Om koden er lige så velsmagende som en portion frutti di mare ved jeg ikke, men det er i hvert spaghetti.
30. november 2022 fik vi en tilladelse til at genneføre en ny testkørsel af vores kode til masseupload af billeder fra Statens Museum for Kunst til Wikimedia Commons, 3. december 2022 testede vi med 20 billeder, genereret af vores første release candidate af koden, dvs. kode der er tæt på at være klar til produktion.
Det første billede blev dette:
Vi tager de resultater Statens Museum for Kunst returnerer gennem deres API fra toppen, så Antonio da Trento, Augustus og den tiburtinske sibylle blev tilfældigvis det første billede vi uploadede i den nye testkørsel.
Jeg kendte ikke til den profetiske præstinde Den Tiburtinske Sibylle og mødet med Kejser Augustus, hvor han, ifølge myten, adspurgte den Tiburtinske Sibylle om han skulle tilbedes som en Gud, før SMK “valgte” at det skulle blive vores første testbillede, men træsnittet afbilleder en meget central myte inden for kristendommen:
Augustus spurgte Sibyllen om hvorvidt han skulle tilbedes som en Gud, som det var beordret af det Romerske Senat. Hun svarede ved at fremmane et billede af en ung kvinde med en nyfødt dreng siddende højt på himlen, mens en stemme fra fra oven sagde: “Dette er den jomfru der skal føde verdens frelser, som kommer til at overstråle samtlige romerske guder.
ps. med hensyn til tilfældighederne så var der også en vis portion determinisme i valget af den “tiburtinske sibylle”.
Jeg tilføjede nemlig kunstneren bag Augustus og den tiburtanske sibylle, Antonio da Trento til min algortimes matching af kunstnere med wikidata-emner, med kunstnere der har værker på Statens Museum for Kunst, manuelt…som den eneste…de første skal blive de første
I denne artikel kigger jeg på hvordan man kan bidrage til OpenStreetMap med brug af en app, i dette tilfælde Go Map!! til iOS, som du henter ved at trykke på dette link til app store Go Map!! til iOS
Der findes også apps til Android, f.eks. Vespucci. OpenStreetMap er et kort alle kan redigere, princippet er det samme som man kender fra Wikipedia.
Brugerflade
Når man starter Go Map!! appen præsenteres man for en meget enkel brugerflade, der som standard viser et satellitfoto i baggrunden, OpenStreetMap data vises ovenpå, herudover vises din position og din retning.
Log på eller opret konto på OpenStreetMap
For at kunne opdatere OpenStreetMap skal man først have en konto på OpenStreetMap.
Tryk på Indstillinger-ikonet:
Vælg OpenStreetMap Login
Indtast brugeroplysninger hvis du allerede har en konto
Eller opret en konto ved at trykke på Register New Account
Tryk Save og luk indstillinger, og du er klar til at opdatere OpenStreetMap.
Opret objekter i OpenStreetMap
Jeg ved at der er åbnet en ny butik i mit nabolag, som ikke er oprettet på OpenStreetMap, Audika Hørecenter Kastrup, der bla. forhandler høreapparater, denne vil jeg gerne oprette på OpenStreetMap.
Jeg gik ned og stillede mig foran butikken, og flyttede det gule kryds i midten af skærmbilledet, til butikkens placering.
Herefter trykkede jeg på [+] ikonen
Nu er der blevet tilføjet et nyt objekt, der kan redigeres.
Tryk på Tags for at redigere objektet.
Da der er tale om en høreapparatbutik, søger jeg på “høre”, og muligheden høreapparatbutik dukker op, så den vælger jeg.
Nu skal der tilføjes detaljer om butikken, herunder navn, adresse, telefonnummer, åbningstider, hjemmeside osv.
Tryk på Save når du er tilfreds, og nu er vi klar til at sende ændringerne til OpenStreetMap
Tryk på Upload-ikonet det ligner en “Sky”, som er markeret med rødt på skærmbilledet, for at sende ændringerne til OpenStreetMap.
Udfyld felterne Changeset comment med en relevant kommentar om redigeringen, og Source med kilden til den nye information, i dette tilfælde skriver jeg Own Survey, da det er noget jeg selv har kortlagt.
Tryk herefter Commit.
Nu er OpenStreetMap opdateret, og ændringerne er tilgængelige for hele verden.
