Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Livet Music Musik

“It’s the new style” – men kommer der snart noget nyt?

I midten af 1980’erne gik mine venner fra punk-slænget, der, som mig, elskede rock, rundt og ventede på den næste store bølge af rock ville skylle ind over os som en tsunami, og feje det gamle og trætte væk. Der var en generel opfattelse af at der fandtes nogle musikbølger, der opstod med ca. 10 års frekvens, i 1986 var det gået langt over tiden.

1955: rock’n’roll
1965: pigtråd
1975: punk

Men hvad skulle det nye dog være? Fra Sverige kom en lind strøm af garagebands som Nomads, men det lød nu mest som et hult ekko af ’66.

Ubevidst kiggede jeg efter noget helt andet.

I 1980’erne var det ikke helt let at finde ny musik, men så kom Kim Schumacher på DR og nærradioer, hvor det boblede af ny musik, specielt på Radio Sokkelund og Radio Christiania.

Ed Piskor - Run-DMC
Radio Christiania og Kim Schumacher spillede f.eks. det der blev betragtet som underlødigt på det tidspunkt, hip-hop, og her spidsede jeg ører da jeg hørte Run-DMC. Jeg var solgt!

Jeg var også klar over at der fandtes en oase for hip-hop og klubmusik i form af Street Dance Records, en dag vovede jeg mig ned i den fremmede hule, og sagde at jeg ville have noget med Run-DMC. Jow jow men det her skal du høre, de er helt fresh og de ligger nummer 1 på electro-listen. Det var Beastie Boys, eller “Boys Entering Anarchistic States Towards Inner Excellence” Boys som jeg netop har fundet ud af det er et akronym for, og som er forkert og redundant, da der oprindelig var en kvinde med, og at Boys allerede er med i akronymet…

Den dag gik jeg hjem med mine første 12″, My Adidas med Run-DMC og Hold it, now hit it, med Beastie Boys.

Jeg anede ikke hvem Beastie Boys, eller electro-listen var, endsige at Beastie Boys var hvide, men jeg vidste jeg havde fundet den nye bølge af musik, og at det var ikke musik man kunne betegne som “rock”, selv om ordet rock ofte blev brugt i tekster og titler.

Mine venner kom aldrig med på den bølge.

Den stramme minimalistiske lyd fra Run-DMC, LL Cool J, MC Shan, Beastie Boys og ikke mindst Mantronix.

Efterhånden dominerede eksperimenter med samplinger over det stramme og minimalistiske, med sprøde funky toner hip-hoppen, og især Beastie Boys flyttede sig altid. Specielt fedt ved dem var det at de i stigende grad selv spillede på instrumenter, og engang imellem spillede hardcore punk, som var deres rødder.

Queen Latifah – som jeg elsker -, De La Soul og A Tribe Called Quest dyrkede jeg

Jeg begyndte også at gå til hip-hop koncerter bla. Ice T, Ice Cube, De La Soul og bedst af alle Queen Latifah, og det at man brugte en DJ til at lave musikken, og ikke et band, slog fødderne væk under mig – det var i sandhed noget nyt, og det virkede!

Jeg blev nu aldrig en del af hip-hop miljøet i Thomas P. Hejles eller Klub 47.

Selv hænger jeg fast i old-skool east coast, og der bliver stadig lavet ting i den stil, west coast, gangster attituden og mainstream har aldrig tiltalt mig.

Beastie Boys Story posterEllers kan jeg kun opfordre til at man ser dokumentaren Beastie Boys Story, der er en helt ny form for musikdokumentar, jeg har ihvertfald ikke set noget lignende før, Spike Jonze har naturligvis instrueret.

Det skulle ikke blive den sidste musikbølge jeg surfede, det kommer der måske mere om senere, det vil så handle om house, rave, techno, gabba, electro og free-from jazz :-O

Sidst jeg gik ind i en pladebutik og bad om en ny musiksmag var i 2005, hvor jeg fangede en ny bølge, det er vist på tide at gøre det igen.

KOMMER DER SNART NOGET NYT?

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Computere og Internet Hackers Historier/Stories Music Musik Technology

Vidste du at? MP3 formatet har været blandt os i 25 år. Fire It Up!

