Kim Bach . OrgSådan går du offline i din ferie selv om du har en smart phone, og stadig ønsker smart phone funktionalitet.
Det kræver kun at du downloader indhold før du tager på ferie.
Så er du klar til at holde ferie fra din smart phone, samtidig med at du har smart phone funktionalitet
Som den trofaste læser vil ihukomme, så har jeg gennem mange år, som en del af samarbejdet mellem WIkimedia Danmark og en række kulturinstationer Wiki Labs Kultur, arbejdet med at overføre Statens Museum for Kunsts digitaliserede kunstværker til Wikimedia Commons, eller Wikipedia som de fleste nok forbinder det med.
Dette arbejde nærmer sig en milepæl, nemlig overførslen af de ca. 40.000 billeder som Statens Museum for Kunst har frigivet som offentlig ejendom, eller public domain.
Overselsprocessen foretages af et program, eller wikibot, kaldet WLKBot (Wiki Labs Kultur Bot), men processen er semi-automatiseret, så jeg følger med i fremdriften, og her sker det ofte at jeg opdager kunstnere, som jeg ikke kendte i forvejen, og som jeg bliver ganske vild med.
Det seneste eksempel på en kunstner, jeg har opdaget ved at overvåge WLKBot, er kunstneren Frans Schwarts og hans fantastiske raderinger, som f.eks. denne:
Og så er Schwartz blevet portrætteret af selveste P. S. Krøyer
Der er så meget at opdage i SMKs samlinger, og mange, ja vel de fleste, af værkerne i Kobberstikssamlingen, som Kristus i Gethsemane, er ikke udstillet, men nu bliver de gjort tilgængelig for alle, hvilket det er fantastisk at have været en del af at gøre muligt,
Bedst af alt så er jeg blevet belønnet, ved at have opdaget så utrolig mange fantastiske kunstnere og kunstværker.
Det gør det hele værd.
Det er 2. Søndag i Advent 2022, og som lovet hermed en artikel i den anledning.
Det handler stadig om Wikimedia Commons, Statens Museum for Kunst, Wiki Labs Kultur, et ønske om at kunne automatisere upload af billeder fra Statens Museum for Kunst til Wikimedia Commons og kode der har stået over en sagte ild i mange år.
Om koden er lige så velsmagende som en portion frutti di mare ved jeg ikke, men det er i hvert spaghetti.
30. november 2022 fik vi en tilladelse til at genneføre en ny testkørsel af vores kode til masseupload af billeder fra Statens Museum for Kunst til Wikimedia Commons, 3. december 2022 testede vi med 20 billeder, genereret af vores første release candidate af koden, dvs. kode der er tæt på at være klar til produktion.
Det første billede blev dette:
Vi tager de resultater Statens Museum for Kunst returnerer gennem deres API fra toppen, så Antonio da Trento, Augustus og den tiburtinske sibylle blev tilfældigvis det første billede vi uploadede i den nye testkørsel.
Jeg kendte ikke til den profetiske præstinde Den Tiburtinske Sibylle og mødet med Kejser Augustus, hvor han, ifølge myten, adspurgte den Tiburtinske Sibylle om han skulle tilbedes som en Gud, før SMK “valgte” at det skulle blive vores første testbillede, men træsnittet afbilleder en meget central myte inden for kristendommen:
Augustus spurgte Sibyllen om hvorvidt han skulle tilbedes som en Gud, som det var beordret af det Romerske Senat. Hun svarede ved at fremmane et billede af en ung kvinde med en nyfødt dreng siddende højt på himlen, mens en stemme fra fra oven sagde: “Dette er den jomfru der skal føde verdens frelser, som kommer til at overstråle samtlige romerske guder.
Oversat efter ringe evne fra Wikipedia contributors, “Tiburtine Sibyl,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, (hentet 4. december 2022).
Så lærte jeg noget nyt :-D.
Nu er det så spændende at høre hvad fællesskabet siger til vores testkørsel, men vi føler at vi er meget tæt på.