Sådan ser det færdige resultat ud på OpenStreetMap.
Konklusion
Når du først har oprettet en konto på OpenStreetMap, og har taget Go Map!! i brug, så er det meget let at bidrage til OpenStreetMap når du er på farten.
Man kan f.eks som jeg gjorde i eksemplet, hjælpe med at oprette nye butikker, men stort set alt der har en geografisk placering er relevant for OpenStreetMap.
Begynd f.eks. med at gå rundt i dit lokalområde, og tilføj manglende oplysninger, nye eller lukkede butikker, kunstværker, mindeplader osv.
It can be difficult to contribute to open data projects.
In this, very detailed article, I’ll take you through all the steps involved in adding a commemorative plaque to Wikimedia Commons – an open source of educational materials, like pictures, and OpenStreetMap – an open map that you can edit like Wikipedia.
Notice that you can use different tools, but these are the ones that I often use, and also notice that I’ve been very thorough. You can choose to cut some corners, and wait for others to add the information, that’s the beauty of projects like Wikimedia Commons and OpenStreetMap.
Introduction
I often pass by commemorative plaques that I’ve never noticed before, it makes me very curious about the history behind it, so I quite often take a picture of them and later I share them on Wikimedia Commons and OpenStreetMap.
A lot of the plaques are already documented, but in closed databases, we can do better in the 21st Century.
Here’s one in Central Copenhagen that I’ve never noticed before.
It commemorates the founding of the Danish national newspaper Politiken October 1 1884, a very important day in Danish media history.
Now I want to add it to Wikimedia Commons and OpenStreetMap, and these are the steps involved.
Step 1: GeoLocation: Can be skipped if you took the picture with a modern cell phone that records camera location and heading (geotagged photos)
NOTE: This step can be skipped if you have a modern cell phone or camera with GPS that records the GeoLocation automatically (including compass heading).
The first step is to add the picture to Wikimedia Commons, I don’t have GPS in my camera, so I need to determine the location of the plaque, I use the excelent service GeoLocator, especially because it makes it easy to add the camera heading.
Since I knew that the plaque was located near the department store Magasin du Nord in Copenhagen, I did a search for it.
After I selected it, the map is shown.
Find the precise location of the commemorative plaque, which is on the corner of Østergade and Kristen Bernikows Gade.
Alt+Clicked the location of the camera, which is the geo location that is used for Wikimedia Commons.
Notice the marker and that the latitude and longitude of the marker position is displayed.
Switch to Street View to confirm that we’re at the right location.
Yes, that looks right.
Now we need to get the compass heading of the camera, this is done by Shift+Clicking the map to draw a line indicating the camera heading.
Notice the arrow that indicates the direction, and the compass heading, next to the caption “h = ESE 106°”, meaning East-South-East 106 degrees.
That’s it, we now have the camera location:
latitude
55° 40? 46.91? N (55.679696°)
longitude
12° 34? 57.84?E (12.582733°)
heading
106°
Now we’re ready to upload the image to Wikimedia Commons.
Step 2: Upload image to Wikimedia Commons
Go to the Wikimedia Commons UploadWizard (you’ll need a Wikimedia account, but don’t to worry, you’ll be prompted to create one.
First the instructions are shown, I’ll skip those, it’s just to make sure that you understand the terms of sharing content on Wikimedia Commons, and make sure that you select the correct license.
Select the “Next” button on the bottom of the page, you can also select “Skip this step in the future” to dismiss the instructions page.
Select the media-files to upload.
Browse for the media files.
Select the file you want to upload.
Press continue and select the release rights, usually “Own Work” if it’s pictures you’ve taken your self.
Now add some details, we’ve added a description in English, Danish, categories:
Select Next and you’re done, you picture has now been shared on Wikimedia Commons, and you can use it in other Wikimedia projects and on the web by copy/pasting the links show on the “Use” screen of the UploadWizard.
Step 3: Add OpenStreetMap (OSM) node
Finally we want to add a node to OpenStreetMap (OSM), you’ll need an OSM account, so create one if you don’t have one already Create new OpenStreetMap account.
Since we’ve already established the location of the camera when we added the picture of the plaque to Wikimedia Commons, we do a search for that location on OSM.
latitude
55° 40? 46.91? N (55.679696°)
longitude
12° 34? 57.84?E (12.582733°)
We’ve found the location, so select the link to the location
We now have a location marker and we can add the node by selecting the Edit button.