Det er 25 år siden MP3 formatet så dagens lys, en teknologi de ændrede musikbranchen for bestandig.

Denne fremragende artikel hos HACKADAY : MP3 IS 25 YEARS OLD! opsummerer meget godt udviklingen og hvordan vi kom til nutidens streamingtjenester.

MP3 er en teknologi der betyder at musik kan komprimeres så det fylder ca. 10% af den ukomprimerede musik overført direkte fra en CD, 1MB pr. sang mod 10MB pr. sang.

I 1995 betød det at det kostede 10 gange så meget at gemme en CD på sin harddisk som en CD kostede, med MP3 formatet blev dette ændret ved et trylleslag, og at Internettet på samme tid stod over for sit store gennembrud, gjorde at vejen var brolagt.

LASAT PCMCIA

Jeg husker i øvrigt hvad den første MP3 fil jeg hentede var, det var Busta Rhymes (aka. fætter BR) Fire It Up! remix med det frække Nightrider sample. Det remix var ikke til at skaffe lovligt i 1998, og det var ikke med på CDen, det var før deluxe CDerne, med alt fra studiegulvet smidt ind

Det var lige efter jeg havde fået en bærbar der kunne gå på nettet, takket være LASATs fremragende PCMCIA modem, ja det var før USB. Med en 58K forbindelse tog det over 500 sekunder at hente de vel ca. 4MB

Det var også her software til at afspille og organisere sin musiksamling kom frem, jeg brugte først WinAmp, men musicmatch Jukebox var bare meget bedre.

musicmatch Jukebox Software

Jeg var også ret hurtigt ude og købe en MP3-afspiller, iRiver var bedst, med line-in så man selv kunne optage direkte i MP3 format, og jeg har altid været en sucker for wearables, så jeg bar den rundt om halsen som en slags smykke.

iRiver MP3 player

Ret hurtigt kom streamingtjenesterne, mest kendt er Napster. Første gang jeg hørte om dem var fordi medierne skrevt at man havde konstateret at en meget høj procentdel af de amerikanske universiteters internetbåndbredde blev brugt til at dele musik med brug af Napster, jeg har dog aldrig selv haft det installeret.

Napster kunne musikbranchen ikke lide, og specielt Metallica og Lars Ulrich stod frem, fildelerne slog igen med en proto-shitstorm mod Metallica.

Jeg kunne heller ikke, og kan stadig ikke, lide fildelere, men det var nu af andre årsager, nemlig at de forbrugte i stedet for at producere, og jeg forsøgte mig med et læserbrev til Politiken, det fattede dog ikke deres interesse, men jeg citerer lige en passage:

Piratgruppen melder sig som bannerførere for en alternativ kultur:fildelings kulturen.

Det er bare underligt at de har valgt at gøre gement tyveri til en mærkesag. At det er ulovligt at kopiere ophavsrettligt beskyttede filer på den måde som piratgruppen er talsmænd for mener jeg ikke kan diskuteres – der er for det meste tale om tyveri.

Herefter smed Apple en fungerende forretningsmodel indover MP3 i form af iTunes og iPod, ikke mindst fordi det lykkedes for Apple, og vel især Steve Jobs, at overbevise pladeselskaberne om at der kunne laves forretninger, at det så betød at Apple blev til pladeselskabet, havde de ikke set, og selv det rigtige Apple faldt til patten.

Det havde jeg allerede gjort, da iPod shuffle og deres motto “Life is random” var med til at sætte fut under en “grøn psykose”.

Jeg er nok af den opfattelse at Apple-relateret psykose hører til i ICD-10 diagnosesystemet, og jeg, og mange, mange andre, blev en reklamesøjle for Apple

Original iPod Shuffle Commercial

One more thing

I disse post MP3 tider, så er Busta Rhymes’ Fire It Up! i det frække remix, selvfølgelig tilgængelig, og frit, på nettet, med musikvideo og det hele. Her skal skal du naturligvis begive dig hen til røverkulen YouTube, der er på tålt ophold hos den stakkels musikbranche, der ikke så den komme, og stadig taler om afgifter på fysiske medier.