.jpg)
Der mangler en artikel om Den tiburtinske sibylle på dansk Wikipedia, men da den findes på norsk og svensk burde det være muligt at skrive en 🙂
ps. med hensyn til tilfældighederne så var der også en vis portion determinisme i valget af den “tiburtinske sibylle”.
Jeg tilføjede nemlig kunstneren bag Augustus og den tiburtanske sibylle, Antonio da Trento til min algortimes matching af kunstnere med wikidata-emner, med kunstnere der har værker på Statens Museum for Kunst, manuelt…som den eneste…de første skal blive de første
I år tæller jeg ned til jul, ved at løfte sløret for et projekt jeg har arbejdet med i 4-5 år, nemlig at gøre Statens Museum for Kunsts digitale, public domain, billeder tilgængelige på Wikimedia Commons.
Pantheon i Rom er en af verdens smukkeste bygninger, bygget i det første århundrede CE, stadig den største uarmerede betonkuppel i verden. Når man ser Pantheon på Roms skyline, ligner den noget fra fremtiden.
Man kan prøve at beskrive og fotografere Pantheon, det har jeg selv prøvet, men den skal opleves selv, det er en helt fantastisk oplevelse, og jeg kan anbefale at deltage i Gudstjeneste i Pantheon, det efterlod et dybt aftryk i min kortex at gøre det. PACE!
Statens Museum for Kunst har en gravering af Det indre af Pantheons, udført af Giovanni Battista Piranesi, og han gør et fantastisk job med at formidle de følelser det giver at stå i Templet og betragte Pantheons okulus
Graveringen af Det indre af Pantheon er kommet på Wikipedia Commons ved at konvertere data direkte fra Statens Museum for Kunst til Wikipedias Wikitext format.
Det er sket i regi af Wiki Labs Kultur, et samarbejde mellem
Jeg har udviklet Python-kode der kan konvertere data leveret fra Statens Museum for Kunsts API, et API er typisk en grænseflade hvorigennem programmer kan læse og konvertere data fra digitale arkiver, fra det oprindelige format til andre formater.
I dette tilfælde konverteres data fra SMKs API fra SMKs JSON format til Wikipedias dataformat (Wikitext), således det kan anvendes til masseupload af data til Wikimedia Commons.
Python-koden har sådan set været klar i flere år, men der manglede lige det sidste.
I løbet af december bliver vi klar til at frigive det, og jeg vil hermed præsentere det første eksempel genereret af en release kandidat, Piranesis Det indre af Pantheon.
Det meste af Wikikoden er genereret af Python-programmet, og tilrettet manuelt, for at kunne forbedre konverteringen, og se om Wikimedia Commons fællesskabet har nogle gode idéer.
Dedikeret til Merete Sanderhoff fra SMK
Som det turde være de fleste bekendt, så brød forhandlingerne mellem YouTube og Koda, der repræsenterer de fleste danske musikere omkring betaling for musik, sammen.
Det blev i danske medier præsenteret som at YouTube havde blokeret dansk indhold, men det stikker en del dybere, her er hvad Koda skriver på deres hjemmeside:
Hvilken musik bliver blokeret på YouTube?
YouTube har meddelt, at de vil blokere den musik, som Koda repræsenterer, fra den danske del af alle YouTubes tjenester. Koda repræsenterer stort set al dansk musik på YouTube, så det er primært den musik, som YouTube nu blokerer fra den danske del af YouTube. Internationale sange risikerer dog også at blive blokeret fra den danske del af YouTube, hvis der er et Koda-medlem, som har en andel på en international sang. Endelig vil der være sange, hvor det er et udenlandsk forvaltningsselskab, der har bedt Koda om at repræsentere deres rettigheder i Danmark, som vil kunne blive blokeret fra den danske del af YouTube – det gælder fx musik fra Norge, Finland og Island. Vi kan dog ikke garantere, at der ikke bliver blokeret mere end dette. Det er YouTube, der på teknisk niveau styrer hvilket indhold, der blokeres, og hvornår.Få svar på spørgsmål til Googles blokering af musik på YouTube
Bemærk det jeg har fremhævet, et uvist antal sange af internationale kunstnere kan også være blokeret!