There are several different editors, but we’ll use the default editor, called ID, in this example.
Now we’ll the node by selecting the “Point” button, we’ll get a marker that we can move to the correct location, but notice that the location Wikimedia Commons wants is the location of the camera, but OpenStreetMap wants the physical location.
Now we need to add type of OSM node we want to add, it’s a memorial, so we’ll search for that.
Now we’ll add some information. We’ll use the common name used by the website of the Copenhagen Library “Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse”
First use the “Add field” function to add commonly used fields in a nice UI, we’ve added “Name”, “Address”, “Website” and a link to the Danish “Wikipedia” page for Politiken.
This translates to “tags” in OSM terminology, and each node type has a number of different tags you can choose from, you can even invent your own, but you might consider suggesting them to the community.
For the node type historic=memorial you should consult the OSM Wiki page for the historical=memorial tag.
We’ll add these tags:
Press “Save”, summarise the changes and press “Save” again.
Congratulations: You just edited OpenStreetMap!
If you select “View on OSM”, you’re taken to the changeset
And, finally, share it on Twitter using the Tweet button on OSM.
Notice that I’ve added the tags #culher for culTURALherITAGE and #nodw15 for Nordic Open Data Week 2015, since there’s a Open Data Cultural Heritage Challenge on during Nordic Open Data Week 2015
You now have the skills to share cultural heritage on the Wikimedia Commons and OpenStreetMap. Notice that I’ve been very thorough, you can choose to cut a few corners.
Finally press the share button, add a “marker” and select HTML format and copy/paste the code it to website.
Det er 25 år siden MP3 formatet så dagens lys, en teknologi de ændrede musikbranchen for bestandig.
Denne fremragende artikel hos HACKADAY: MP3 IS 25 YEARS OLD! opsummerer meget godt udviklingen og hvordan vi kom til nutidens streamingtjenester.
MP3 er en teknologi der betyder at musik kan komprimeres så det fylder ca. 10% af den ukomprimerede musik overført direkte fra en CD, 1MB pr. sang mod 10MB pr. sang.
I 1995 betød det at det kostede 10 gange så meget at gemme en CD på sin harddisk som en CD kostede, med MP3 formatet blev dette ændret ved et trylleslag, og at Internettet på samme tid stod over for sit store gennembrud, gjorde at vejen var brolagt.
Jeg husker i øvrigt hvad den første MP3 fil jeg hentede var, det var Busta Rhymes (aka. fætter BR) Fire It Up! remix med det frække Nightrider sample. Det remix var ikke til at skaffe lovligt i 1998, og det var ikke med på CDen, det var før deluxe CDerne, med alt fra studiegulvet smidt ind
Det var lige efter jeg havde fået en bærbar der kunne gå på nettet, takket være LASATs fremragende PCMCIA modem, ja det var før USB. Med en 58K forbindelse tog det over 500 sekunder at hente de vel ca. 4MB
Det var også her software til at afspille og organisere sin musiksamling kom frem, jeg brugte først WinAmp, men musicmatch Jukebox var bare meget bedre.
Jeg var også ret hurtigt ude og købe en MP3-afspiller, iRiver var bedst, med line-in så man selv kunne optage direkte i MP3 format, og jeg har altid været en sucker for wearables, så jeg bar den rundt om halsen som en slags smykke.
Ret hurtigt kom streamingtjenesterne, mest kendt er Napster. Første gang jeg hørte om dem var fordi medierne skrevt at man havde konstateret at en meget høj procentdel af de amerikanske universiteters internetbåndbredde blev brugt til at dele musik med brug af Napster, jeg har dog aldrig selv haft det installeret.
Napster kunne musikbranchen ikke lide, og specielt Metallica og Lars Ulrich stod frem, fildelerne slog igen med en proto-shitstorm mod Metallica.
Jeg kunne heller ikke, og kan stadig ikke, lide fildelere, men det var nu af andre årsager, nemlig at de forbrugte i stedet for at producere, og jeg forsøgte mig med et læserbrev til Politiken, det fattede dog ikke deres interesse, men jeg citerer lige en passage:
Piratgruppen melder sig som bannerførere for en alternativ kultur:fildelings kulturen.
