare var på et nabo-netværk
Nægt herefter at anvende latterlige ting som Intranet, kopier i stedet informationen til steder der kan nås fra “Skyen”.
Fat mod Thomas
I dag er det Software Freedom Day. Spred ordet, og organiser et Team Århus til næste år.
Selv deltager jeg i København, hvor jeg vil være at finde på Amagertorv, ved Illums fra kl. 10:00 til 14:00.
Kig forbi og få en gratis Ubuntu CD, og en snak om det åbne og frie alternativ.
Jeg tvivler på at der er andre end mig der har en PowerPC version med – og dem fremstiller jeg selv, og min kære PowerBook – som sandsynligvis snart bliver en ren Ubuntu maskine – vil være at se.
I mellemtiden kan i nyde billederne fra sidste år, og jeps! Det er min PowerBook, nørderne havde ALDRIG set Ubuntu på en Mac, og de var pænt interesserede 😉