YouTube svarede igen med et debatindlæg fra Dan Chalmers, direktør for Youtube Music i Europa, i Politiken, og Soundvenue har også skrevet om det: soundvenue.com: Youtube udtaler sig om blokering af dansk musik: »Vores største ønske er at nå frem til en aftale«
Som jeg nu vil dokumentere er der også tale er om at YouTube, men også rettighedshaverne, udøver decideret hærværk på kunstværker.
Hovedproblemet er at der tales om sange og ikke samlede værker, og at et samlet værk ikke nødvendigvis fremstår sådan rettighedsmæssigt, selv om det er blevet udgivet som et samlet værk, også digitalt.
Jeg er klar over at dette skyldes komplicerede problemer med at få sikret – clearet som det hedder – rettighederne, f.eks. når det handler om brug af sampling, men lad og kigge på detaljerne.
Jeg har længe abonneret på Google Play Music, og har været ret tilfreds med det, f.eks. synes jeg tjenesten virker rigtig godt til at finde ny musik til mig, herunder anbefalinger baseret på live koncerter i nærheden, med i pakken fik jeg YouTube Music, en tjeneste der ikke har musik som sit eneste område, men blander det hele sammen til en stor pærevælling, jeg er ikke rigtig interesseret i musikvideoer når jeg vil lytte til hele albums.
Google har nu, i deres visdom, besluttet at migrere Google Music Play, der havde samme musikbibliotek som de andre tjenester som Spotify, youSee Music og Apple Music, til YouTube Music.
Man kan stadig bede om afspille hele albums fra bestemte kunstnere, eller det troede jeg da, indtil jeg ville lytte til Beastie Boys’ album Paul’s Boutique fra 1989 på YouTube Music.
Det så sådan ud:
Bemærk (!) tegnene og at titlerne “Hey Ladies” og “5-Piece Chicken Dinner” ikke kan vælges.
Det var da underligt, så jeg tjekkede lige Google Music Play:
Som forventet ingen problemer.
Her er det at det går op for mig at Google har gang i et sololøb her, ved at migrere Google Play Music til YouTube Music, der følger samme regler som YouTube, også selv om man betaler de samme 99 kr./md for YouTube Music som for Google Play Music.
Og det bliver jo ikke bedre af at man da sagtens kan finde Hey Ladies på YouTube, hvis man søger lidt dybere, men det kan algoritmerne jo nok også finde ud af med tiden:
YouTube kan altså fortsætte med at præsentere ulovligt indhold, når brugerne selv har lagt det op, her snyder det nok også algoritmerne, at denne upload kommer fra et opsamlingsalbum.
Musikvideoen lader de dog til at have luget ud, det skyldes nok også at vevo længe har været med til at fjerne ukrudtet.
Men man skal jo ikke længere end til Vimeo for at finde en frisk piratkopi:
Hvad betyder dette? Jo, det betyder at man som musikelsker, der betragter musikalbums som samlede værk, ikke kan stole på streaming-tjenesterne, der har en “sange” betragtning, som om alting blev udgivet som singler, men også at musikvideoer, der både er kunstværker men måske mest reklamer, også forsvinder.
Hvad er problemet egentlig i dette tilfælde, hvorfor er det kun nogle få sange på albummet der er blokeret?
Det skyldes naturligvis at “Hey Ladies” er et sampling-kludetæppe af dimensioner, ifølge WhoSampledWho er der tale om at 17 forskellige sange er samplet og Slate har en god artikel om det.
Hvilke, en eller sandsynligvis flere, af de 17 sange der repræsenteres af Koda eller deres internationale samarbejdspartnere, vil jeg ikke gisne om, men f.eks. er James Brown, The Sweet og Deep Purple er blandt de samplede kunstnere.
Det er da meget muligt at det for flertallet at forbrugerne ikke betyder noget, men mange musikere og musikelskere vil nok være af en anden opfattelse, og personligt ville jeg foretrække at hele albummet blev fjernet, da det må være ulovligt som et samlet værk.