Det er bare underligt at de har valgt at gøre gement tyveri til en mærkesag. At det er ulovligt at kopiere ophavsrettligt beskyttede filer på den måde som piratgruppen er talsmænd for mener jeg ikke kan diskuteres – der er for det meste tale om tyveri.
Herefter smed Apple en fungerende forretningsmodel indover MP3 i form af iTunes og iPod, ikke mindst fordi det lykkedes for Apple, og vel især Steve Jobs, at overbevise pladeselskaberne om at der kunne laves forretninger, at det så betød at Apple blev til pladeselskabet, havde de ikke set, og selv det rigtige Apple faldt til patten.
Det havde jeg allerede gjort, da iPod shuffle og deres motto “Life is random” var med til at sætte fut under en “grøn psykose”.
Jeg er nok af den opfattelse at Apple-relateret psykose hører til i ICD-10 diagnosesystemet, og jeg, og mange, mange andre, blev en reklamesøjle for Apple
One more thing
I disse post MP3 tider, så er Busta Rhymes’ Fire It Up! i det frække remix, selvfølgelig tilgængelig, og frit, på nettet, med musikvideo og det hele. Her skal skal du naturligvis begive dig hen til røverkulen YouTube, der er på tålt ophold hos den stakkels musikbranche, der ikke så den komme, og stadig taler om afgifter på fysiske medier.
Herefter gik jeg over til at RIPpe egne CDer, men nu er jeg nærmest 100% på streaming.
Charlotte gik bort den 26. juli 2019, i en alt for tidlig alder.
Jeg vil dele nogle små erindring jeg har om Charlotte.
I 2012 stod jeg akut og manglede nogle lokaler til et arrangement. Dagen efter jeg skrev, fik jeg dette svar.
Så skulle det være i orden klokken 16.00 i Guldbergsalen (det grønne rum, vi har været i før)
Jeg kommer susende fra et møde i Odense, så måske skal vi satse på sodavand og lakridskonfekt?
Sådan var Charlotte, hun satte alt i bevægelse for at hjælpe, i sandhed en ildsjæl der brændte for sit fag og hvordan man kunne anvende digitale værktøjer i formidling på alle mulige og umulige måder.
Jeg husker ikke præcis hvornår jeg mødte Charlotte første gang, det har været en gang før 2010, det har sandsynligvis været i forbindelse med en fotosafari på Nationalmuseet som var arrangeret af Wikimedia Danmark.
Hendes humør var smittende.
Jeg husker dog Charlotte tydeligst fra #HACK4DK hvor hun kom med utrolig mange spændende ideer, jeg husker f.eks. at vi kiggede på kjoler, og hvordan man kunne lave søgealgoritmer der kunne finde kjoler i bestemte farver.
På nethinden ser jeg nu hendes storsmilende ansigt, i det jeg genkalder mig dengang hun proklamerede “at 1700-tallet var det BEDSTE århundrede”. (Hmm…Nu bliver jeg i tvivl, var det det 17-århundrede hun sagde).
De sidste par år mødtes jeg mest med Charlotte i det nu lukkede STORM20, et fantastisk historisk makerspace, hvor Wikimedia Danmark en hel del gange afholdt #Wikiwednesday, det var et dejligt sted.
Charlotte var og forbliver en kæmpe inspiration. Tak Charlotte.
Du har jo nok hørt om at oplysninger fra Facebook er blevet indsamlet og brugt til at køre meget præcise kampagner på Facebook.
Her er der hverken tale om en data-lækage eller et data-tyveri, det er ganske enkelt den måde Facebooks system er designet på, der har gjort det muligt, og du har selv sagt ja til det.
Indtil Facebook ændrer deres politik, kunne man jo overveje at lukke sin konto, men der er dog også det alternativ at man “brænder platformen”.
Facebooks system der gør det muligt for tredjepart at tilgå dine oplysninger, hedder nemlig Platform, og den kan man faktisk ret let “sætte ild til”, eller rettere slå fra.
Generelt handler det om at uddanne sig i hvad det egentlig er der foregår, når man anvender nettjenester, for der bliver konstant opsamlet oplysninger om dig, ikke kun af Facebook, de har bare flest og mest præcise oplysninger om dig.