Busta Rhymes

Herefter gik jeg over til at RIPpe egne CDer, men nu er jeg nærmest 100% på streaming.

Eksterne henvisninger

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Film Kunst

Vidste du at? Man kan låne filmen Naboerne (1966) på biblioteket

Jeg har længe haft lyst til at gense den fantastiske danske film Naboerne fra 1966, men den var naturligvis ikke at finde på streamingtjenesterne.

Så det er da heldigt at vi stadig har bibliotekerne.

At bestille filmen er ikke længere væk end et klik her bibliotek.dk – Naboerne.

Hvis i ikke kender filmen skal jeg ikke spoile den her, men lad os bare sige at det er en sort komedie fyldt med symbolik og referencer til krig, ungdomsoprør, småborgerlighed, kulturradikalisme og samfundets dobbeltmoral.

Naboerne - Hvorfor
Naboerne – En tårevædet Købmand Krause:
Hvorfor?

En diamant i den danske filmskattekiste.

Så tryk bestil og benyt lejligheden til at besøge dit lokale bibliotek, det er vigtigt!

Eksterne henvisninger

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Music Musik

Joy Division “Closer”: et gravskrift og et monument, og noget om pladebutikker

På Facebook mindede Søren Johannesen mig om at det lørdag 18. juli 2020, var 40 år siden albummet Closer af Joy Division udkom, og så måtte jeg jo kigge i min kasse med vinyler, for den har jeg da.

Closer var blandt de første plader jeg købte, jeg husker også hvor, det var hos Pladehøkeren i Peder Hvidtfeldts Stræde til kr. 50, det var ikke så voldsomt lang tid efter den var udkommet, og det var billigt. Dengang var det svært at finde alternativ musik, så det var et fund. Jeg tror min kopi var brugt, men det er uvist. Mere om Pladehøkeren og pladebutikker generelt senere.

Closer har et gennemført minimalistisk cover-design, selv om min kopi har fået et par kaffepletter, jeg tvivler på Peter Saville ville bryde sig om.

Det fremgår i øvrigt ikke klart hvad der er A og B-siden. Hvis man gransker indgraveringen fra masteren, står der på den ene side OLD BLUE? FACT 25 og noget der ligner et A, på den anden side står der FACT 25 og noget der mere klart ligner et B. Nu da jeg lytter til den igen aner jeg ikke hvilken rækkefølge jeg plejede at høre den i, et nummer der hedder “A MEANS TO AN END” der lukker det der vist nok er A-siden, lyder jo som en udgangsbøn.

Joy Division blev jo til New Order, og da de besøgte Saltlageret i maj 1981, var der ingen referencer til fortiden og intet bagkatalog, noget en stor del af de fremmødte ikke var helt tilfredse med.

“Closer” var et gravskrift og et monument.

SAM Import

En lidt pudsig ting var at der lå et reklame-ark for SAM Import inden i pladehylsteret, det peger måske i retning af at min plade var et anmeldereksemplar.

SAM Import stod for import og distribution af plader der ellers ikke fandt vej til pladehylderne fra alternative pladeselskaber, i dette tilfælde Crass, Rough Trade og MUTE. SAM Import var f.eks. leverandør til musikbiblioteket i Hvidovre, og jeg vidste at de altid fik nye forsyninger om torsdagen, så det var der man kunne finde mig.

På reklamearket står der f.eks. om Deutsch Amerikanische Freundschaft (DAF) at det kun er for hjernemuterede mennesker 🙂

Pladebutikker er musikoaser

Pladehøkeren var en oase, der solgte en uvis blanding af brugt og nyt i alle mulige stilarter, at jeg fandt Closer var klart et lykketræf. Indehaveren Andreas skabte et fællesskab omkring sin butik, noget der kendetegner gode pladebutikker, og vi hang ud så tit vi kunne, jeg synes at erindre at det typisk var om fredagen.

Modsat os, var Andreas glødende Bruce Springsteen fan, noget Michael Falch skriver om på sin blog, jeg husker tydeligt at Andreas var vild med hvor lang koncerten i København var, og han udstillede billetten prominent i forretningen.