Nå, det er da godt at jeg har rippet min musiksamling:
Hvis du vil høre Paul’s Boutique, hvilket jeg kun kan anbefale, så prøv på dit bibliotek, eller brug disse oplysninger når du bestiller din fysiske kopi eller download:
| Titel: | Paul’s boutique |
| Af: | Beastie Boys |
| Bidrag: | Beastie Boys; Adam Yauch; Michael Diamond; Adam Horovitz. Beastie Boys (Mikey D, MCA, Ad-Rock) |
| Udgiver: | Capitol |
| Id: | Capitol, CDP 7917432 |
| Opstilling i folkebiblioteker: | Rock |
| DK5: | 78.794: 5 |
I denne artikel kigger jeg på hvordan man kan bidrage til OpenStreetMap med brug af en app, i dette tilfælde Go Map!! til iOS, som du henter ved at trykke på dette link til app store Go Map!! til iOS
Der findes også apps til Android, f.eks. Vespucci.
OpenStreetMap er et kort alle kan redigere, princippet er det samme som man kender fra Wikipedia.
Når man starter Go Map!! appen præsenteres man for en meget enkel brugerflade, der som standard viser et satellitfoto i baggrunden, OpenStreetMap data vises ovenpå, herudover vises din position og din retning.
For at kunne opdatere OpenStreetMap skal man først have en konto på OpenStreetMap.
Tryk på Indstillinger-ikonet:
Vælg OpenStreetMap Login
Indtast brugeroplysninger hvis du allerede har en konto
Eller opret en konto ved at trykke på Register New Account
Tryk Save og luk indstillinger, og du er klar til at opdatere OpenStreetMap.
Jeg ved at der er åbnet en ny butik i mit nabolag, som ikke er oprettet på OpenStreetMap, Audika Hørecenter Kastrup, der bla. forhandler høreapparater, denne vil jeg gerne oprette på OpenStreetMap.
Jeg gik ned og stillede mig foran butikken, og flyttede det gule kryds i midten af skærmbilledet, til butikkens placering.
Herefter trykkede jeg på [+] ikonen
Nu er der blevet tilføjet et nyt objekt, der kan redigeres.
Tryk på Tags for at redigere objektet.
Da der er tale om en høreapparatbutik, søger jeg på “høre”, og muligheden høreapparatbutik dukker op, så den vælger jeg.
Nu skal der tilføjes detaljer om butikken, herunder navn, adresse, telefonnummer, åbningstider, hjemmeside osv.
Tryk på Save når du er tilfreds, og nu er vi klar til at sende ændringerne til OpenStreetMap
Tryk på Upload-ikonet det ligner en “Sky”, som er markeret med rødt på skærmbilledet, for at sende ændringerne til OpenStreetMap.
Udfyld felterne Changeset comment med en relevant kommentar om redigeringen, og Source med kilden til den nye information, i dette tilfælde skriver jeg Own Survey, da det er noget jeg selv har kortlagt.
Tryk herefter Commit.
Nu er OpenStreetMap opdateret, og ændringerne er tilgængelige for hele verden.
Sådan ser det færdige resultat ud på OpenStreetMap.
Når du først har oprettet en konto på OpenStreetMap, og har taget Go Map!! i brug, så er det meget let at bidrage til OpenStreetMap når du er på farten.
Man kan f.eks som jeg gjorde i eksemplet, hjælpe med at oprette nye butikker, men stort set alt der har en geografisk placering er relevant for OpenStreetMap.
Begynd f.eks. med at gå rundt i dit lokalområde, og tilføj manglende oplysninger, nye eller lukkede butikker, kunstværker, mindeplader osv.
God fornøjelse.
It can be difficult to contribute to open data projects.
In this, very detailed article, I’ll take you through all the steps involved in adding a commemorative plaque to Wikimedia Commons – an open source of educational materials, like pictures, and OpenStreetMap – an open map that you can edit like Wikipedia.