Røgslør
For nogle år siden havde jeg nogle personer til at kigge på min Facebook-profil, med det formål at få svar på spørgsmål som hvad jeg kunne forventes at stemme til afstemningen om EUs patentdomstol, de var ret mystificerede, fordi de sider jeg havde trykket “synes godt om” pegede i alle mulige retninger.
Forklaringen var at jeg trykkede “synes godt om” på samtlige sider jeg fik reklamer for, grunden var at jeg ønskede at hjælpe med at gøre fjolser der annoncerer på Facebook fattigere, og Mark Zuckerberg rigere.
De kunne ikke bruge min profil til ret meget, men de var dog ret sikre på at jeg f.eks. var glad for at udføre frivilligt arbejde, og det var ganske korrekt, røgslør eller ej.
I 2017 engagerede jeg mere mere i dansk wikipedia end tidligere, specielt glad var jeg for at være med til at arrangere dansk wikipedias 15’års jubilæum, hvor jeg mødte mange af de garvede wikipedianere, som jeg ikke havde mødt før.
Ellers var den første del af mit wikipedia-år præget af artikler vedr. psykofarmaka, hvor det viste sig svært at holde artiklerne neutrale, bla. fordi mange at dem blev tæppebombet med tvivlsomme påstande og kilder, typisk i kølvandet på mediebevågenhed.
Når jeg stødte på noget, valgte jeg at undersøge påstandene, og var i den forbindelse nødt til at sætte mig ind i lægevidenskabelige artikler, det er ikke let, og populærvidenskabelige- og massemedier overfortolker og fordrejer ofte de videnskabelige resultater og artikler.
I foråret var det særlig slemt, pga. en meget omtalt undersøgelse fra Copenhagen Trail Unit ved Rigshospitalet, der påstod at antidepressiv medicin af typen SSRI, gjorde mere skade end gavn.
Det kan jo godt være at det passer, men det er ikke det der er konsensus om blandt læger, og alle synspunkter skal, så vidt muligt, være repræsenterede, og undersøgelsen er blevet mødt med massiv kritik fra de fleste lægevidenskabelige kredse.
Underligt nok fik jeg ikke opbakning fra andre wikipedianere, da jeg kritiserede artiklernes ensidighed, jeg synes jeg støder på en holdning om at man skal tilbagevise andres påstande, i stedet for at de skal underbygge dem, noget jeg vil kalde “facebookgenerationens tankegang”.
Jeg brugte oceaner af tid på det, og kom nok til den konklusion at man skal henvise til den accepterede videnskab, og ikke mavefornemmelser, populærvidenskab og Go’ Morgen Danmark.
Jeg lærte utroligt meget af det, og det var inspirerende at se hvorledes mere trænede wikipedianere var knap så inkluderende, når det kom til at vurdere om redigeringer skal rulles tilbage, som jeg.
Utroligt nok fandt Copenhagen Trail Units undersøgelse vej til definitionen af SSRI på engelsk wikipedia, hvor påstanden “and may be outweighed by side effects.”, bemærk ordet may, har stået uimodsagt siden april 2017.
Jeg har også holdt øje med artikler vedr. medicinsk cannabis, hvor der også, fra tid til anden, dukker en række meget tvivlsomme påstande op. Det kan hænge sammen med den nye forsøgsordning i Danmark, der træder i kraft 2018, hvis L 57 Forslag til lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis, bliver vedtaget.
For mig har det været positivt at jeg fik lejlighed til at undersøge emnet, og jeg har lært meget.
F.eks. er det, udover at der er meget få dokumenterede medicinske virkninger, interessant er det det ser ud til at den amerikanske stat har et patent på medicinsk cannabis, det lyder jo som ren sammensværgelsesteori, og jeg synes i øvrigt at teksten i patentet er noget af det, der ofte ser ud til at drive cannabis-optimisterne.
Der er masser af dokumenterede effekter af medicinsk cannabis, men det er ikke et vidundermiddel, og der er masser af dagsordener fra landbrugsorganisationer til organisationer og politikere der går ind for fuldstændig legalisering.
Tilbage sidder lægerne, lægemiddelstyrelsen og sundshedsstyrelsen der ikke har klare retningslinjer at forholde sig til.
L 57 er ren lovsjusk og jeg er glad for at jeg ikke er læge.
Træd et skridt tilbage
Jeg har fulgt et godt princip på wikipedia, og er trådt et skridt tilbage nu.