Andreas var også kendt fra nærradioen Radio Sokkelund, her husker jeg f.eks. hans kommentar: “Nej, Jens Rugsted du får IKKE lov til at købe min bas”, men også en legendarisk nytårs-udsendelse hvor folk blev mere og mere stive for åbne mikrofoner.

Der er heldigvis nogle der fører pladebutik-traditionerne videre, f.eks. Sort Kaffe & Vinyl som også har været en oase for mig, og det er en gammel drøm at have sådan et sted.

Drømmen om at have en pladebutik kom jeg tæt på, da Mikkel fra ÆTER i Jægersborggade for en 10 års tid siden gav mig lov til at passe hans butik.

Kim Bach bestyrer ÆTER Pladebix i 2011

Jeg havde ikke mødt Mikkel før han, efter at have annonceret efter en vikar på Facebook, overlod nøglerne til mig. Se det var tillid og alene den elsker jeg ham for.

ÆTER var et dejligt fællesskab med mange små koncerter og fester som jeg elskede, og så var det stedet at lære ny musik at kende, hvilket er en af de væsentligste årsager til at jeg elsker disse oaser.

Eksterne henvisninger

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Historier/Stories Technology

Fra gemmerne: Palm og Graffiti – genial teknologi der ikke overlevede

Graffiti Power Writing Software KlistermærkeOfte overlever simple og geniale teknologier ikke. Et godt eksempel på dette stødte jeg på i dag, da jeg under en oprydning fandt et klistermærke, med en oversigt over de bevægelser, eller på nudansk gestures, man kunne anvende til at skrive tekst på en Palm Personlig Digital Assistent (PDA). Disse bevægelser, der mindede om at skrive med håndskrift, gik under navnet Graffiti.

Som det fremgår er tegnene relativt intuitive, og ligner det latinske alfabet ret meget, så det var noget man let kunne lære, der fulgte også et lille spil med, der hjalp med indlæringen. På klistermærket kan man se hvor man skal starte med at placere Palms pen, f.eks. skriver man et A ved at placere pennen nederst til venstre, og så skrive en ^.

Palmm505For at anvende Graffiti skulle man skrive i et område dedikeret til Graffiti og de vigtigste genveje på Palm PDAerne, måske var det for at undgå slid på selve skærmen.

Jeg kunne skrive noter med Grafitti ret hurtigt, og jeg synes jeg kunne gøre det næsten lige så hurtigt som på en computer. Det kan dog være en erindringsforskydelse.

I videoen nedenfor demonstreres det hvorledes det er hurtigere at anvende skærmtastaturet end Graffiti, og jeg anvendte det nu heller ikke ret meget.

Men så kom touch-skærmtastaturet, og det bliver jeg nok aldrig helt gode venner med, i hvert fald på små skærme.

Graffiti kan ses som en lavpraktisk løsning, der adresserede de ikke helt vellykkede forsøg med at lave ægte håndskriftsgenkeldelse på Apple Newton.

Med en Palm kunne man utroligt meget, og jeg f.eks. husker hvordan folk udvekslede visitkort med den indbyggede infrarøde sender og modtager, det blev kaldt beaming.

Jeg så nu kun nørder beame, men Palm så andre muligheder, f.eks. i nedenstående reklame, der næppe var gået i dag.

På Palm anvendte jeg i begyndelsen af 2000’erne den fantastiske app TimeReporter til tidsregistrering, og jeg har ikke set en bedre app siden, men min Palm Vx samler nu støv på min dimsekirkegård, der var trods alt for mange kompromisser, og de blev overhalet af andre.

Palm overlevede ikke, men Graffiti lever dog videre som en app til Android.

Eksterne henvisninger

  • Wikipedia contributors, “Palm (PDA),” Wikipedia, The Free Encyclopedia, (hentet 20. juli 2020).
  • Wikipedia contributors, “Graffiti (Palm OS),” Wikipedia, The Free Encyclopedia, (hentet 20. juli 2020).
  • Wikipedia contributors, “Apple Newton,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, (hentet 20. juli 2020).
  • Graffiti Pro for Android