Notice that you can use different tools, but these are the ones that I often use, and also notice that I’ve been very thorough. You can choose to cut some corners, and wait for others to add the information, that’s the beauty of projects like Wikimedia Commons and OpenStreetMap.
I often pass by commemorative plaques that I’ve never noticed before, it makes me very curious about the history behind it, so I quite often take a picture of them and later I share them on Wikimedia Commons and OpenStreetMap.
A lot of the plaques are already documented, but in closed databases, we can do better in the 21st Century.
Here’s one in Central Copenhagen that I’ve never noticed before.
It commemorates the founding of the Danish national newspaper Politiken October 1 1884, a very important day in Danish media history.
Now I want to add it to Wikimedia Commons and OpenStreetMap, and these are the steps involved.
NOTE: This step can be skipped if you have a modern cell phone or camera with GPS that records the GeoLocation automatically (including compass heading).
The first step is to add the picture to Wikimedia Commons, I don’t have GPS in my camera, so I need to determine the location of the plaque, I use the excelent service GeoLocator, especially because it makes it easy to add the camera heading.
Since I knew that the plaque was located near the department store Magasin du Nord in Copenhagen, I did a search for it.
After I selected it, the map is shown.
Find the precise location of the commemorative plaque, which is on the corner of Østergade and Kristen Bernikows Gade.
Alt+Clicked the location of the camera, which is the geo location that is used for Wikimedia Commons.
Notice the marker and that the latitude and longitude of the marker position is displayed.
Switch to Street View to confirm that we’re at the right location.
Yes, that looks right.
Now we need to get the compass heading of the camera, this is done by Shift+Clicking the map to draw a line indicating the camera heading.
Notice the arrow that indicates the direction, and the compass heading, next to the caption “h = ESE 106°”, meaning East-South-East 106 degrees.
That’s it, we now have the camera location:
| latitude | 55° 40? 46.91? N (55.679696°) |
| longitude | 12° 34? 57.84?E (12.582733°) |
| heading | 106° |
Now we’re ready to upload the image to Wikimedia Commons.
Go to the Wikimedia Commons UploadWizard (you’ll need a Wikimedia account, but don’t to worry, you’ll be prompted to create one.
First the instructions are shown, I’ll skip those, it’s just to make sure that you understand the terms of sharing content on Wikimedia Commons, and make sure that you select the correct license.
Select the “Next” button on the bottom of the page, you can also select “Skip this step in the future” to dismiss the instructions page.
Select the media-files to upload.
Browse for the media files.
Select the file you want to upload.
Press continue and select the release rights, usually “Own Work” if it’s pictures you’ve taken your self.
Now add some details, we’ve added a description in English, Danish, categories:
location and other in other information we add a link to the Copenhagen Library page on the plaque bibliotek.kk.dk: Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse].
Select Next and you’re done, you picture has now been shared on Wikimedia Commons, and you can use it in other Wikimedia projects and on the web by copy/pasting the links show on the “Use” screen of the UploadWizard.
Finally we want to add a node to OpenStreetMap (OSM), you’ll need an OSM account, so create one if you don’t have one already
Since we’ve already established the location of the camera when we added the picture of the plaque to Wikimedia Commons, we do a search for that location on OSM.
| latitude | 55° 40? 46.91? N (55.679696°) |
| longitude | 12° 34? 57.84?E (12.582733°) |
We’ve found the location, so select the link to the location
We now have a location marker and we can add the node by selecting the Edit button.
There are several different editors, but we’ll use the default editor, called ID, in this example.
Now we’ll the node by selecting the “Point” button, we’ll get a marker that we can move to the correct location, but notice that the location Wikimedia Commons wants is the location of the camera, but OpenStreetMap wants the physical location.
Now we need to add type of OSM node we want to add, it’s a memorial, so we’ll search for that.
Now we’ll add some information. We’ll use the common name used by the website of the Copenhagen Library “Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse”
First use the “Add field” function to add commonly used fields in a nice UI, we’ve added “Name”, “Address”, “Website” and a link to the Danish “Wikipedia” page for Politiken.