Det kan jo godt være at jeg føler at jeg skulle stå på mål for disse artikler, men man skal jo også lade andre komme til.
Helt generelt er jeg overbevist om at dansk wikipedia, på et eller andet tidspunkt i fremtiden, bliver et sted man kan benytte til at søge information om lægefaglige emner, lige nu ser det ikke for godt ud, og jeg føler at det er gået tilbage, det er mit indtryk at der bliver grinet hånligt af wikipedia i sundhedsfaglige kredse, og med god ret synes jeg.
Jeg ville nu ønske at de sundhedsfaglige kom med i kampen, og det er det jeg er overbevist om kommer til at ske på et tidspunkt.
Fokus på oversættelse
Heldigvis var der andet en lægefaglige artikler i mit wikipedia-år 2017, hvor jeg også fokuserede på oversættelse af artikler fra svensk, norsk og engelsk wikipedia, med et fokus på datalogi og Islands geografi.
Oversættelsesværktøjet fungerer efterhånden virkelig godt, og det blev til to artikler om hvordan jeg bruger det.
Jeg skrev også en artikel om hvad det egentlig er jeg har har gang i, når jeg sidder ved computeren og redigerer, det ser bestemt lidt underligt og uforståeligt ud.
Indtil videre har jeg i 2017 oprettet 50 artikler, jeg kom da lidt omkring, se hele listen nedenfor.
Vær modig
Og så har jeg slet ikke nævnt WikiLabs Kunst der nu hedder WikiLabs Kultur (link til Facebook gruppe). Der er efterhånden en lang række institutioner med i det projekt, det var f.eks. stort at stifte bekendtskab med vovehalsen Emilie Sannom.
At der stadig er noget at lære i forbindelse med at bidrage til wikipedia, kan aflæses i det faktum at de billeder Det Danske Filminstitut lagde på wikimedia commons, bla. af Emilie Sannom, er blevet slettet.
Emilie Sannom var modig, og da wikipedias motto er “Vær modig”, var vi modige og delte DFIs billeder. Desværre var vi for ustrukturerede, og det var ikke klart for wikimedia commons om rettighederne var afklarede, hvorfor de, naturligvis, måtte skride til sletning.
I min forrige artikel skrev jeg om hvordan man kan oversætte (tilfældige) wikipedia-artikler, i denne artikel vil jeg skrive om hvordan man kan fokusere sit oversættelsesarbejde ved at vælge tilfældige artikler indenfor specifikke emner.
Igen tager vi udgangspunkt i svensk wikipedia, hvor der findes en funktion der hedder Slumpartiklar, her er det muligt at vælge en tilfædlig artikel indenfor en bestemt kategori.
Jeg interesserer mig f.eks. for datalogi, en kategori der, underligt nok, virker ret tynd på dansk wikipedia, så jeg vælger Datavetenskab.
Det gav mig artiklen Verktygsfält, mon den findes på dansk?
Næh, det vr ikke tilfældet, dansk er “grå” og når jeg bevæger musen hen over “dansk” foreslår wikipedia mig “oversätt denna sida till dansk”.
Dette er fordi jeg har wikipedias oversættelsesværktøj, som jeg fortalte om i den forrige artikel, installeret, nu er det så let at påbegynde oversættelsen af artiklen til dansk, blot ved at klikke på henvisningen “dansk”.
Nu skal jeg så vælge en titel for den nye side, “Værktøjslinje”, er det rette navn, så det skriver jeg
Nu er det bare at trykke på “Oversätt från svenska”, og ellers følge vejledningen fra den forrige artikel.
Så er artiklen vist klar til at blive udgivet.
Sådan ser den første version af artiklen Værktøjslinje ud på dansk wikipedia:
Der mangler nogle væsentlige elementer som eksterne henvisninger og kilder, dem kan jeg nu let tilføje f.eks. fra engelsk wikipedia.
Der sker også ofte det, at andre wikipedianere bidrager med yderligere informationer, kort tid efter man har oprettet en ny artikel, som det f.eks. skete med den forrige artikel jeg oversatte
På tolv timer blev artiklen udvidet fra de 1.466 bytes jeg oversatte fra svensk til hele 9.909 bytes.
Det er let at bidrage til dansk wikipedia ved at oversætte fra andre sprog, og det bedste er når andre wikipedianere bliver inspirerede til at forbedre de artikler man har oprettet.