This translates to “tags” in OSM terminology, and each node type has a number of different tags you can choose from, you can even invent your own, but you might consider suggesting them to the community.
For the node type historic=memorial you should consult the OSM Wiki page for the historical=memorial tag.
We’ll add these tags:
Press “Save”, summarise the changes and press “Save” again.
If you select “View on OSM”, you’re taken to the changeset
Select the node to view the node you added.
And, finally, share it on Twitter using the Tweet button on OSM.
Notice that I’ve added the tags #culher for culTURALherITAGE and #nodw15 for Nordic Open Data Week 2015, since there’s a Open Data Cultural Heritage Challenge on during Nordic Open Data Week 2015
This is how the Tweet looks.
Added Memorial: Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse https://t.co/ThYaYqa5go #culher #nodw15
— Kim Bach (@kim_bach) May 16, 2015
You now have the skills to share cultural heritage on the Wikimedia Commons and OpenStreetMap. Notice that I’ve been very thorough, you can choose to cut a few corners.
Finally press the share button, add a “marker” and select HTML format and copy/paste the code it to website.
For this result.
View Larger Map
Det er 25 år siden MP3 formatet så dagens lys, en teknologi de ændrede musikbranchen for bestandig.
Denne fremragende artikel hos HACKADAY : MP3 IS 25 YEARS OLD! opsummerer meget godt udviklingen og hvordan vi kom til nutidens streamingtjenester.
MP3 er en teknologi der betyder at musik kan komprimeres så det fylder ca. 10% af den ukomprimerede musik overført direkte fra en CD, 1MB pr. sang mod 10MB pr. sang.
I 1995 betød det at det kostede 10 gange så meget at gemme en CD på sin harddisk som en CD kostede, med MP3 formatet blev dette ændret ved et trylleslag, og at Internettet på samme tid stod over for sit store gennembrud, gjorde at vejen var brolagt.
Jeg husker i øvrigt hvad den første MP3 fil jeg hentede var, det var Busta Rhymes (aka. fætter BR) Fire It Up! remix med det frække Nightrider sample. Det remix var ikke til at skaffe lovligt i 1998, og det var ikke med på CDen, det var før deluxe CDerne, med alt fra studiegulvet smidt ind
Det var lige efter jeg havde fået en bærbar der kunne gå på nettet, takket være LASATs fremragende PCMCIA modem, ja det var før USB. Med en 58K forbindelse tog det over 500 sekunder at hente de vel ca. 4MB
Det var også her software til at afspille og organisere sin musiksamling kom frem, jeg brugte først WinAmp, men musicmatch Jukebox var bare meget bedre.
Jeg var også ret hurtigt ude og købe en MP3-afspiller, iRiver var bedst, med line-in så man selv kunne optage direkte i MP3 format, og jeg har altid været en sucker for wearables, så jeg bar den rundt om halsen som en slags smykke.
Ret hurtigt kom streamingtjenesterne, mest kendt er Napster. Første gang jeg hørte om dem var fordi medierne skrevt at man havde konstateret at en meget høj procentdel af de amerikanske universiteters internetbåndbredde blev brugt til at dele musik med brug af Napster, jeg har dog aldrig selv haft det installeret.
Napster kunne musikbranchen ikke lide, og specielt Metallica og Lars Ulrich stod frem, fildelerne slog igen med en proto-shitstorm mod Metallica.
Jeg kunne heller ikke, og kan stadig ikke, lide fildelere, men det var nu af andre årsager, nemlig at de forbrugte i stedet for at producere, og jeg forsøgte mig med et læserbrev til Politiken, det fattede dog ikke deres interesse, men jeg citerer lige en passage:
Piratgruppen melder sig som bannerførere for en alternativ kultur:fildelings kulturen.
Det er bare underligt at de har valgt at gøre gement tyveri til en mærkesag. At det er ulovligt at kopiere ophavsrettligt beskyttede filer på den måde som piratgruppen er talsmænd for mener jeg ikke kan diskuteres – der er for det meste tale om tyveri.
Herefter smed Apple en fungerende forretningsmodel indover MP3 i form af iTunes og iPod, ikke mindst fordi det lykkedes for Apple, og vel især Steve Jobs, at overbevise pladeselskaberne om at der kunne laves forretninger, at det så betød at Apple blev til pladeselskabet, havde de ikke set, og selv det rigtige Apple faldt til patten.
Det havde jeg allerede gjort, da iPod shuffle og deres motto “Life is random” var med til at sætte fut under en “grøn psykose”.
Jeg er nok af den opfattelse at Apple-relateret psykose hører til i ICD-10 diagnosesystemet, og jeg, og mange, mange andre, blev en reklamesøjle for Apple
I disse post MP3 tider, så er Busta Rhymes’ Fire It Up! i det frække remix, selvfølgelig tilgængelig, og frit, på nettet, med musikvideo og det hele. Her skal skal du naturligvis begive dig hen til røverkulen YouTube, der er på tålt ophold hos den stakkels musikbranche, der ikke så den komme, og stadig taler om afgifter på fysiske medier.
Herefter gik jeg over til at RIPpe egne CDer, men nu er jeg nærmest 100% på streaming.
Fredag den 29. marts 2019 gav jeg, ved et arrangement på Københavns Stadsarkiv, en kort introduktion til hvordan man kommer i gang med at skrive artikler til Wikipedia.
Det var en fantastisk ramme, og jeg elskede det.
Arrangementet var ganske velbesøgt, og jeg håber at jeg fik hjulpet deltagerne over wikipedias dørtærskel, der kan være ganske høj.
Nedenfor kan du finde min præsentation i flere formater og et kompendie
Hvis der er spørgsmål og kommentarer, så kan jeg f.eks. kontaktes gennem Wikipedia på mail og de “fleste andre steder”.
Brug frit indholdet af præsentationen, det er “fælled” dvs. offentligt/public domain.
Du har jo nok hørt om at oplysninger fra Facebook er blevet indsamlet og brugt til at køre meget præcise kampagner på Facebook.
Her er der hverken tale om en data-lækage eller et data-tyveri, det er ganske enkelt den måde Facebooks system er designet på, der har gjort det muligt, og du har selv sagt ja til det.
Indtil Facebook ændrer deres politik, kunne man jo overveje at lukke sin konto, men der er dog også det alternativ at man “brænder platformen”.
Facebooks system der gør det muligt for tredjepart at tilgå dine oplysninger, hedder nemlig Platform, og den kan man faktisk ret let “sætte ild til”, eller rettere slå fra.
Tryk på Rediger
Jeg kan anbefale at læse denne artikel fra Electronic Frontier Foundation How To Change Your Facebook Settings To Opt Out of Platform API Sharing, hvor det bliver beskrevet præcist hvad sagen handler om, der er også mindre drastiske råd end at “brænde platformen”.
Generelt handler det om at uddanne sig i hvad det egentlig er der foregår, når man anvender nettjenester, for der bliver konstant opsamlet oplysninger om dig, ikke kun af Facebook, de har bare flest og mest præcise oplysninger om dig.
For nogle år siden havde jeg nogle personer til at kigge på min Facebook-profil, med det formål at få svar på spørgsmål som hvad jeg kunne forventes at stemme til afstemningen om EUs patentdomstol, de var ret mystificerede, fordi de sider jeg havde trykket “synes godt om” pegede i alle mulige retninger.
Forklaringen var at jeg trykkede “synes godt om” på samtlige sider jeg fik reklamer for, grunden var at jeg ønskede at hjælpe med at gøre fjolser der annoncerer på Facebook fattigere, og Mark Zuckerberg rigere.
De kunne ikke bruge min profil til ret meget, men de var dog ret sikre på at jeg f.eks. var glad for at udføre frivilligt arbejde, og det var ganske korrekt, røgslør eller ej.
Til sidst blot dette:
Følg Electronic Frontier Foundation, for kun en tåbe frygter ikke nettet
